Tag - Morrissey

Plader

Morrissey: Swords

Efter tre albumindspilninger er der støvet af på hylderne, og 18 hengemte sange får nyt lys på b-side-opsamlingen Swords. En gang blandede bolsjer, der både smager surt, skarpt, bittert og sødt.

Nyheder

Morrissey udgiver b-sider

Så er det endnu engang tid til at spytte i kassen til vores alle sammens yndlingskrukke. Morrissey udgiver nemlig et opsamlings-album med 18 b-sider fra de sidste fire albums singler. Så hvis man ikke er så fanatisk en Morrissey-samler, at man køber hver eneste single for at få b-siderne, men alligevel er fanatisk nok til, at man vil høre de fravalgte numre, så er det den perfekte opsamling. Samtidig kan rigtige fans, der køber den med det samme og ikke venter på at få den i julegave, få en limited bonusdisc med. Albummet hedder Swords og er ude 26. oktober. Her er tracklisten: 1. Good Looking Man About Town 2. Don’t Make Fun Of Daddy’s Voice 3. If You Don’t Like Me, Don’t Look At Me 4. Ganglord 5. My Dearest Love 6. The Never-Played Symphonies 7. Sweetie-Pie 8. Christian Dior 9. Shame Is The Name 10. Munich Air Disaster 1958 11. I Knew I Was Next 12. It’s Hard To Walk Tall When You’re Small 13. Teenage Dad On His Estate 14. Children In Pieces 15. Friday Mourning 16. My Life Is A Succession Of People Saying Goodbye 17. Drive-In Saturday 18. Because Of My Poor Education Og bonusdiscen: 1. Black Cloud 2. I’m Throwing My Arms Around Paris 3. I Just Want To See The Boy Happy 4. Why Don’t You Find Out For Yourself 5. One Day Goodbye Will Be Farewell 6. You Just Haven’t Earned It Yet, Baby 7. Life Is A Pigsty 8. I’m OK By Myself

Nyheder

Ny video med Morrissey

Morrissey skaber sig i videoen for “I’m Throwing My Arms around Paris” Til trods for at Morrissey har droppet sin manager, så ser han da ud til at klare sig meget godt. Der er jo i hvert fald et album på vej af ham, der hedder Years of Refusal, som udkommer 16. februar. Her står han med et barn på coveret i tilfælde af, at der er nogen, der ikke har set det ømme øjeblik. Nå, men nu er første video fra albummet i hvert fald klar. Det er til nummeret “I’m Throwing My Arms around Paris”. Der er hverken animationer eller stop motion, men til gengæld er der et hvidt rum og et par hunde. Og så evigt teatralske Morrissey.

Nyheder

Morrissey dropper sin manager

Morrissey dropper sin manager Morrissey ser ikke ud til at have mistet gejsten på sine ældre dage. Nu har han i hvert fald droppet sit manager-firma ie:music ifølge flere engelske medier. Det sker efter kun 6 måneders samarbejde. Indtil videre forlyder der ingen historier om, hvorfor han ikke vil samarbejde med dem mere.

Årets bedste plader Artikler

Årets bedste plader 2006

2006 er ved at være parat til at blive pakket ned, så vi kan stille det i kælderen, på loftet eller hvor man nu gemmer arkivkasser. Men inden vi overlader året til sit støvede otium, er det på sin plads at opsummere årets højdepunkter.

Plader

Morrissey: Ringleader of the Tormentors

Der er visse, ting der aldrig ændrer sig: Guldøl fra Netto giver altid en formfuldendt brandert, fodbold kan få voksne mænd til at græde, og Morrisseys plader tumler rundt i grænselandet mellem ubærlig selvhøjtidelighed og benhård selvironi.

