Tag - Nikolaj Nørlund

Hvad får man, når man parrer to af landets mest bemærkelsesværdige vokaler? Nikolaj Nørlund har på sit nyeste udspil slået pjalterne sammen med Figurines' Christian Hjelm.

Selvom Nørlund aldrig kommer med nogle hits, så er hans udgivelser oftest langt over standarden, bl.a. fordi han altid overrasker. Men kan Nørlund holde niveau igennem en hel ep med fortolkninger af gamle danske slagere?

Nørlund har en plan. Han skal bruge ét studie, to sangere, to keyboards, et jakkesæt, lidt lyrik, lidt gammelt og lidt nyt.

Konceptet var at spille hele det første soloalbum, Navnløs, og hele det seneste, Tid og sted. Hatten af for idéen. Førstnævnte manglede desværre magien fra albummet, sidstnævnte var bedre, men ekstranumrene var aftenens højdepunkt.

Anbefalet

Åbningsnumre

Nogle plader starter sløjt, nogle flyder sammen i en ligegyldig masse fra start til slut, og nogle bliver skudt igang med så fantastisk et nummer, at man bliver blæst fuldstændig bagover. Vi har valgt at lade tre skribenter fokusere på den sidste kategori.

Efter fire år, hvor Nikolaj Nørlund har været fuldt beskæftiget med andre musikalske projekter end sine egne, er han under The Rhonda Harris-navnet endelig tilbage. Og det er med nogle af sine til dato bedste sange.

Alt er ved det gamle hos Rhonda Harris. Besætningen skifter konstant, og der kommer alligevel gode produkter ud af anstrengelserne. Afdøde Townes van Zandt fortolkes i 10 nydelige øjebliksbilleder, og selv om Nørlund & co. ikke rammer helt plet, har de fat i noget af det rigtige.

Undertoner er stolte af at præsentere valget af de 20 bedste danske og 20 bedste udenlandske plader i 2003.Så er året endnu engang lakket mod sin ende, og det er tid til at gøre status. Har man nået de mål, man har sat sig? Har man fået arbejde? Er man gået i gang med en uddannelse? Er man blevet gift? Har man fået børn? Har man fået nok”¦ Ahhr for helvede. Det vigtigste er jo selvfølgelig at vurdere pladeåret 2003. Hvilke nye ansigter meldte sig på banen? Hvilke gamle bands skød vores håb i sænk eller gjorde vores mistillid til skamme? Hvilke plader var kort sagt de bedste i det forgangne år? Det sidste spørgsmål vil vi her på Undertoner gerne give vores bud på. Vi ville måske gerne have gjort det på en anderledes måde end nedenstående. Vi ville gerne have opfundet den dybe pladetallerken endnu engang og givet en grundig, men samtidig præcis gennemgang af musikåret, der gik. En interaktiv tour de force i undergrundens kringelkroge, hvor alle er nævnt og ingen er glemt. Den ultimative, geniale, altoverskyggende opsummering, der ville sætte nye standarder og for evigt sikre vores navne i den ende af musikbranchen, hvor de vigtigste instrumenter er den skarpe pen og det store overblik. Hvem ved, måske får I det til næste år. I år må I nøjes med to top 20 lister – en udenlandsk og en dansk. Listerne er sammensat af de enkelte anmelderes individuelle lister og afspejler derfor et sammensurium af forskellige præferencer. Vi bilder dog os selv ind, at de nedenstående 40 plader er et meget godt bud på cremen af musikudgivelser anno 2003. Inden vi slipper jer løs til at bedømme vores valg, er det på sin plads lige at nævne en række plader, der fik topplaceringer hos den enkelte anmelder, men altså ikke nået ind på de samlede lister. Af udenlandske plader drejer det sig om Cursive: The Ugly Organ, Hymie’s Basement: s.t., David Toop: Black Chamber, Jose Gonzalez: Veneer, ohGr: Sunnypsyop og Taking Pictures: Friends Are Ghosts. Og de danske plader: Singvogel & Peter Laugesen: Hotellet brænder samt Halfdan E og Martin G: Smarte pletter mellem fingrene. Men nok om dem der ikke kom med. Her er listerne, med garage på toppen og undergrund i bunden. Go’ fornøjelse. Udenlandske plader 20. Calexico: Feast of Wire 19. Ulrich Schnauss: A Strangely Isolated Place 18. Mars Volta: De-loused at the Comatorium 17. Songs: Ohia: The Magnolia Electric Co. 16. Manitoba: Up in Flames 15. Willard Grant Conspiracy: Regard the End 14. Belle & Sebastian: Dear Catastrophe Waitress 13. Tindersticks: Waiting for the Moon 12. The Hidden Cameras: A Smell of Their Own 11. The Wrens: The Meadowlands 10. Cat Power: You Are Free 9. The Strokes: Room on Fire 8. Grandaddy: Sumday 7. Black Rebel Motorcycle Club: Take Them On, on Your Own 6. Nina Nastasia: Run to Ruin 5. Broken Social Scene: You Forgot It in People 4. Four Tet: Rounds 3. Blur: Think Tank 2. Radiohead: Hail to the Thief 1. The White Stripes: Elephant Danske plader 20. Strumm: Strumm EP 19. Velour: Get in Room 18. Love Shop: National 17. Icebreaker International/Manual: Into Forever 16. The Fashion: Rock Rock Kiss Kiss Combo 15. Simon Gylden: Bring Your Daddy 14. Pluto: Støv/eller/støj 13. Diefenbach: Run Trip Fall 12. Opiate: Sometimes 11. Dub Tractor: More or Less Mono 10. Baby Woodrose: Money for Soul 9. Olesen-Olesen: Hårdnakket idyl 8. Wynona: Santiago 7. Kashmir: Zitilites 6. Tiger Tunes: Absolutely Worthless Compared to Important Books 5. Nikolaj Nørlund: Tændstik 4. Moi Caprice: Once upon a Time in the North 3. Figurines: Shake a Mountain 2. Mew: Frengers 1. The Raveonettes: Chain Gang of Love

To plader fra Nørlund: én i eget navn og én under bandnavnet Rhonda Harris. Den ene plade er nogenlunde vellykket, mens den anden ganske enkelt er fremragende. Ni U’er til Nørlund i alt i denne omgang. Læs anmeldelsen og find ud af, hvordan de er blevet fordelt.