Tag - pop/rock

Plader

Lieb: Vi ser, hvor vi lander

Mini-EP nummer to fra Nørrebro-bandet Lieb er ude. Det er et fint lille udspil, med et bud på en ny københavnersang iblandt. Poppet melankolsk rock om at finde en mening med tilværelsen.

Plader

Vås: Kunstpause

Den selværklærede tegneserieduo Vås leverer finurlig og soulet poprock på deres debutalbum. Desværre mangler der nogle selvstændige idéer på EP’ens fem sange, der trækkes i langdrag gennem uendelige gentagelser af duoens omkvæd.

Plader

Alice Merton: Mint

Den tysk-canadiske sangskriver Alice Merton, der udgav verdenshittet "No Roots" tilbage i 2016, er nu klar med sit debutalbum. En plade, der vidner om en selvsikker og målrettet artist, men som desværre fremstår en smule intetsigende.

Artikler Interview

Django Django: Familiære omgivelser under marmorhimlen

Tre udgivelser inde i bandkarrieren er Django Django søgt mod mere velkendte og afslappende rammer. Det har dog ikke afholdt dem fra at prøve nye formularer og konstellationer af, og hvem ved; måske begynder de en dag rent faktisk at spille musik sammen i studiet. Jeg tog en snak med dem forud for deres tredje koncert på dansk grund.

Plader

Django Django: Marble Skies

Briterne er på deres tredje udspil tilbage i noget, der kunne minde om mere vante musikalske rammer. På Marble Skies tør de igen mere end på forgængeren, og det munder ud i en underholdende plade, som både vil og kan en masse.

Plader

LCD Soundsystem: American Dream

James Murphy er blevet ældre. På American Dream har han lært at omfavne sin alder, selvom han stadig gerne vil være den håbløse romantiker med midtvejskrisen. Rent musikalsk er der dog en del genbrug.

Koncerter

Kent, 05.12.16, Forum, Frederiksberg

Måske tippede Kent søndag aften indimellem imod det rigeligt stillestående eller skød en smule forbi bullseye med deres sætliste. Det var heldigvis hurtigt glemt, når svenskernes suveræne pop/rock-melankoli nåede højder, der var en afslutningsturné værdig.

Plader

Hooray for Earth: Racy

Amerikanske Hooray for Earth starter beskidt ud, men bevæger sig langsomt over i en mere nostalgisk lyd. Resultatet er et mixup af identitetsløse poprocknumre og sprøde 80'er-sounds.