Tag - minimalistisk

Plader

Iori’s Eyes: Double Soul

Med en minimalistisk lyd, der til tider kan forveksles med fænomener som James Blake og the XX, blander Iori's Eyes falset-vokal, varme synths og lækre basgange over dejligt tilbagelænede beat. Det er følsomt. Og det bliver aldrig corny.

Plader

The xx: Coexist

For tre år siden lagde britiske The xx verden ned med deres debut. Nu er de tilbage, og spørgsmålet er, hvad der har ændret sig i trioens intense, minimalistiske elektropop. Svaret har bl.a. noget at gøre med kærlighed.

Plader

Piano Magic: Life Has Not Finished With Me Yet

Livet har endnu ikke gjort det af med Piano Magic. Alligevel emmer det fransk-engelske kultbands 11. plade Life Has Not Finished With Me Yet af død og dommedag. Her er Piano Magic, som vi kender dem bedst: yderst deprimerende selskab, men til tider også uhyggeligt poetisk.

Plader

Peter Broderick: http://itstartshear.com

Peter Broderick, der er kendt for sin medvirken i Efterklangs liveopsætning, står endnu en gang på egne ben. Albummet rammer med sine smukke strygere og rytmiske klavergange et sted, der giver følelsen af ro og tryghed, og det er svært ikke at blive smittet af den empatiske og nærværende stemning.

Plader

Troels Abrahamsen: Unset

Unset er på mange måder typisk Troels Abrahamsen, men er mere houset, end man er vant til. Pladen viser også en mere minimalistisk side af Abrahamsen, der desværre ender med at trække helhedsindtrykket lidt ned.

Plader

Wooden Shjips: West

Lidt har også ret – men uendeligt lange spacerockkompositioner fungerer altså bedst i Wooden Shjips' tilfælde. Derfor er West desværre et stykke under det niveau, som kvartetten tidligere har leveret.

Plader

Wild Beasts: Smother

Wild Beasts synger om sex, begær og alt, der følger med i den pakke. På Smother tager de temaet til nye højder, samtidig med at melodierne er blevet drastisk minimalistiske. Det er frækt og godt.

Plader

Pikara: Constellations

Constellations er en vovet opfølger på Pikaras solodebut med en stringent strategi og et afslappet blik for violinen, der det ene øjeblik tager erotiske kvælertag for derefter at forløse lytteren i åbne, men statiske klange.

Plader

S: I’m Not As Good at It As You

Jenn Ghetto lægger alt tydeligt frem: druk, narko og hjertesorg. Hendes tredje soloalbum er fyldt med tvivl, afsked og banale håb, og på sin egen underspillede måde er det glimrende singer/songwriter-folkpop.