Tag - orkestral

Plader

Efterklang: Altid sammen

Tilbagevendt med det første studiealbum efter syv år, har Efterklang fornyet sit udtryk, der nu ligger et sted mellem det elektroniske og orkestrale. Det er skrøbeligt og flydende, men albummets udviklingskurve mangler et ryk og kræver tålmodighed af sin lytter.

Plader

Hjaltalín: Terminal

At påstå, at Terminal er mere sjælden end køn, er lige groft nok. Det er dog sjældent, at skæve indiebands kaster sig over musicalgenren med så stor loyalitet. Resultatet er solidt, på sin vis vellykket og ikke videre lytteværdigt.

Plader

The Irrepressibles: Mirror Mirror

Jamie McDermot hedder frontmanden bag bandet The Irrepressibles. Endnu et skud på stammen af vokalister med ekstravagante, androgyne stemmer. Skulle der laves en musical over Antony Hegarty, ville Irrepressibles være det perfekte soundtrack.

Plader

Efterklang: Magic Chairs

Efterklang har bøjet deres virkemidler således, at de mere end nogensinde før lyder som et typisk populært indieband. Heldigvis gør de det så godt, at Magic Chairs alligevel er en fin plade.

Plader

Get Well Soon: Vexations

Herzog, Seneca, Homer og Sartre er bare et udpluk af inspiratonskilderne på Konstantin Groppers andet album – en teksttung udgivelse om den lange vej til stoisk frihed. Men endnu vigtigere: en melodiøs, interessant og dejlig plade.

Plader

Stuart A. Staples: Leaving Songs

Stemmen fra Nottingham crooner sig gennem 10 strygerbaserede pop/rocknumre, der vil lindre de Tindersticks-tilbedende ører, der lider under savnet af en ny plade fra det nordengelske band. Om det ligefrem er medicin? Tja, man kan vel snarere kalde Leaving Songs for et godt alternativ