Julen faldt tidligt i år. I hvert fald hvis man lytter til den gave af et album, som den danske rocktrio Baby In Vain udgav her i november. Der er tale om et første klasses rockalbum, der trækker på deres tidligere rå og simple udtryk og en masse indie og new wave referencer.
Det brede gennembrud lader endnu engang vente på sig for Baxter Dury, som med sit sjette album har tegnet et forførende og romantisk billede af et nattedækket London. Og det er måske også sådan, det skal være. Hans musik har aldrig været tiltænkt det store publikum, men i stedet de fortabte og ensomme sjæle som også befolker hans sange.
Det var en triumf for Søn at spille foran et tætpakket publikum på Rising søndag aften. Fællessang og et godt tag i den store mængde foran scenen sikrede succesen. Det var dog også en koncert, der blev næsten for perfekt og samtidig sært udflydende i lyden.
Københavnske Søn udgiver i dag deres debutalbum: et kreativt og ærligt portræt af ungdommen i den vestlige verden.
DRINKS balancerer på en knivsæg, når det kommer til at holde tungen og de de musikalske arvestykker lige i munden. Med deres andet album Hippo Lite trækker de på mange interessante musikhistoriske strømninger, men det er vanskeligt farvand, de har bevæget sig ud på.
Danske Luster spiller spændstig, energifyldt popmusik, som tager afsæt i lyden fra de tidlige 80'ere. Det har resulteret i et fremragende debutalbum med masser af variation og et konstant højt niveau.
Ought gav en solid og professionel optræden på Loppen, selvom publikum var en anelse tunge at danse med.
På Montreal-gruppens tredje album maler Ought med en bredere musikalsk palet og tager bandets lyd i en ny retning. Det sker dog delvist på bekostning af den særlige intensitet, der prægede gruppens tidligere plader.
At vi oplever et Europa, der tilsyneladende hovedkuls higer efter at gentage tidligere tiders fejltrin ved at bygge mure og fremmedgøre andre, gør blot, at det føles endnu mere relevant, at smide bandet med det fascistoide navn øverst på plakaten for årets festival.
The Minds of 99 er måske Danmarks bedste bud på leverandører af simpel, effektiv og samlende stadionpop pt. Det beviste de under koncerten på NorthSide Festival, hvor de endda fik solen til at titte frem over den vindblæste bakketop.
På Psychic Lovers skaber Dinner en smuk symbiose mellem forskellige kitchede keyboardlyde. Resultatet er et yderst cool værk, og det er en mindre skandale, at der ikke er flere, der kender til Dinner.
Umage handler måske nok om et banalt breakup, men de vrede, små billeder og beskrevne situationer indrammer sorgen og smerten, der gemmer sig derinde bagved, så godt. Jeg bliver i hvert fald ikke træt af at lytte til Bisses blødende hjerte.
De evigt uaktuelle rundvisninger i Prøverummets musikarkiv byder på lidt af hvert denne gang; rave, postrock og avantgarde blandes sammen i en herlig pærevælling og serveres halvvarm fra ovnen.
Den walisiske synthpop-duo Man Without Country er med albummet Maximum Entropy tilbage efter debuten Foe fra 2012, der bød på minimalistisk og atmosfærisk electronica. På det aktuelle album har duoens lyd udviklet sig i en fyldigere, rigere og mere melodisk retning.
Den ep-debuterende punkrock-kvartet Communions leverede en solid, men overraskelsesfri koncert på Trailerparks tredje og sidste aften.
The Minds of 99 giver med deres debut et virkelig seriøst bud på en ny og betydningsfuld spiller på det musikalske landkort, der dækker dansksproget pop/rock, og som lægger sig i en catchy slipstrøm fra Kliché.
På New Frontiers udviser danske The Foreign Resort deres store evne til at låne fra forskellige afarter af 80'ernes alternative rockmusik og sætte det sammen til noget, der på én gang både lyder nyt og som en hyldest til den mørke grundstemning i 80'erne.
Den danske new wave- og postpunk-inspirerede trio The Foreign Resort er på vej med deres tredje album New Frontiers, og nu kan du høre andensinglen "Alone" og se den dertilhørende video.
White Lies' seneste udspil er blevet til oven på en tiltrængt pause, men Harry McVeigh er desværre ikke kommet ud af tænkeboksen med meget andet end de samme, gamle, fortærskede idéer.
Engelske Editors vender på The Weight of Your Love tilbage til rødderne og formår glimtvis at finde sig selv, men pladen er symptomatisk for deres karriere efter debuten.
