Tag - noiserock

Nyheder

Hella er tilbage som duo

Den amerikanske math-gruppe er tilbage ved sit oprindelige udgangspunkt Mathnoiserock-gruppen Hella har altid været en duo bestående af trommeslager Zach Hill og guitarist Spencer Seim. I hvert fald lige frem til de skiftede fra 5 Rue Christine til Ipecac og udgav There’s No 666 in Outer Space, hvor de pludselig blev en kvintet. Det var også udgangspunktet for det band, de opgav, inden de startede Hella. Nu hvor de har afprøvet kvintet-formen, ser det ud til, at de alligevel følte sig bedre tilpas som en duo. Ifølge et blog-indlæg på Myspace er de i hvert fald tilbage til at være en duo. Her fortæller de, at de er i gang med at indspille en plade, der vil blive udgivet i år, men de ved ikke hvornår eller på hvilket pladeselskab. De truer dog med en international turne, som man da kan håbe rammer Danmark.

Nyheder

Crystal Antlers gør klar til deres fuldlængde-debut

Udover at turnere har Crystal Antlers åbenbart også tid til at indspille Når Crystal Antlers kommer og spiller på Loppen den 12. februar, har de ikke tænkt sig at nøjes med at spille de seks numre, der er på deres ep fra sidste år. De er nemlig ved at være klar med deres fuldlængde-debut. Det psykedeliske noiseprog-band udgiver Tentacles på Touch and Go den 6. april, og mon ikke vi får en hel del smagsprøver på sangene til koncerten. Det må man da håbe, ellers bliver det en meget kort koncert. Mulige live-oplevelser: 1. Painless Sleep 2. Dust 3. Time Erased 4. Andrew 5. Vapor Trail 6. Tentacles 7. Until the Sun Dies (Part One) 8. Memorized 9. Glacier 10. Foot of the Mountain 11. Your Spears 12. Swollen Sky 13. Several Tongues

Nyheder

Loppens forårsprogram

Loppen gør klar til et interessant koncertforår 2. juledag afholder Loppen årets sidste koncert med den næsten udsolgte koncert med Sune Rose Wagner, der lige har udgivet sit første dansk-sprogede solo-album. Men de er allerede ved at gøre klar til forårets komme og har en del interessante navne på programmet. Hvis man f.eks. vil høre en Bob Dylan-inspireret sangskriver, der ikke er bange for at få folk, blues og country til at lyde poppet, så spiller Pete Molinari fredag den 6. februar. Som tidligere nævnt spiller støjrockerne Crystal Antlers på Loppen den 12. februar, og den 8. marts spiller det navnelignende band Crystal Stilts deres postpunkede popsange. Midt i samme måned kommer de svenske psych-dyrkere Dungen og leverer en blød omgang svensk-sproget hashtåge. Japanske Mono kommer også igen med deres regelrette postrock, og to dage i træk i starten af april er der eksperimenterende electronica. Først med det multikunstneriske kollektiv Chicks on Speed og derefter det nyeste bud på subtil, syrlig, elektronisk pop, High Places. Koncertdatoer: 06.02.09 Pete Molinari 12.02.09 Crystal Antlers 08.03.09 Crystal Stilts 14.03.09 Dungen 30.03.09 Mono 02.04.09 Chicks on Speed 03.04.09 High Places

Nyheder

The Jesus Lizard bliver gendannet

The Jesus Lizard, der i sin tid var verdens bedste live-band, bliver gendannet Godt nyt for alle os fans af energisk 90’er-noiserock. The Jesus Lizard er blevet gendannet og har planlagt koncerter. Bandet opstod ud af ruinerne af noiserock-pionererne Scratch Acid. Op gennem 90’erne vandt de mange fans pga. deres energiske live-optrædender, der især var kendetegnet ved forsanger David Yows excentriske sceneopførsel, der lige så ofte foregik ude blandt publikum. De gav eksempelvis en forrygende koncert på Roskilde Festival i 1996, hvor de, dagen efter Sex Pistols havde blameret sig på Orange Scene, viste hvordan punkrock rigtig skal spilles. Efter et ret mislykket skifte til et stort pladeselskab valgte bandet i 1999 at bryde op, og det har kun været Duane Denison, der efterfølgende for alvor har gjort sig bemærket, nemlig i Tomahawk sammen med Mike Patton og John Stanier. Men nu bliver bandet gendannet i sin oprindelige besætning, og selv om der indtil videre kun er planlagt en livedato til ATP-festivalen den 8-10. maj, så skulle der være flere på vej. Desuden bliver bandets fire første plader remastereret og genudgivet på cd og vinyl med Steve Albini på sidelinjen. Han optog også pladerne i sin tid.

