Nej, det er ikke en tandpastareklame.
Ok, jeg er udmærket klar over, at Undertoners læsere nok ikke er længst fremme i skoen, når det kommer til at dyrke de nyeste udviklinger …
Er man i humør til en vaskeægte artrock-oplevelse, hvor musik og samtidskunst går op i en højere enhed, er Rose Ekens udstilling, Sindet har ingen tid, et besøg hver.
Udstillingen, der …
Efter nogle års pause, og Hilmer Hassigs tragiske død, genoptog Love Shop sidste år deres kreative samarbejde. Gruppen var ellers i 90′erne en habil, dansksproget hitmaskine, som spillede en romantiserende popmusik, …
Ok, så kun fordi det er sidst på sommeren og så’n, så får I to videoer i dag.
Den første er fra Black Milk, der minsandten har en opfølger på …
Ærlig og redelig pop på denne ep med tre sange. Man får ikke meget for pengene, men er man til gedigen radiopop, kunne man måske få hang til The Norman Conquests poppede sangunivers.
Som tidligere rapporteret findes der mange gratis, og helt legale musikalske glæder, på internettet. Man kan se musikvideoer, se koncerter, streame albums, og indimellem kan man måske være så heldig …
Debutalbummet fra Best Coast har været imødeset med spænding siden sidste år. Albummet vil formentlig ikke skuffe fans af bandet, for det lyder præcis, som man kunne forvente – som snydt ud af næsen på USA.
Med tribale rytmer og glad indiepop fik Taken by Trees sat skub i festen ud på de sene timer.
»Roadrunner, roadrunner.« M.I.A. leverede varen og læssevis af pistolskud, da hun væltede en proppet Flamingo-scene.
Langsom, utilnærmelig start, poppet, altomfavnende afslutning. Panda Bear spillede sig varm i sin udsyrede, rockede electronica.
Hvem kan stå for Zlatan, der banker bolden op i krogen? Hvem kan stå for solskinscalypso med dansable beats på en regntung aften?
Jens Blendstrup sidder på et indelukket kollegieværelse og lytter til Holmes’ næsten for rigtige, småpoppede alt. country.
Hvor M.I.A. perfektionerede sit udtryk på KALA, er hendes tredje album et skridt til en side, hvor sangene og produktionerne mangler gennemslagskraft.
En lille cool og rummelig popplade fra The Morning Benders. Her er alt, du behøver, når promillen har været for høj, og du dagen derpå ikke kan overskue lyd og billeder på samme tid.
Best in Tensions er det syvende studiealbum fra amerikanske Love of Everything. På trods af den omfattende diskografi er det småt med anerkendelsen i Danmark. Den nyeste skive ændrer næppe på det.
På danske Akiris debutalbum Dead Dumb Dolls befinder vi os i et 8-bit-univers, hvor bliplyde og hyperspeedede beats i samklang skaber et stærkt ironiseret musikalsk udtryk.
Born Ruffians’ første udspil blev beskyldt for at lyde meget som Vampire Weekend og andre bands. En kritik, canadierne har taget til efterretning på Say It.
Da Pavement entrede scenen i Arena-teltet, var det tid til et nostalgitrip af rang: tilbage til start-90′erne for at hænge ud med et af datidens allervigtigste indierockbands.
Hawaii-drengen og hans band gav de trætte festivalgængere en sidste dosis chillout og solskin foran Orange Scene.
Popvæveren fra en svunden tid beviste, at man kommer meget langt med solidt håndværk.
Wild Nothing alias Jack Tatum har udgivet en rigtig fin lille debutplade. Melodierne og intentionerne er gode. Problemet er bare, at der er lånt lige lovlig meget hos andre.
Der dryppede sensuelle toner fra Cosmopol-teltets dug tidligt lørdag aften. Der var nemlig inviteret til norsk space-disco-topmøde.
Manowar synger: »Other bands play – Manowar kill.« Skulle Bad Lieutenant have fortolket den sang, var teksten nok endt med at lyde »Other bands play – Bad Lieutenant kill themselves.«
Alt godt kommer til den, der venter. Det var moralen efter et brag fra Damon Albarn og hans tegneseriehær, der dog blev skæmmet af de lydmæssige forhold på Orange.
Med et yderst velsmurt liveband i ryggen forløste RebekkaMaria sine soulpopsanges potentiale bedre end på plade. I perioder var det dog svært at finde ud af, om man var til koncert eller fotosession.
