OOIOO har med Gamel skabt et progressivt og eksperimenterende album, der kræver, at man umiddelbart er tiltrukket af lydbilledet eller er klar til at lege med på præmisserne. Et noget modsatrettet lydbillede gør det dog svært at finde rundt på Gamel.
Tag - noiserock
Den danske noiserock-duo har skabt et bæst af et album, der ikke kun opfordrer lytteren til at lade sig rive med af øjeblikket, men også til at søge de narrativer, der ligger i de rent instrumentelle forløb.
Der var en umenneskeligt høj volumen, masser af energi og en anelse for meget jamsession, da norske Tremoro Tarantura med et skud velplaceret støjrock beviste, hvorfor det nogle gange er de mest ukendte navne, der leverer Roskilde Festivals mest underholdende koncertoplevelser.
Ifølge Crystal Shipsss skal deres selvbetitlede ep betragtes som et selvstændigt værk såvel som en 'taster' forud for efterårets fuldlængdeudgivelse. Ep'en bliver dog ikke til mere end en forsmag og en noget ligegyldig affære, der trods gode takter ikke for alvor formår at komme under huden.
Selvom skotske The Jesus and Mary Chain havde fornøjelsen af at spille foran et stort fremmøde på festivalens hovedscene, var lyden stort set det eneste, der fungerede, og koncerten var præget af manglende engagement fra band såvel som fra publikum.
Jason Pierce aka. J. Spaceman gjorde ikke særlig meget væsen af sig til en koncert, der aldrig rigtig nåede de fjerne, drømmende galakser, men som det meste af tiden havde fødderne godt plantet i mulden.
Canadiske Metz spiller en ganske solid omgang støjrock, men giver som helhed ikke noget særligt mindeværdigt indtryk.
Japandroids følger op på deres vanvittige ungdomshyldest, Post-Nothing. Det handler stadig om det festlige liv, der ingen ende må tage – om end på en lidt mere kontrolleret og forståelig måde.
Spencer Seim og Zach Hill i den californiske duo Hella har på det femte studiealbum droppet vokalen, hvilket resulterer i en solid omgang mathrock, som man dog ikke nødvendigvis sidder og tripper over.
Med et kaotisk virvar af eksotisme med spansk udsyn parret med en solid jazz-fod og ditto artrock forsøger Za! at få det til at hænge sammen. Det lykkes netop ikke.
Endnu en gang fortæller et dansk band om deres favoritplader og -kunstnere. Denne gang er det Jørgen Teller & the Empty Stairs, der anbefaler Zaire-rumba, fransk musique concrète – og Slayer.
Parts & Labor har genoptaget den støjende tilgang til rocken. Det nye, omend ikke nyskabende, er, at trioen har skabt deres hidtil mest lettilgængelige album med stadionrockede favntag og apokalyptiske skældsord.
De tre japanske piger i Nisennenmondai fik Loppen til at glemme alt om tid, sted og det regnvåde danske oktobervejr i en yderst vellykket tranceforestilling.
Suuns debuterer med en udgivelse drevet af kompromisløse rytmer i en svært beskrivelig sammenhæng. Det er et godt udgangspunkt for et lydbillede, der dog ikke synes helt færdigudviklet.
Den japanske noiserock-trio Melt-Banana leverede en ensformig koncertoplevelse, der aldrig slap det 5.gear, som bandet havde lagt ud i.
Den amerikanske noisepop-gruppe, Deerhunter, med Bradford Cox i front har netop lagt deres fjerde album, Halcyon Digest, ud til fri streaming via NPR. Halcyon Digest følger op på mesterværket, Microcastle, fra 2008, hvor Atlanta-gruppen på sublim vis udvidede deres musikalske ordforråd ved at blande elementer fra 50’er- og 60’er-pop med deres mere avantgardistiske støjudladninger fra Cryptograms. Ved siden af arbejdet i Deerhunter har Bradford Cox desuden udgivet to fine soloalbums under navnet Atlas Sound, hvor han arbejdede med en mere meditativt eksperimenterende rocmusik. Også Lockett Pundt har ved siden af Deerhunter udgivet et soloalbum under kunstnernavnet Lotus Plaza. Tracklisten til Halcyon Digest kan ses forneden, og til højre ses coveret. Halcyon Digest 01 Earthquake 02 Don’t Cry 03 Revival 04 Sailing 05 Memory Boy 06 Desire Lines 07 Basement Scene 08 Helicopter 09 Fountain Stairs 10 Coronado 11 He Would Have Laughed
Er du til god gammeldags, beskidt rockmusik fyldt med støj og feedback? Hvis ja, så burde du helt klart slå et smut forbi Lades Kælder den 4. og den 11. september. Her har den musikalske sammenslutning Magick Movement nemlig stablet to arrangementer på benene, hvor en række forskellige bands vil diske op med alt lige fra primal hardcore-punk til akustisk blues. Forneden ses det fulde program. d. 4. september Live: Fire at Will (Kbh.) ET Tumason (Island) Troldmand (Kbh.) d. 11. september Live: Terrible Eagle (Houston, Texas/Hamburg, Tyskland) The Revolution (Kbh.)
Håndspillet techno og improviseret støj var de to gennemgående udtryk, da japanske Nisennenmondai udtrykte deres kærlighed for krautrock på Pavilion fredag aften.
Los Angeles er efterhånden ved at erstatte Brooklyn som center for ny spændende, amerikansk musik. Lige p.t. synes det, som om New York-bydelen er ved at stagnere. Der er ved at komme så meget opmærksomhed på områdets kreative scene, at horder af nye håbefulde bands valfarter dertil for at tage del i den magi, der igennem de sidste par år har skabt den ene mageløse gruppe efter den anden. Men sådan er udviklingen jo desværre. Kraftcentre bliver for etablerede, de fanger bred interesse, og dermed går der inflation i kreativiteten. Desuden stiger huslejen langsomt, og lige pludselig opstår det mondæne. Lige nu ser det dog ud, som om Los Angeles er et kreativt kraftcenter i rivende udvikling. Allerede for to år siden så man så småt eksempler på dette forhold, da en ny spændende noisepunk-scene bestående af HEALTH, Abe Vigoda og ikke mindst No Age begyndte at markere sig på det musikalske verdenskort. Og lige netop sidstnævnte gruppe er den 27. september klar med albumopfølgeren til deres anmelderroste debutalbum Nouns fra 2008. Albummet får titlen Everything in Between og kommer til at bestå af 13 numre. Om det kommende udspil siger No Age: »Det er ikke meget anderledes end det, vi tidligere har lavet. Men den kreative proces er blevet udviklet endnu mere.« Forneden ses tracklisten. Everything in Between 1. Life Prowler 2. Glitter 3. Fever Dreaming 4. Depletion 5. Common Heat 6. Skinned 7. Katerpillar 8. Valley Hump Crash 9. Sorts 10. Dusted 11. Positive Amputatio 12. Shred and Transcend 13. Chem Trails
Menfolk dyrker stadig den hårdtslående mathrock på opfølgeren til deres fem år gamle debut. En afart af genren, som Play/Rec kæmper for at holde i live.