Savages frontkvinde, Jehnny Beths første solo-album er et kludetæppeværk, der bevæger sig fra mellem et roligt og tilbagelænet udtryk til eksplosioner af frenetisk energi. Temaer som dødelighed, katolsk skyld, lyst, det feminine og maskuline bliver behandlet både gennem dets lyriske og soniske univers.
Less Win har bestået i henved ti år, og selvom andre bands af samme alder har været mere produktive, så har Less Win i mange år været en uomgængelig del af den danske post-punk scene. Med deres nye plade skriver de sig ikke ud af den scene, men udfordrer både den og deres eget udtryk.
Tag med de amerikanske post-punkere Bambara på en dystopisk og mørk færd om på bagsiden af USA og mød blandt mange andre Døden, poledanseren Miracle, med ordet 'Meanness' tatoveret på indersiden af læben, samt eunukparret Ben & Lily, der er på flugt direkte mod den brændende sol.
Engelske Idles fik fuldstændig overlegent bevist, at post-hardcore sagtens kan være på hårdt og brutalt, men også stort og vigtigt, og smukt.
Engelske Du Blonde har lavet et album, der på godt og ondt opsummerer de sidste år for kunstneren bag, Beth Jeans Houghton. På trods af de gode intentioner og ideer sniger der sig noget lidt ensformigt ind på albummet med den smukke, let absurde titel Lung Bread for Daddy.
Med udgivelsen af Astral leverer aarhusianske Tugboat en hudløs, grå debut-EP, der på overvejende glimrende vis varierer mellem aggressiv støj og vemodig langsommelighed.
Er The Love Coffin Danmarks nye post-punk håb? Efter den præstation, de leverede en sen fredag aften på Loppen i København, kunne noget tyde på det.
Med festivalens måske mest professionelle setup, indtog The Entrepreneurs Koncertkirken og forkælede publikum med en urpremiere på deres kommende album.
I en skummel københavnsk bunker har Big Dust skabt et usædvanligt album, der er faretruende, opfindsomt og legende.
Australske Primo! har med deres debutalbum, Amici, begået en helt igennem minimalistisk rockplade. Velovervejet naivisme der musikalsk er spændende uden at være varieret, men som lyrisk bliver svækket af en insisteren på at skære alt overskydende fra.
Undertoner mødte krautrock/post-punk bandet Lød på årets Roskilde Festival til en snak efter bandets optræden på Rising-scenen tirsdag aften.
Nick Cave & The Bad Seeds leverede en magtdemonstration på Orange Scene fredag aften.
Flasher udspringer af den amerikanske hovedstads undergrundsmiljø, der også har været grobund for bands som Fugazi og Bad Brains. Det mærkes tydeligt på gruppens debut, der er en 30-minutter lang energiudladning af post-punk og power rock.
På Montreal-gruppens tredje album maler Ought med en bredere musikalsk palet og tager bandets lyd i en ny retning. Det sker dog delvist på bekostning af den særlige intensitet, der prægede gruppens tidligere plader.
Den danske trio viser med deres debutalbum, at de formår at skabe flere sammenhængende udtryk, der omfavner både det legende og alvorstunge. Det er en befriende lytteoplevelse med flere fængslende elementer i det instrumentale billede.
Støjende og kompromisløst. Københavner kvintetten The Love Coffin fortsætter post-punk korstoget og buldrer videre på deres seneste udspil Buffalo Thunder.
Viet Cong hiver dig ud af dine forårs dagdrømmerier – de rumsterer der, hvor du normalt nynner sorgløse melodier, og vikler dem ind i støj. Men det er umuligt at blive vred, for de debuterer med syv dynamiske numre, der tager sig selv seriøst og kommer dig ved.
De britiske post-punkere i Savages løfter sløret for ny ep.
Den amerikanske trio Young Magic gæstede Danmark og gav en koncert, der indimellem var helt fantastisk, men godt kunne bruge lidt mere publikumskontakt. Opvarmningen fra enmandsbandet Scared Crow imponerede også.
The Soft Moon formåede denne tirsdag ikke at forløse det dystopiske raveparty på trods af en ellers fornem og dramatisk entré på Loppens beskedne scene.
