Tag - new wave

DRINKS balancerer på en knivsæg, når det kommer til at holde tungen og de de musikalske arvestykker lige i munden. Med deres andet album Hippo Lite trækker de på mange interessante musikhistoriske strømninger, men det er vanskeligt farvand, de har bevæget sig ud på.

Plader

Luster: s.t.

Danske Luster spiller spændstig, energifyldt popmusik, som tager afsæt i lyden fra de tidlige 80'ere. Det har resulteret i et fremragende debutalbum med masser af variation og et konstant højt niveau.

På Montreal-gruppens tredje album maler Ought med en bredere musikalsk palet og tager bandets lyd i en ny retning. Det sker dog delvist på bekostning af den særlige intensitet, der prægede gruppens tidligere plader.

At vi oplever et Europa, der tilsyneladende hovedkuls higer efter at gentage tidligere tiders fejltrin ved at bygge mure og fremmedgøre andre, gør blot, at det føles endnu mere relevant, at smide bandet med det fascistoide navn øverst på plakaten for årets festival.

Psychic Lovers skaber Dinner en smuk symbiose mellem forskellige kitchede keyboardlyde. Resultatet er et yderst cool værk, og det er en mindre skandale, at der ikke er flere, der kender til Dinner.

Plader

Bisse: Umage

Umage handler måske nok om et banalt breakup, men de vrede, små billeder og beskrevne situationer indrammer sorgen og smerten, der gemmer sig derinde bagved, så godt. Jeg bliver i hvert fald ikke træt af at lytte til Bisses blødende hjerte.

Den walisiske synthpop-duo Man Without Country er med albummet Maximum Entropy tilbage efter debuten Foe fra 2012, der bød på minimalistisk og atmosfærisk electronica. På det aktuelle album har duoens lyd udviklet sig i en fyldigere, rigere og mere melodisk retning.

The Minds of 99 giver med deres debut et virkelig seriøst bud på en ny og betydningsfuld spiller på det musikalske landkort, der dækker dansksproget pop/rock, og som lægger sig i en catchy slipstrøm fra Kliché.

New Frontiers udviser danske The Foreign Resort deres store evne til at låne fra forskellige afarter af 80'ernes alternative rockmusik og sætte det sammen til noget, der på én gang både lyder nyt og som en hyldest til den mørke grundstemning i 80'erne.

Plader

White Lies: Big TV

White Lies' seneste udspil er blevet til oven på en tiltrængt pause, men Harry McVeigh er desværre ikke kommet ud af tænkeboksen med meget andet end de samme, gamle, fortærskede idéer.

Engelske Editors vender på The Weight of Your Love tilbage til rødderne og formår glimtvis at finde sig selv, men pladen er symptomatisk for deres karriere efter debuten.

Hårdt, tungt, let, skævt og kantet. De fire postpunk-piger i Savages har høstet mange roser for deres debutplade, og der er flere på vej herfra. En yderst anbefalingsværdig debut!

Catchy melodier leveres med stilsikre virkemidler på Virgin Suicide udgivelsesmæssige jomfrurejse. Den gennemgående forvrængede guitar og en nærværende stemme giver associationer til det tidlige The Smiths og bandet har en dejlig umiddelbar energi og tilgang til deres numre. Men det bliver desværre en smule trivielt.

Nogen mente, at The Vaccines var svaret på alles bønner om et nyt band a la The Strokes, og at de ville starte en ny æra af rockbands. Virkeligheden blev vist en anden, men denne aften i Pumpehuset viste The Vaccines, at de er et velspillende rockband. Ikke rockens befriere, men mindre kan også gøre det.