Tag - Newbees Festival 2010

Nyheder

Newbees Festival offentliggør de første navne

Den århusianske musikfestival, Newbees Festival, som i år løber af stablen fra den 23. til den 25. september, har netop offentliggjort de første navne til årets program. Bandlisten kommer bl.a. til at tælle Treefight for Sunlight, der året igennem har imponeret med stort anlagte og solskinsbefængte pophymner såsom “Facing the Sun”. Desuden spiller det unge stortalent Eim Ick hvis drømmende, chillwave-influerede, elektroniske kompositioner har indgydet store forhåbninger hos den danske musikpresse. Udover førnævnte navne bliver det ligeledes muligt at opleve IGNUG, Waldo & Marsha og Mescalin, Baby. Årets Newbees Festival finder sted i Stakladen ved Aarhus Universitet, og billetter kan købes i døren for 40 kr. Yderligere detaljer kan ses forneden. Newbees Festival 2010 Torsdag den 23. september Stakladen, Århus Pris: 40 kr. Fredag den 24. september Stakladen, Århus Pris: 40 kr. Lørdag den 25. september Stakladen, Århus Pris: 40 kr.