Redaktionen gør status over 2010’ernes bedste udenlandske udgivelser: I dette afsnit kan du blandt andet læse om en hiphopdup til kamp mod samfundets højredrejning, en pseudofuturistisk ørkenplade fra den mest grå del af Storbritannien og et mirakuløst velfungerende, musikalsk bunkepul.
Galskaben fik frit spil på Loppen i løbet af det, der gik hen og blev en monumental, sveddryppende aften i selskab med Daughters.
Rablende vanvidskaskader fra britiske Black Midi. Totalt kompromisløs rock af meget fin karat et sted i grænselandet mellem mathrock, progrock og noise med postpunkede islæt.
Med festivalens måske mest professionelle setup, indtog The Entrepreneurs Koncertkirken og forkælede publikum med en urpremiere på deres kommende album.
OOIOO har med Gamel skabt et progressivt og eksperimenterende album, der kræver, at man umiddelbart er tiltrukket af lydbilledet eller er klar til at lege med på præmisserne. Et noget modsatrettet lydbillede gør det dog svært at finde rundt på Gamel.
Den danske noiserock-duo har skabt et bæst af et album, der ikke kun opfordrer lytteren til at lade sig rive med af øjeblikket, men også til at søge de narrativer, der ligger i de rent instrumentelle forløb.
Der var en umenneskeligt høj volumen, masser af energi og en anelse for meget jamsession, da norske Tremoro Tarantura med et skud velplaceret støjrock beviste, hvorfor det nogle gange er de mest ukendte navne, der leverer Roskilde Festivals mest underholdende koncertoplevelser.
Ifølge Crystal Shipsss skal deres selvbetitlede ep betragtes som et selvstændigt værk såvel som en 'taster' forud for efterårets fuldlængdeudgivelse. Ep'en bliver dog ikke til mere end en forsmag og en noget ligegyldig affære, der trods gode takter ikke for alvor formår at komme under huden.
Selvom skotske The Jesus and Mary Chain havde fornøjelsen af at spille foran et stort fremmøde på festivalens hovedscene, var lyden stort set det eneste, der fungerede, og koncerten var præget af manglende engagement fra band såvel som fra publikum.
Jason Pierce aka. J. Spaceman gjorde ikke særlig meget væsen af sig til en koncert, der aldrig rigtig nåede de fjerne, drømmende galakser, men som det meste af tiden havde fødderne godt plantet i mulden.
Canadiske Metz spiller en ganske solid omgang støjrock, men giver som helhed ikke noget særligt mindeværdigt indtryk.
Japandroids følger op på deres vanvittige ungdomshyldest, Post-Nothing. Det handler stadig om det festlige liv, der ingen ende må tage – om end på en lidt mere kontrolleret og forståelig måde.
Spencer Seim og Zach Hill i den californiske duo Hella har på det femte studiealbum droppet vokalen, hvilket resulterer i en solid omgang mathrock, som man dog ikke nødvendigvis sidder og tripper over.
Med et kaotisk virvar af eksotisme med spansk udsyn parret med en solid jazz-fod og ditto artrock forsøger Za! at få det til at hænge sammen. Det lykkes netop ikke.
Endnu en gang fortæller et dansk band om deres favoritplader og -kunstnere. Denne gang er det Jørgen Teller & the Empty Stairs, der anbefaler Zaire-rumba, fransk musique concrète – og Slayer.
Parts & Labor har genoptaget den støjende tilgang til rocken. Det nye, omend ikke nyskabende, er, at trioen har skabt deres hidtil mest lettilgængelige album med stadionrockede favntag og apokalyptiske skældsord.
De tre japanske piger i Nisennenmondai fik Loppen til at glemme alt om tid, sted og det regnvåde danske oktobervejr i en yderst vellykket tranceforestilling.
Suuns debuterer med en udgivelse drevet af kompromisløse rytmer i en svært beskrivelig sammenhæng. Det er et godt udgangspunkt for et lydbillede, der dog ikke synes helt færdigudviklet.
Den japanske noiserock-trio Melt-Banana leverede en ensformig koncertoplevelse, der aldrig slap det 5.gear, som bandet havde lagt ud i.
Den amerikanske noisepop-gruppe, Deerhunter, med Bradford Cox i front har netop lagt deres fjerde album, Halcyon Digest, ud til fri streaming via NPR. Halcyon Digest følger op på mesterværket, Microcastle, fra 2008, hvor Atlanta-gruppen på sublim vis udvidede deres musikalske ordforråd ved at blande elementer fra 50’er- og 60’er-pop med deres mere avantgardistiske støjudladninger fra Cryptograms. Ved siden af arbejdet i Deerhunter har Bradford Cox desuden udgivet to fine soloalbums under navnet Atlas Sound, hvor han arbejdede med en mere meditativt eksperimenterende rocmusik. Også Lockett Pundt har ved siden af Deerhunter udgivet et soloalbum under kunstnernavnet Lotus Plaza. Tracklisten til Halcyon Digest kan ses forneden, og til højre ses coveret. Halcyon Digest 01 Earthquake 02 Don’t Cry 03 Revival 04 Sailing 05 Memory Boy 06 Desire Lines 07 Basement Scene 08 Helicopter 09 Fountain Stairs 10 Coronado 11 He Would Have Laughed
