Black Light White Lights forbilleder er ganske tydelige, men deres noget fortÌrskede neopsychedelia løfter sig aldrig over den syndflod af bands, der alle vil gü i sort tøj og hedde Reed (alternativt Reid) til efternavn.
SĂĽ er der endelig grund for undergrundsfolket til at glĂŚde sig. Nok er det fedt, at indieheltene Pavement kommer, men vi har jo ogsĂĽ brug for noget frisk blod, og …
Hvis du trÌnger til blide toner i en stadig koldere tid, sü søg mod vores svenske broderfolk. Her serveres folkrock og neopsykedelisk pop, der blidt masserer sjÌlen.
Syreregns debut album OCD lĂĽner (sagde nogen stjĂŚler?) ganske skamfrit deres musikalske og lyriske udtryk fra en stribe højt besungne 60′er-grupper. Det er ikke med det store held.
Mars Volta varmer op til Roskilde Festival med et fremragende album, der godt nok skifter en smule retning i forhold til tidligere plader, men er en overbevisende tilføjelse til bandets vidtfavnende, progressive rockunivers. Smukt!
Wooden Shjips leverede fuzz, buzz, ekko og alle de andre rigtige ingredienser til at skabe et inciterende og hypnotiserende psykedelisk opkog, der satte kroppe og ører i brand.
Super Furry Animals er som altid et broget bekendtskab, der ynder at hugge med arme og ben fra alverdens inspirationskilder. Selvom den røde trüd mangler, er Dark Days/Light Years et legesygt og fÌngende album.
Chasing Eudaimonias deput-ep byder pü forførende psykedelisk drone med sfÌrisk kvindevokal, der udfolder sig for mine ører og resulterer i et dystert, dÌmonisk og dragende drømmesyn. Dacapo.
En plade med voksevĂŚrk. Det er ikke banebrydende nyt og anderledes, men efter et par lyt er der ingen tvivl om, at Hors dâOeuvres debutudspil rummer ĂĽbenbare kvaliteter.
Siden Minus Storys seneste album er bandet blevet udvidet til en sekstet, og John Congleton fra The Paper Chase har indtaget producerstolen. Det er der kommet en ganske solid plade ud af, men den er dog knap sĂĽ dragende og vidunderligt sĂŚr som sin forgĂŚnger.

