Tag - pop/rock

Tre udgivelser inde i bandkarrieren er Django Django søgt mod mere velkendte og afslappende rammer. Det har dog ikke afholdt dem fra at prøve nye formularer og konstellationer af, og hvem ved; måske begynder de en dag rent faktisk at spille musik sammen i studiet. Jeg tog en snak med dem forud for deres tredje koncert på dansk grund.

Briterne er på deres tredje udspil tilbage i noget, der kunne minde om mere vante musikalske rammer. På Marble Skies tør de igen mere end på forgængeren, og det munder ud i en underholdende plade, som både vil og kan en masse.

James Murphy er blevet ældre. På American Dream har han lært at omfavne sin alder, selvom han stadig gerne vil være den håbløse romantiker med midtvejskrisen. Rent musikalsk er der dog en del genbrug.

Peter Sommer genbesøgte køterrocken på sit hovedværk, Til rotterne, til kragerne, til hundene, til en albumkoncert, der gav plads til talrige anekdoter om numrene samt en rundtur i Sommers bagkatalog og en forsmag på hans nyeste karakter: Optimisten.

Måske tippede Kent søndag aften indimellem imod det rigeligt stillestående eller skød en smule forbi bullseye med deres sætliste. Det var heldigvis hurtigt glemt, når svenskernes suveræne pop/rock-melankoli nåede højder, der var en afslutningsturné værdig.

Nikolaj Nørlund er endnu engang gået på opdagelse i den danske sangskat og har fundet tre perler, som han pudser af. Det kommer de til at skinne af. Funkler gør de dog ikke alle.

Amerikanske Hooray for Earth starter beskidt ud, men bevæger sig langsomt over i en mere nostalgisk lyd. Resultatet er et mixup af identitetsløse poprocknumre og sprøde 80'er-sounds.

Mew – med en tilbagevendende Johan Wohlert – tog med deres optræden på NorthSide publikum med tilbage i tiden til et genhør med mange af deres fantastiske numre fra midten af 00'erne. Det var en fantastisk intens oplevelse, der gjorde sulten efter mere.

Amerikanske Speedy Ortiz er ude med ep'en Real Hair. En distortet og skramlet omgang rock, der langt i glimt har fortjent sine roser.

De majestætiske arrangementer og en fænomenal vokalperformance på norske Highasakites Silent Treatment appellerer til popentusiasten med hang til det storladne.