Tag - pop

Tre udgivelser inde i bandkarrieren er Django Django søgt mod mere velkendte og afslappende rammer. Det har dog ikke afholdt dem fra at prøve nye formularer og konstellationer af, og hvem ved; måske begynder de en dag rent faktisk at spille musik sammen i studiet. Jeg tog en snak med dem forud for deres tredje koncert på dansk grund.

Mens Django Djangos nye numre fra tredjeskiven Marble Skies ikke kunne løfte gruppens optræden i Vega, var det i stedet op til de ældre sange at cementere bandet som et ganske undervurderet liveorkester. Det gjorde de heldigvis – i ganske overbevisende stil.

Det var i høj grad en genudsendelse af koncerten fra Roskilde Festival 2016, der prægede LCD Soundsystems første besøg i København i over syv år. Højdepunkterne var dog nok til at gøre det til endnu en suveræn oplevelse.

Danmarks nye synthpop-darlings var veloplagte og velspillende, da de lørdag aften bød op til energisk, men lidt for homogen 80'er-fest. Næste skridt for bandet må være en mere varieret og risikovillig tilgang.

Anmeldelserne er tikket ind fra Primavera Sound i Barcelona, men inden vi lukker for festivalen for denne gang, er der nogle koncerter, som fortjener også at blive nævnt – fra det ringe til det ypperlige.

Jacob Bellens seneste soloudspil, Polyester Skin, er leget frem i samarbejde med electronica-produceren Kasper Bjørke, og der er øjeblikke med stor popæstetik. Polyester Skin er Bellens mest helstøbte soloudspil indtil nu.

Vega præsenterede amerikanske Mikal Cronin som »indie-helt«, og på sin vis fik han reddet alle de fremmødte fra ængsteligheden ved at stå på et spillested mindre end 24 timer efter angrebet på Bataclan i Paris. Cronin viste sin taknemmelighed over at have et publikum at spille for med sin eminente sans for melodier og skrøbelig indierock.

Storladent er formegentligt det ord, der bedst beskriver Kentaurs debut-ep Vertebra by Vertebra. Et udspil der består af fem stærke numre, som både slår i gulvet og hiver ud i rummet. En storladen affære, som emmer af lige dele mystik og lige dele kraft.

Destroyer-bagmanden, Dan Bejar, lyder på Poison Season til at have set og oplevet alt. Og nu sidder han tilbage med en tomhed, der kun kan dulmes med flere drinks, cigaretter og gamle plader fundet frem fra samlingen. Det kan altså kun anbefales at slå sig ned ved hans bord!

Nielsens virke er ikke bare interessant, men også vigtigt i en tid, der ifølge mange bliver mindre og mindre politisk, og i et land, der synker mere og mere ned i egen magelighed. Derfor er det også ærgerligt, at The Nielsen Sisters og Love & Peaces på ingen måder lever op til kvaliteten af mange af de andre projekter.

Jenny Hvals Apocalypse, girl er et intellektuelt og meget tekstligt funderet, men også virkelig godt album, der skubber poppen nye steder hen. Det, der engang var selve indbegrebet af den glatbarberede konformitet, bliver i hænderne på denne nordkvinde til et komplekst, men hele tiden lokkende lyd- og tekstunivers.

Det absolutte hovednavn, Sir Paul McCartney, spillede for første gang nogensinde på Roskilde Festival. Efter en træg første periode tog det fart, og med Beatles-hits, fyrværkeri og masser af overskud leverede han en dybt mindeværdig koncertoplevelse.