Tag - new wave

Plader

Forest & Crispian: Modest Sensation

Den svenske trio har i den grad ændret stil siden deres festlige og skizofrene debut. Efterfølgeren er anderledes afdæmpet og mere helstøbt. Med de mange inspirationskilder giver bandet os et musikunivers, der er orientalsk, melankolsk - og absolut betagende.

Plader

Maxïmo Park: Quicken the Heart

Synthen er blusset op, teksterne er patetiske, og melodierne er melodiske midt i al new wave-virakken. Maxïmo Parks tredje album har fået lidt mere af det hele, men de beholder sig selv og laver en fornøjelse ud af det.

Nyheder

Undertoners maj

Nyt design og masser af live-anmeldelser Puha, så blev det sommer, og vi fik maj overstået her på Undertoner. En begivenhedsrig måned, der foruden live-anmeldelser og artikler, bød på et helt nyt design for Undertoner. Det er blevet taget godt imod, og vi er selv ret tilfredse med resultatet, nu hvor det for alvor er blevet testet. Men lad os se lidt på, hvad vi har oplevet i den forgangne måned. Først var Lasse Winther Jensen, Daniel Flendt Dreesen og Jeppe Carstensen til Pop Revo i Århus, hvor de var særdeles tilfredse med de mange koncerter, især Gang Gang Dance, og aftalen med Ølfabrikken, der leverede gode øl til fornuftige priser. Om søndagen i samme weekend så Signe Palsøe And You Will Know Us by the Trail of Dead i Lille Vega, hvor hendes frygt for, at bandets pompøse artrock ville føre til urimelig højpandethed, blev gjort alvorligt til skamme. De formåede at rocke publikum som få på en ellers tung søndag. Og Signe var på overarbejde i disse dage, da hun dagen efter også så Andrew Bird det eksakt samme sted. Han vandt helt og holdent hendes hjerte med sin fascinerende og underholdende optræden, der fik hans sange til at fremstå endnu stærkere. Christian Klauber var senere på måneden også i Lille Vega for at se Wolf Parade-forsanger Dan Boeckners sideprojekt med sin kone, Handsome Furs. Han var dog noget mere lunken over koncerten, end publikum synes at være. Bandet virkede desværre lidt for påvirkede og overgearede i et forsøg på at fremstå som ægte rock’n’roll. Til trods for at Art Bruts naturlige midtpunkt havde alvorlige rygsmerter efter et fald i Amsterdam, så havde Christian en god koncert med bandet i Lille Vega den 12. maj. De sørgede for, at publikum havde det sjovt og leverede en god og velopbygget koncert. Midt i maj var Signe så i Pumpehuset til koncert med Oh No Ono, der lige har udgivet ny plade, som indeholder noget af et genreskift ift. deres debut. Desværre turde de ikke helt at gennemføre dette stilskift live, hvilket resulterede i en aften, hvor bandet forsøgte at ramme lidt for bredt og dermed sjældent ramte overhovedet. Så var der noget mere blæs på dagen efter, da Kim Elgaard Andersen oplevede danske Slütspürt og amerikanske Mi Ami på Lades Kælder levere nogle intense koncerter med hvert sit udtryk for en ganske eksklusiv skare. Især Mi Ami sørgede for at alle, der ikke var til stede, burde ærgre sig over, at de ikke dukkede op til denne intense oplevelse. Hen mod slutningen af måneden lod Christian sig tryllebinde af Roskilde Festival-aktuelle Marissa Nadlers smukke stemme og sange, da hun lagde vejen forbi Loppen. Publikum overgav sig tydeligvis til hendes indadvendte sange og lod hende føre dem væk. I Aalborg trodsede Anders Hougaard Laustsen det lokkende sommervejr og gik indenfor i Studenhuset for at høre Dragontears’ psykedeliske rock. Bandet fyldte rummet med ekko, rumklang og effekter i længere jamsessions, der dog ikke blev for lange, men formåede at holde publikum i en trance uden at kede. Foruden de mange live-anmeldelser forklarede Mads Jensen os også, hvorfor han synes, at Blondies Parallel Lines er en klassiker. Nu begynder vi her på redaktionen at forberede os på og se frem til Roskilde Festivalen 2009, der som sædvanlig er et af årets højdepunkter. Det store spørgsmål er selvfølgelig, om vi skal tage waders eller badetøj med.

Plader

Metric: Fantasies

Tre år er der gået siden Metrics sidste udspil, og tiden har bestemt ikke været dårligt brugt. Fantasies’ 10 numre spænder vidt og bredt genremæssigt såvel som indholdsmæssigt. Her er tale om glad, velklingende musik, og man føler, at Metric ønsker alle lyttere god sommer og byder op til dans.

Plader

The Foreign Resort: Offshore

Københavnske The Foreign Resort spiller indierock med elementer af støj og melodisk post-newwave med massive og ikke altid lige vellykkede keyboardflader. Offshore indeholder en del gode elementer, men bliver desværre også lidt ensformig i længden.

Plader

Sons and Daughters: This Gift

Umiddelbart vil This Gift være i fare for at ryge over i stakken af ligegyldige udgivelser, for skotske Sons & Daughters' polerede punkrytmer har negative mainstream-tendenser. Men giver man albummet en fair chance, åbner det sig og viser lovende takter via guitar-bombardementer samt ikke mindst en betagende vokal.

Plader

Pylon: Gyrate Plus

Det kan godt være, at R.E.M.s trommeslager Bill Berry engang har udnævnt new wave-bandet Pylon til at være verdens bedste band, men det er ikke rigtigt. Denne opspædede genudgivelse af albummet Gyrate fra 1980 er berettiget og fin nok. Men Gyrate er heller ikke verdens bedste plade i plus-udgaven.

Plader

Editors: An End Has a Start

Engelske Editors følger op på den store succes med et album, der ikke tilføjer så meget nyt til gruppens musikalske univers, men til gengæld perfektionerer udtrykket. Storladen rockmusik i den dystre ende – af absolut bedste slags.

Plader

Forest & Crispian: Modern Sensation

Svenske Forest & Crispians debutalbum Modern Sensation er en løjerlig omgang blandede bolcher med mange forskellige smage og farver. Rock, jazz, soul, funk, bossa nova, vokalharmoni-pop – eller som de selv kalder det: New Wave Barber Shop Rock. Det er dristigt, talentfuldt og charmerende som bare pokker.

Plader

The Legends: Public Radio

Tommetyk inspiration fra 80’ernes altmodische new wave-pop er der masser af på de tidligere garagepoppere The Legends skuffende andet fuldlængdealbum – et professionelt udført, men forstemmende uoriginalt udspil.

Plader

Maxïmo Park: A Certain Trigger

Maxïmo Park spiller på alle effekter. Fra socialrealisme set fra en udslukt arbejderklasse til stroboskopstjerner i rockklubbens røgtunge luft. Det er lystige øjebliksbilleder af en tilværelse fuld af tvivl, men tvivle kan man dog også på autenticiteten. Selskabeligt og fornøjeligt er det ikke desto mindre.

Plader

Migala: La increíble aventura

Det spanske orkester Migala har med sit nyeste album begået intet mindre end en genistreg. Det er postrock, new wave, country og spansk inspiration i én skøn sammenblanding. Hey ho og vamos herfra.

Plader

Electric Turn to Me: s.t. EP

Electric Turn to Me er det seneste skud på stammen af fremadstormende new yorker-rockere. Ep’en er så overlæsset med referencer, at det er vanskeligt at danne sig et ordentligt, dækkende indtryk af gruppen.