Cody besidder en dobbelthed på det nye album I’ll Ride With You af melodisk lethed og mørke undertoner i tekstuniverset. Den dobbelthed betyder også, at Undertoners anmelder hverken bliver suget ind i albummet eller frastødt af det.
Tag - postfolk
Dreamend: So I Ate Myself, Bite by Bite
Stilen på Dreamends seneste udgivelse er svær at sætte en finger på. Det sære genrekog giver et interessant sammensurium, der dog desværre ikke kan bære mange af de lettere uinteressante kompositioner, der er at finde på albummet.
aMute: Infernal Heights for a Drama
Det belgiske band aMute disker op med dyster, patosfyldt postfolk iblandet electronica, på en plade der svinger fra det kedeligt forældede til det fremragende fremsynede.
The Violet Hour: Lazarus
Lazarus er en stilsikker debut fra det unge københavnske orkester. Deres americana er solid, rodfæstet og ærlig, men af og til kniber det med de interessante melodier.
Pedal Steel Transmission: The Angel of the Squared Universe
Pedal Steel Transmission rammer på deres tredje plade en fin, men til tider lidt for uengageret krydsning mellem indierock og americana.
The Anomoanon: Asleep Many Years in the Wood
Hyggelig, men harmløs samling neo-folk sange fra endnu et af Will Oldhams alter-egoer. Eller hvad?
Jay Farrar: Terroir Blues
Imponerende og vedkommende musikalsk comeback fra gudfaderen af post-country.