Tag - new wave

Synthetica er et album med meninger, og Metric er et band med holdninger. Det høres tydeligt på deres femte album, hvor rock går hånd i hånd med new wave. Metric har begået en flot, men også lidt uoriginal plade.

Det er kun et år siden, at Kristoffer Bech, Mads Lassen og Oliver Matthew Volz gik sammen og dannede postpunk-trioen Shiny Darkly. Siden da er det gået forrygende stærkt med pladekontrakt, bookinger til store koncerter og særdeles lovende presseomtale. Er der noget om snakken? Denne anmelder er ikke helt overbevist.

Chairlifts andet album, Something, er en yderst vellykket demonstration udi det eklektiske popsnedkeris ædle kunst. Melodierne er stærke, mens den uhøjtidelig stemning sørger for, at det på intet tidspunkt svælger i 80'er-svulstighed eller kunstlet chillwave-nostalgi.

Inspirationen fra 80’ernes electroscene er tydelig, men bliver aldrig så uptempo, at Feel It Break er decideret dansemusik. Snarere skaber Austras debut et mørkt og indadvendt rum med en på samme tid minimal og voluminøst fyldig lydflade.

Hvad enten du bryder dig om nyfortolkninger af 80'ernes melankolske måde at skabe en fest på eller ej, bør du opleve dette fantastiske album, hvor elektronisk indie, synthpop og industrial sammen former et vedholdende og æstetisk sublimt udtryk.

Ved man på forhånd, at soldyrkende, slackede hipsterkids med vintagetøj og -instrumenter får aftensmaden til at skifte retning på sin vej gennem fordøjelsessystemet, så er debutpladen fra Craft Spells et absolut no-go!

Gimme Some er et behageligt og lyst album, der egentlig på fin vis indfanger lyden af pop og blander det med indierock. Peter Bjorn and Johns lyd rejser sig dog kun enkelte gange fra indiemassen, og pladen forbliver et mere eller mindre anonymt bekendtskab.

Plader

V/A: Black Hole

Black Hole er den engelske forfatter Jon Savages opsamling af det bedste fra den første bølge af californisk punk fra perioden 1976-1980.

Mystery Jets leverer et solidt pop/rock-album læsset med ørehængere og lydeksplosioner. Man savner dog noget af den eksperimenterende kant, der på de tidligere udspil gjorde gruppen til mere end bare endnu et rockband.

Pink Marines er en ny, dansk electropop-duo, der i september spiller i København og omegn. Vi har spurgt dem, hvilken musik der inspirerer dem.

Dexy’s Midnight Runners, med Kevin Rowland i front, huskes nu om stunder først og fremmest for megahittet “Come on Eileen”, der på fremragende vis kombinerede soulfulde rytmer og keltisk klingende violiner med formidabel sangskrivning. Men gruppen er meget mere end blot et ‘one hit wonder’. Det er om noget hørbart på deres tre fine albums, hvoraf det første, Searching for the Young Soul Rebels, nu bliver genudgivet i en overdådig deluxe-udgave i anledning af dets 30 års-fødselsdag. Albummet blev oprindelig udgivet i 1980 og indeholdt en herlig, soulinspireret popmusik, der med sin stærke, britiske arbejderklassesensibilitet var en tidlig form for britpop. Searching for the Young Soul Rebels bliver genudgivet den 11. oktober på EMI, og forneden ses tracklisten. Searching for the Young Soul Rebels: CD1: 01 Burn It Down 02 Tell Me When My Lights Turn Green 03 The Teams That Meet in Caffs 04 I’m Just Looking 05 Geno 06 Seven Days Too Long 07 I Couldn’t Help If I Tried 08 Thankfully Living in Yorkshire, It Doesn’t Apply 09 Keep It 10 Love Part One 11 There, There, My Dear CD2: Singler og b-sider: 01 Dance Stance (Alternate Single Mix) 02 I’m Just Looking (B-Side Version) 03 Breaking Down the Walls of Heartache 04 The Horse 05 Keep It Part Two (Inferiority Part One) 06 One Way Love 07 Plan B 08 Soul Finger Manchester Square Demos: 09 Thankfully Not Living in Yorkshire, It Doesn’t Apply 10 Hold On! I’m Comin’ 11 Breaking Down the Walls of Heartache 12 The Horse 13 I Couldn’t Help If I Tried John Peel BBC Radio 1 Session: 14 Geno 15 Tell Me When My Light Turns Green 16 The Horse 17 Breaking Down the Walls of Heartache Kid Jensen BBC Radio 1 Session: 18 Geno 19 Respect 20 Dance Stance 21 The Teams That Meet in Caffs

boeger