Tag - No Age

No Ages seneste værk lyder meget, som man kunne forvente, men det er også en god ting. Indierock, punk og støjflader smelter sammen i et på én gang varieret og stramt tøjlet udtryk.

Som bekendt giver noisepunkerne fra No Age to koncerter på dansk grund, når de den 4. og den 7. november gæster henholdsvis København og Århus for at divertere med deres støjterroristiske punkhybrid. Sidste gang Los Angeles-duoen gav lyd fra sig var i 2008, da de udgav det meget roste Nouns, der indeholdt en trashet og undertiden sløset eksekveret samling punksange, der til trods for deres anarkistiske indpakning rummede en sær form for popsangskrivning. Den 28. september er gruppen så klar med deres andet regulære album, der har fået titlen Everything in Between. Men allerede nu er det via Pitchfork muligt at streame albummets førstesingle, “Glitter”, samt den tilhørende b-side “Inflorescence”. Og ud fra “Glitter” at dømme så har No Age, ligesom bysbørnene fra HEALTH og Wavves, brugt lidt ekstra tid i studiet denne gang. Hvorvidt gruppens nye, øgede fokus på struktureret sangskrivning udmønter sig i en kommende punkperle i langspillerformat, ja, det må tiden jo vise.

Los Angeles er efterhånden ved at erstatte Brooklyn som center for ny spændende, amerikansk musik. Lige p.t. synes det, som om New York-bydelen er ved at stagnere. Der er ved at komme så meget opmærksomhed på områdets kreative scene, at horder af nye håbefulde bands valfarter dertil for at tage del i den magi, der igennem de sidste par år har skabt den ene mageløse gruppe efter den anden. Men sådan er udviklingen jo desværre. Kraftcentre bliver for etablerede, de fanger bred interesse, og dermed går der inflation i kreativiteten. Desuden stiger huslejen langsomt, og lige pludselig opstår det mondæne. Lige nu ser det dog ud, som om Los Angeles er et kreativt kraftcenter i rivende udvikling. Allerede for to år siden så man så småt eksempler på dette forhold, da en ny spændende noisepunk-scene bestående af HEALTH, Abe Vigoda og ikke mindst No Age begyndte at markere sig på det musikalske verdenskort. Og lige netop sidstnævnte gruppe er den 27. september klar med albumopfølgeren til deres anmelderroste debutalbum Nouns fra 2008. Albummet får titlen Everything in Between og kommer til at bestå af 13 numre. Om det kommende udspil siger No Age: »Det er ikke meget anderledes end det, vi tidligere har lavet. Men den kreative proces er blevet udviklet endnu mere.« Forneden ses tracklisten. Everything in Between 1. Life Prowler 2. Glitter 3. Fever Dreaming 4. Depletion 5. Common Heat 6. Skinned 7. Katerpillar 8. Valley Hump Crash 9. Sorts 10. Dusted 11. Positive Amputatio 12. Shred and Transcend 13. Chem Trails

Så er No Age klar med opfølgeren til deres højst populære Nouns fra sidste år, der endte med at være det 17. bedste album ifølge os her på Undertoner. Faktisk er det ikke helt en rigtig opfølger, da det kun er en ep. Den hedder Losing Feeling og udkommer 6. oktober som vinyl og download, men ikke på cd. En sejr for vinylfetischisterne og online-generationen, men et tab for alle dem, der voksede op i cd’ens nye, fagre verden i 90’erne. Nå, men man kan allerede nu streame det nye album hos Sub Pop ved at logge sig ind. Hvis man ikke har en bruger i forvejen, kan man hurtig oprette en. Jeg er sikker på, at man ikke bliver overfaldet med reklame-mails ved at angive sin mail-adresse, øh… Her er nogle numre, der tilfældigvis kan findes på No Ages nye ep: 1. Losing Feeling 2. Genie 3. Aim at the Airport 4. You’re a Target

Undertoners bud på de bedste plader fra ind- og udland i 2008. Et år uden tydelige musikalske tendenser, men med masser af comebacks og spændende musikalske oplevelser. Og en spraglet årsliste, der viser spændevidden i Undertoners redaktion.

Plader

No Age: Nouns

No Age er mere end et band, der har indspillet en selvindlysende fremragende plade. Det er et fænomen, der fuldstændig kvintessentielt manifesterer, hvad indierock har handlet om og kæmpet med siden fødslen i start-80'ernes USA: fantastisk lyd og fallerede mennesker.

Californiske No Ages debutalbum er en blandet fornøjelse, for det lyder som to vidt forskellige ep'er flettet sammen på usammenhængende vis, og det ødelægger helhedsindtrykket. De er bedst, når de blander punk med støjrock, men så er de til gengæld også rigtig gode.