Tag - new wave

Nyheder

Dexy’s Midnight Runners genudgiver debutalbum

Dexy’s Midnight Runners, med Kevin Rowland i front, huskes nu om stunder først og fremmest for megahittet “Come on Eileen”, der på fremragende vis kombinerede soulfulde rytmer og keltisk klingende violiner med formidabel sangskrivning. Men gruppen er meget mere end blot et ‘one hit wonder’. Det er om noget hørbart på deres tre fine albums, hvoraf det første, Searching for the Young Soul Rebels, nu bliver genudgivet i en overdådig deluxe-udgave i anledning af dets 30 års-fødselsdag. Albummet blev oprindelig udgivet i 1980 og indeholdt en herlig, soulinspireret popmusik, der med sin stærke, britiske arbejderklassesensibilitet var en tidlig form for britpop. Searching for the Young Soul Rebels bliver genudgivet den 11. oktober på EMI, og forneden ses tracklisten. Searching for the Young Soul Rebels: CD1: 01 Burn It Down 02 Tell Me When My Lights Turn Green 03 The Teams That Meet in Caffs 04 I’m Just Looking 05 Geno 06 Seven Days Too Long 07 I Couldn’t Help If I Tried 08 Thankfully Living in Yorkshire, It Doesn’t Apply 09 Keep It 10 Love Part One 11 There, There, My Dear CD2: Singler og b-sider: 01 Dance Stance (Alternate Single Mix) 02 I’m Just Looking (B-Side Version) 03 Breaking Down the Walls of Heartache 04 The Horse 05 Keep It Part Two (Inferiority Part One) 06 One Way Love 07 Plan B 08 Soul Finger Manchester Square Demos: 09 Thankfully Not Living in Yorkshire, It Doesn’t Apply 10 Hold On! I’m Comin’ 11 Breaking Down the Walls of Heartache 12 The Horse 13 I Couldn’t Help If I Tried John Peel BBC Radio 1 Session: 14 Geno 15 Tell Me When My Light Turns Green 16 The Horse 17 Breaking Down the Walls of Heartache Kid Jensen BBC Radio 1 Session: 18 Geno 19 Respect 20 Dance Stance 21 The Teams That Meet in Caffs

Plader

Vampire Weekend: Contra

Det lader til, at man sagtens kan lave den svære to'er, uden at det virker særligt svært. Med mere alternativ indiepop hopper Vampire Weekend i hvert fald temmelig elegant over i næste kapitel.

Plader

Cold Cave: Love Comes Close

Cold Cave spiller mørk electropop efter den helt rigtige opskrift: Tilsæt to deciliter Crystal Castles, en deciliter Human League, en knivspids The National og en teskefuld Joy Division. Det lyder godt, men der mangler noget, hvis det rigtig skal smage.

Plader

Girls: Album

Hippie-idyl, punk-attitude og en rodløshed, som man kun finder hos en teenager, der bitter og såret leder efter en plads i tilværelsen. Lyder det som en underlig blanding? Følg Girls’ udlagte krummer gennem en skov af fortvivlelse, der dog også rummer lysninger.

Plader

Datarock: Red

Der er dømt stram norsk synthpop på Red, og de 13 hybridsange tænder godt op i et feststemt sankthansbål, men ilden dør relativt hurtigt og efterlader et forkullet indtryk, der ikke giver plads i databasen over mindeværdige plader anno 2009.

Plader

When Saints Go Machine: Ten Makes a Face

Basix møder Speen United? Vokalharmonier møder elektronik? Tja. When Saints Go Machine har helt deres eget udtryk, og det kan de sagtens være bekendt. Det er småt med musikalsk ukrudt, og i disse miljømæssige tider er det helt rart at slippe for at bruge Roundup.

Plader

Forest & Crispian: Modest Sensation

Den svenske trio har i den grad ændret stil siden deres festlige og skizofrene debut. Efterfølgeren er anderledes afdæmpet og mere helstøbt. Med de mange inspirationskilder giver bandet os et musikunivers, der er orientalsk, melankolsk - og absolut betagende.

Plader

Maxïmo Park: Quicken the Heart

Synthen er blusset op, teksterne er patetiske, og melodierne er melodiske midt i al new wave-virakken. Maxïmo Parks tredje album har fået lidt mere af det hele, men de beholder sig selv og laver en fornøjelse ud af det.