Nyheder

Tournyheder: Chad VanGaalen og Crystal Antlers

Tournyheder: Chad VanGaalen kommer til Sverige og Crystal Antlers til Danmark Efterårssæsonen er end ikke slut, før det begynder at strømme ind med nyheder om forårets koncertprogram. Her er nogle af de seneste nyheder: Crystal Antlers, der er hyret på Touch and Go, som har tjent undergrundsmusikken i en halv menneskealder, lægger vejen forbi Loppen 12. februar næste år. De har endnu kun udgivet en ep, men de er allerede ved at skabe opstandelse og forventninger i undergrundskredse med deres psykedeliske støjrock. Så kommer Chad VanGaalen også forbi. Dog ikke til Danmark, men københavnerne kan snuppe broen til landet, hvor de spiser rejesalat på deres hotdogs, og se ham på Debaser i Malmø. Og det sker faktisk allerede i år, nemlig 4. december. Jeppe Fly-Kristensen var ganske glad for dette års Soft Airplane med dens folkede og skramlede miskmask. Rettelse: Man skal faktisk helt til Debaser i Stockholm for at se Chad VanGaalen har en af vores læsere gjort opmærksom på, så måske er det ikke så oplagt at gøre alligevel.

Nyheder

Lightning Bolt på Lades Kælder

Lightning Bolt spiller live på Lades Kælder på mandag Så er det på mandag, at et af verdens bedste nulevende noiserock-bands kommer til byen. Lightning Bolt er kendte for deres usædvanligt energiske live-koncerter. Deres koncert i Århus for nogle år siden er allerede semi-legendarisk. En lignende oplevelse kan du få del i på Lades Kælder på mandag den 10. november for 80 kr., og der er ifølge arrangøren Klub Adorno ikke så mange billetter tilbage. Desuden er der opvarmning af engelske Trencher og Drum Eyes, der også gør sig i den eksperimenterende, støjende stil. Jeg kan afsløre, at jeg vil være der til at dække aftenens begivenheder og fortælle dig, hvad du gik glip af, hvis du ikke dukker op, eller fortælle dig, hvor fedt du havde det, hvis du er fornuftig nok til at troppe op. Her er en lille smagsprøve på hvad, du kan forvente dig:

Nyheder

Patrick Wolf udgiver dobbelt-album

Patrick Wolfs nye album inkluderer et noisepunk-album Engelske Patrick Wolf har afsløret til NME, at opfølgeren til sidste års The Magic Position bliver et dobbelt-album. Den ene af pladerne kommer til at hedde Battle og bliver produceret af Alec Empire, tidligere medlem af den tyske digital hardcore-gruppe Atari Teenage Riot. Pladen blev indspillet på et tidspunkt, hvor Wolf svælgede i sin depression over et forlist forhold, der blev vendt til aggressivitet over for politik og hans nærmeste omgivelser. Det skulle efter Wolfs udsagn blive en noisepunk-plade. Den anden plade bliver så i modsætning en langt mere positiv plade inspireret af Wolfs nye forhold, som han beskriver som sin sande kærlighed, der praktisk talt har reddet hans liv.

Nyheder

De 20 bedste bands i New York

De 20 bedste bands i New York lige nu Lister! Ja, vi elsker lister, så hvad med en liste over de 20 bedste bands i New York lige nu ifølge New York Press. Det skal dog understreges, at deres definition af band er lidt sær. Medmindre folk som El-P og Danger Mouse har udvidet. 1. Animal Collective Essential track: Fireworks 2. The Walkmen Essential track: In The New Year 3. TV on the Radio Essential track: Stork and Owl 4. Sonic Youth Essential track: Teenage Riot 5. Gogol Bordello Essential track: Wonderlust King 6. Department of Eagles/Grizzly Bear Essential track: Teenagers by Department of Eagles, Little Brother by Grizzly Bear 7. Marnie Stern Essential track: Transformer 8. Battles Essential track: Atlas 9. Dirty Projectors Essential track: Fucked for Life 10. El-P Essential track: Up All Night 11. Yeasayer Essential track: No Need to Worry 12. Parts & Labor Essential track: Ghosts Will Burn 13. Obits Essential track: Widow of My Dreams 14. Les Savy Fav Essential track: Patty Lee 15. LCD Soundsystem Essential track: All My Friends 16. The National Essential track: Apartment Story 17. Apes & Androids Essential track: Hot Kathy 18. Motel Motel Essential track: Coffee 19. Danger Mouse Essential track: “œThe Mask” by Dangerdoom 20. Magnetic Fields Essential track: Take Ecstasy With Me Det er jo ikke nogen dårlig liste, men det må alligevel anses som en eklatant fejl, at Gang Gang Dance kun er blandt boblerne.

Nyheder

Boredoms udgiver dokumentar-film

Boredoms udgiver dokumentar-film Det japanske band Boredoms, der med årene har fået en større og større kærlighed for trommer, har nu udgivet en dokumentar om deres optræden 77 Boadrum, der inkluderede 77 trommeslagere som spillede samtidig d. 7/7/07 under Brooklyn-broen. Dokumentaren kan fås til den nette sum af $70, men så er den også i begrænset oplag. Hvis man gerne vil se den alligevel og ikke synes, man har den slags penge, kan man se den hos VBS. God fornøjelse.

Plader

Parts & Labor: Mapmaker

Parts & Labor lyder som noget, en tosset musikpædagog kunne frembringe i en børnehave med rigtig mange forstærkere i legerummet. Det er vildt og støjende, det er kaotisk og kontant og det er spillet i et tempo, hvor kun dopede cykelryttere og DAMP-børn på speed kan følge med.