Tag - pop

Legesyge First Flush nærmer sig et definitivt æstetisk udtryk på deres fremragende og koncise fjerde album Spira. Det er gruppens hidtil bedste bud på et hovedværk i deres diskografi.

På amerikanske Natalie Prass’ andet udspil er der skruet ned for strygerne og op for popambitionerne. Det resulterer i et både funky, politisk og for det meste medrivende album.

Tre udgivelser inde i bandkarrieren er Django Django søgt mod mere velkendte og afslappende rammer. Det har dog ikke afholdt dem fra at prøve nye formularer og konstellationer af, og hvem ved; måske begynder de en dag rent faktisk at spille musik sammen i studiet. Jeg tog en snak med dem forud for deres tredje koncert på dansk grund.

Mens Django Djangos nye numre fra tredjeskiven Marble Skies ikke kunne løfte gruppens optræden i Vega, var det i stedet op til de ældre sange at cementere bandet som et ganske undervurderet liveorkester. Det gjorde de heldigvis – i ganske overbevisende stil.

Det var i høj grad en genudsendelse af koncerten fra Roskilde Festival 2016, der prægede LCD Soundsystems første besøg i København i over syv år. Højdepunkterne var dog nok til at gøre det til endnu en suveræn oplevelse.

Danmarks nye synthpop-darlings var veloplagte og velspillende, da de lørdag aften bød op til energisk, men lidt for homogen 80'er-fest. Næste skridt for bandet må være en mere varieret og risikovillig tilgang.

Anmeldelserne er tikket ind fra Primavera Sound i Barcelona, men inden vi lukker for festivalen for denne gang, er der nogle koncerter, som fortjener også at blive nævnt – fra det ringe til det ypperlige.

Jacob Bellens seneste soloudspil, Polyester Skin, er leget frem i samarbejde med electronica-produceren Kasper Bjørke, og der er øjeblikke med stor popæstetik. Polyester Skin er Bellens mest helstøbte soloudspil indtil nu.

Vega præsenterede amerikanske Mikal Cronin som »indie-helt«, og på sin vis fik han reddet alle de fremmødte fra ængsteligheden ved at stå på et spillested mindre end 24 timer efter angrebet på Bataclan i Paris. Cronin viste sin taknemmelighed over at have et publikum at spille for med sin eminente sans for melodier og skrøbelig indierock.