Nyheder

Undertoners maj

Nyt design og masser af live-anmeldelser Puha, så blev det sommer, og vi fik maj overstået her på Undertoner. En begivenhedsrig måned, der foruden live-anmeldelser og artikler, bød på et helt nyt design for Undertoner. Det er blevet taget godt imod, og vi er selv ret tilfredse med resultatet, nu hvor det for alvor er blevet testet. Men lad os se lidt på, hvad vi har oplevet i den forgangne måned. Først var Lasse Winther Jensen, Daniel Flendt Dreesen og Jeppe Carstensen til Pop Revo i Århus, hvor de var særdeles tilfredse med de mange koncerter, især Gang Gang Dance, og aftalen med Ølfabrikken, der leverede gode øl til fornuftige priser. Om søndagen i samme weekend så Signe Palsøe And You Will Know Us by the Trail of Dead i Lille Vega, hvor hendes frygt for, at bandets pompøse artrock ville føre til urimelig højpandethed, blev gjort alvorligt til skamme. De formåede at rocke publikum som få på en ellers tung søndag. Og Signe var på overarbejde i disse dage, da hun dagen efter også så Andrew Bird det eksakt samme sted. Han vandt helt og holdent hendes hjerte med sin fascinerende og underholdende optræden, der fik hans sange til at fremstå endnu stærkere. Christian Klauber var senere på måneden også i Lille Vega for at se Wolf Parade-forsanger Dan Boeckners sideprojekt med sin kone, Handsome Furs. Han var dog noget mere lunken over koncerten, end publikum synes at være. Bandet virkede desværre lidt for påvirkede og overgearede i et forsøg på at fremstå som ægte rock’n’roll. Til trods for at Art Bruts naturlige midtpunkt havde alvorlige rygsmerter efter et fald i Amsterdam, så havde Christian en god koncert med bandet i Lille Vega den 12. maj. De sørgede for, at publikum havde det sjovt og leverede en god og velopbygget koncert. Midt i maj var Signe så i Pumpehuset til koncert med Oh No Ono, der lige har udgivet ny plade, som indeholder noget af et genreskift ift. deres debut. Desværre turde de ikke helt at gennemføre dette stilskift live, hvilket resulterede i en aften, hvor bandet forsøgte at ramme lidt for bredt og dermed sjældent ramte overhovedet. Så var der noget mere blæs på dagen efter, da Kim Elgaard Andersen oplevede danske Slütspürt og amerikanske Mi Ami på Lades Kælder levere nogle intense koncerter med hvert sit udtryk for en ganske eksklusiv skare. Især Mi Ami sørgede for at alle, der ikke var til stede, burde ærgre sig over, at de ikke dukkede op til denne intense oplevelse. Hen mod slutningen af måneden lod Christian sig tryllebinde af Roskilde Festival-aktuelle Marissa Nadlers smukke stemme og sange, da hun lagde vejen forbi Loppen. Publikum overgav sig tydeligvis til hendes indadvendte sange og lod hende føre dem væk. I Aalborg trodsede Anders Hougaard Laustsen det lokkende sommervejr og gik indenfor i Studenhuset for at høre Dragontears’ psykedeliske rock. Bandet fyldte rummet med ekko, rumklang og effekter i længere jamsessions, der dog ikke blev for lange, men formåede at holde publikum i en trance uden at kede. Foruden de mange live-anmeldelser forklarede Mads Jensen os også, hvorfor han synes, at Blondies Parallel Lines er en klassiker. Nu begynder vi her på redaktionen at forberede os på og se frem til Roskilde Festivalen 2009, der som sædvanlig er et af årets højdepunkter. Det store spørgsmål er selvfølgelig, om vi skal tage waders eller badetøj med.

Plader

Metric: Fantasies

Tre år er der gået siden Metrics sidste udspil, og tiden har bestemt ikke været dårligt brugt. Fantasies’ 10 numre spænder vidt og bredt genremæssigt såvel som indholdsmæssigt. Her er tale om glad, velklingende musik, og man føler, at Metric ønsker alle lyttere god sommer og byder op til dans.

Plader

The Foreign Resort: Offshore

Københavnske The Foreign Resort spiller indierock med elementer af støj og melodisk post-newwave med massive og ikke altid lige vellykkede keyboardflader. Offshore indeholder en del gode elementer, men bliver desværre også lidt ensformig i længden.

Plader

Sons and Daughters: This Gift

Umiddelbart vil This Gift være i fare for at ryge over i stakken af ligegyldige udgivelser, for skotske Sons & Daughters' polerede punkrytmer har negative mainstream-tendenser. Men giver man albummet en fair chance, åbner det sig og viser lovende takter via guitar-bombardementer samt ikke mindst en betagende vokal.