Tag - new wave

Svenske Forest & Crispians debutalbum Modern Sensation er en løjerlig omgang blandede bolcher med mange forskellige smage og farver. Rock, jazz, soul, funk, bossa nova, vokalharmoni-pop – eller som de selv kalder det: New Wave Barber Shop Rock. Det er dristigt, talentfuldt og charmerende som bare pokker.

Tommetyk inspiration fra 80’ernes altmodische new wave-pop er der masser af på de tidligere garagepoppere The Legends skuffende andet fuldlængdealbum – et professionelt udført, men forstemmende uoriginalt udspil.

Maxïmo Park spiller på alle effekter. Fra socialrealisme set fra en udslukt arbejderklasse til stroboskopstjerner i rockklubbens røgtunge luft. Det er lystige øjebliksbilleder af en tilværelse fuld af tvivl, men tvivle kan man dog også på autenticiteten. Selskabeligt og fornøjeligt er det ikke desto mindre.

TV on the Radio har lavet et af årets bedste albums, der ikke rigtigt lyder som noget andet. Gruppen tager afsæt i new wave og postpunk, men formår at udvide formlen med en række elementer fra den amerikanske musiktradition, som man normalt ikke hører i indierocken.

Det spanske orkester Migala har med sit nyeste album begået intet mindre end en genistreg. Det er postrock, new wave, country og spansk inspiration i én skøn sammenblanding. Hey ho og vamos herfra.

Electric Turn to Me er det seneste skud på stammen af fremadstormende new yorker-rockere. Ep’en er så overlæsset med referencer, at det er vanskeligt at danne sig et ordentligt, dækkende indtryk af gruppen.

Plader

Stellastarr*: s.t.

Stellastarr* skruer med en samling glimrende og intense sange tiden tilbage til de dystre firsere.

Hot Hot Heat er blandt de mange orkestre, der tager fat i 70'ernes punk og 80'ernes postpunk. Gruppen leverer en række eksplosive singler, men formår ikke at gøre et helt album spændende.

Newyorker-gruppen The Natural History lægger sig musikalsk i forlængelse af mange andre af bysbørnenes tag i sen-70’ernes postpunk, men i modsætning til mange af de andre grupper, der strømmer ud fra den amerikanske metropol for tiden, er der ikke meget at komme efter her.

Med debuten hos BMG lægger The Fashion sig ind i den populære 80'er-orienterede new wave-bølge. Det resulterer i en plade, som er ganske fin, selv om der kan drages tvivl om, hvor langtidsholdbar den egentlig er.

Som et nyt, frisk navn på den genopstandne newyorker-scene træder Elefant selvsikkert frem. Kan du lide Interpol, er chancen for, at denne plade vil falde i din smag, temmelig stor.

Efter et par EP’er leverer The Prids deres første hele plade; det er en tur i tidsmaskinen, 20 år tilbage til dengang hvor det hele var sort.

Flot og vellydende 80'er-rock, der er så kedelig og forudsigelig, at det én gang for alle beviser, at det ikke er alt fra den tid, der er værd at grave op.

boeger