Årets bedste plader Artikler

Årets bedste plader 2004

Året 2004 er næsten gået. Det er endnu en gang blevet tid til at tælle kortene op, sortere skidt fra kanel, skille fårene fra bukkene og vurdere, hvilke plader der rigtigt rykkede i det forgangne år. Undertoner præsenterer her vores samlede bud på de bedste danske og udenlandske plader i 2004. (22.12.04)December er en måned fuld af traditioner: Pakke-, chokolade- og ulandskalendere til at få smilene frem på de kære smås læber, kalenderlys til at holde mørket på afstand, glögg og æbleskiver til at få farve i kinderne, holde varmen og smelte stalaktitterne i skægget, gaveræset er til at få stress af, virksomhederne holder julefrokoster, politiet foretager spirituskontroller, julemanden bryder alle fartgrænser, og musikmagasinernes skarpe penne udspyr lister over årets bedste albums. Således også Undertoner. Vi bilder os nemlig ind, at sådan en liste er lige så uundværlig som de brune kartofler ved julebordet. Ligesom sidste år var det vores oprindelige idé at præsentere en stor, forkromet gennemgang af musikåret, der gik. Men vi har igen måttet sande, at mængden af plader, der er udkommet, og de divergerende meninger på redaktionen simpelthen ville have gjort det til en uløselig opgave. Hvor skulle vi begynde, og hvor skulle vi ende? I stedet har vi sammenholdt de enkelte skribenters personlige lister og lavet en enkelt én ud fra dem. Hvad kan sådan en så bruges til? Det er klart, at når der er så mange, meget forskellige præferencer at tage hensyn til, bliver resultatet en lille smule forudsigeligt: Det nytter ikke at toppe en enkelt skribents liste; det er i bredden, de mange middelplaceringer, at slaget skal vindes. Det måtte Les Savy Fav: Inches, Liars: They Were Wrong So We Drowned, Kevin Tihista’s Red Terror: Wake Up Captain og Migala: La increíble aventura sande på den udenlandske liste og Autofant: Family på den danske. Alligevel vil vi mene, at sådan en liste bestemt er anvendelig. Faktisk måske så meget desto mere. Vi bilder os nemlig ind, at det er lykkedes os at samle de væsentligste og bedste udgivelser fra 2004 og nær og fjern på to top 20-lister. Her er ikke blevet plads til mange af de virkelig obskure udgivelser fra randområderne. Til gengæld finder du her alle de album, du burde have nået at få hørt i 2004 – eller forhåbentligt inspiration til fremtidige pladekøb. Der er muligt, listen ville se anderledes ud, hvis vi bad vore skribenter gentage eksperimentet om et par måneder. Nogle plader har det med at vokse; andre med at falme. I den forbindelse er det værd at bemærke, at der har sneget sig rigtigt mange debutanter ind på listerne – især på den danske. Den ’gamle garde’ – dem ligger der f.eks. tre repræsentanter for lige under midten på den udenlandske liste – er under stadigt pres med Nick Cave som den lysende undtagelse (og med lidt god vilje også Brian Wilson). Den alternative, rytmiske musik har kun få sejlivede superstars. På den udenlandske liste var der hård kamp om pladserne. Det var der også på den danske, men her lykkedes det alligevel en kunstner at overstråle de andre: Mikael Simpson scorede et gennemsnit på 39% i vores sindrige, interne pointsystem (hvor 100% naturligvis ville have været lig førstepladser over hele linjen). Det var ingen andre i nærheden af. Var det mon De ti skud, der rystede den danske musikverden? Uden yderligere omsvøb hermed årets 20 bedste danske og udenlandske plader: Untitled Document De danske 20 Lake Placid: Make More Friends 19 Amber: Putting All the Pieces Together 18 I Am Bones: If You Really Love Me, Send Me More Medical Supplies 17 Sterling: Solo danser mama sjus 16 The Magic Bullet Theory: Poems and Explosions 15 Powersolo: It’s Raceday… and Your Pussy Is Gut!!! 14 Manual & Syntaks: Golden Sun 13 Tys tys: Go Get Some 12 The Defectors: Turn Me On! 11 Jomi Massage: Aloud 10 Windermere: The World Is Here 9 Barra Head: We Are Your Numbers 8 Martin Ryum: Uden garanti 7 Delicia Mini: Skuggi 6 Lise Westzynthius: Rock, You Can Fly 5 Efterklang: Tripper 4 Epo-555: Dexter Fox 3 Simon Gylden: Go Folk Yourself! 2 Larsen & Furious Jane: I’m Glad He’s Dead 1 Mikael Simpson: De ti skud   De udenlandske 20 Khonnor: Handwriting 20 The Paper Chase: God Bless Your Black Heart 19 Adem: Homesongs 18 Animal Collective: Sung Tongs 17 Joanna Newsom: The Milk-eyed Mender 16 Blonde Redhead: Misery Is a Butterfly 15 Lali Puna: Faking the Books 14 Elliott Smith: From a Basement on the Hill 13 Morrissey: You Are the Quarry 12 Tom Waits: Real Gone 11 Björk: Medúlla 10 !!!: Louden up Now 9 TV on the Radio: Desperate Youth, Blood Thirsty Babes 8 Iron and Wine: Our Endless Numbered Days 7 Devandra Banhart: Rejoicing in the Hands… 6 Brian Wilson: Smile 5 Franz Ferdinand: s.t. 4 Justin Rutledge & The Junction Forty: No Never Alone 3 The Arcade Fire: Funeral 2 Interpol: Antics 1 Nick Cave & The Bad Seeds: Abbatoir Blues/The Lyre of Orpheus  

Plader

Morrissey: You Are the Quarry

Kongen af weltschmerz og bidende samfundskritik vender tilbage med et album, der ikke tilføjer så meget som en millimeter til hans musikalske univers, men til gengæld er han i absolut topform som sangskriver og sanger.