Tag - Modest Mouse

Plader

Modest Mouse: We Were Dead Before the Ship Even Sank

Det har taget Modest Mouse tre år at følge op på deres seneste succesalbum. I løbet af ventetiden har Isaac Brock & co. desværre glemt, at der skal mere end galskab og et højt energiniveau til at skabe en god plade. Uden gode sange går projektet ikke, og derfor kommer sekstetten aldrig rigtig i mål.

Nyheder

Johnny Marr nyt medlem af Modest Mouse

Der er intet nyt i, at den tidligere guitarist i The Smiths, Johnny Marr, arbejder tæt sammen med Isaac Brock om at skrive sange til den næste plade med Modest Mouse. Men det, der sandsynligvis var tænkt som et midlertidigt samarbejde, ser nu ud til at blive en permanent løsning. Johnny Marr er nemlig optaget som et fuldgyldigt medlem af Modest Mouse. Og det er “really fuckin’ nice”, siger Isaac Brock til Rollingstone. I øjeblikket arbejder Modest Mouse på højtryk for at færdiggøre deres kommende album, som efter sigende udkommer til efteråret og får titlen We Were Dead Before the Ship Even Sank. Bandet har derfor aflyst samtlige koncerter i august for at koncentrere sig om arbejdet i studiet sammen med Dennis Herring, der også producerede Good News for People Who Love Bad News. Når Modest Mouse inden for en overskuelig fremtid drager på skibbruds-turné, er det helt sikkert, at der er reserveret en plads til Johnny Marr i bussen.