Tag - politisk

Hiphop i 2016 har været domineret af comebacks fra veteranerne A Tribe Called Quest og De La Soul, men en anden veteran er også vendt tilbage. Common har udgivet Black America Again, men kan det kaldes et comeback?

Efter seks års stilhed er det svenske indiepopband tilbage med et album med politiske tekster og en lidt sær blanding af synthpop og deep house (!), som dog rummer visse voldsomt iørefaldende numre.

Plader

Brother Ali: Us

Brother Ali fremlægger verden for sin lytters ører over klassiske hiphopbeats, men en time over samme skabelon tager energien ud af lytteoplevelsen.

På deres tredje album skifter hiphop-duoen spor til et langt mere punket og aggressivt udtryk, men teksterne kredser stadig om et personligt forhold til verden.

Nyheder

Undertoners august

Vi kigger tilbage på august måneds oplevelser. Én af dem tog vores anmelder som gidsel, og de andre holdt en høj underholdningsværdi.

Den store albino Brother Ali har travlt for tiden. Det er ikke længe siden, han udgav den ganske lange ep The Truth Is Here, og nu er han allerede klar med en ‘rigtig’ opfølger til The Undisputed Truth fra 2007. Albummet kommer til at hedde Us og er som sædvanlig ude på Rhymesayers den 21. september. Og som sædvanlig er det Ant fra Atmosphere, der producerer pladen, men ganske usædvanligt optræder Chuck D fra Public Enemy på pladen. Stilen er som sædvanlig politisk/social rap, og den kan opleves live på nogle få datoer i Europa, der inkluderer den 17. september i Berlin og dagen efter i Stockholm. Der er desværre ingen danske datoer planlagt, men som trøst kan man se videoen til titelnummeret fra den nye plade herunder:

Trods lovning om ild i både sjæl og tanke er der ikke ret meget at kommer efter på en overdrevent frelst singer/songwriter-udgivelse. Musikken fungerer nogenlunde, men kedelige og forudsigelige tekster ødelægger oplevelsen.

I forbindelse med Ice Cubes comeback-album fik Undertoner en snak med legenden om hiphoppens evne til at påvirke samfundet og om dens tilstand i forhold til storhedstiden i 80'erne og 90'erne.

Brother Alis tidligere udgivelser har været decideret fremragende, men på det nyeste udgivelser er niveauet faldet betragteligt. Der er højdepunkter, men overall er The Truth Is Here en ufokuseret skuffelse.

Århusianske Negash Ali, der først gjorde sig bemærket i den danske gruppe The Majors, har udgivet et solidt hiphop-album med rødderne godt begravet i klassiske dyder og soul. Han leverer personlige beretninger og politiske refleksioner på et album, der – til trods for enkelte svage numre – imponerer.

På et letflydende popalbum leverer Murs en skrantende præsidentkampagne uden diplomatisk berøringsangst. Det her er hiphop med sjæl og klassiske dyder, hvor der både bliver pralet, leveret moralske opsange og klaget over verdens tilstand. Det er samtidig hiphop, der undrer sig over kærlighedens væsen og tager kampen op. Murs som præsident.

Også tredje gang er lykkens gang for danske Barra Head – endda mere end nogen sinde. Lydbilledet er blevet pudset af, så de kontante og konsekvente sange står knivskarpt frem. Men afpudsningen har ikke gjort Barra Head pæne eller kedelige.

Wake Up Rock får dig til at vågne op. Desværre får den dig også til at døse hen, for der er mere variation, end godt er på albummet. Både kvalitet, tempo og stil varierer fra nummer til nummer.