Trods visse kvaliteter er …Undone, The Lucy Shows debutplade fra 85, ingen vigtig genudgivelse. Bandet formÃ¥r hverken at fÃ¥ de ellers ganske fængende melodier til at funkle eller gøre det mørke tekstunivers dragende.
Et ubeslutsomt navn til et band med dybe rødder. En selvudslettende titel til en darkwaveplade, der aldrig peaker. En anmelder, der er både for og imod.
Mark E. Smith er The Fall. Foto: Gino Sprio www.ginosprio.com
Mark E. Smith har været en gnavpot i over 30 Ã¥r og har i lige sÃ¥ lang tid indspillet sin utilfredshed …
Supershine er af flere varslet en lovende fremtid, og denne ep vidner da også om et band, der er midt i den identitetsskabende udviklingsproces.
Spy Island har luret på deres samtid og kommer nu med et lettere skizofrent udspil, der med et virvar af postpunk, indiepop, underlige indslag og bløde duetter tager pulsen på det moderne livsvilkår.
Ægte rockstarz tyller frugt i sig.
Liars er jo pÃ¥ vej med deres femte album, Sisterworld, som vi allerede skrev om sidste Ã¥r. Et album, der skal følge op pÃ¥ det …
At vide er ikke det samme som at kunne. Der stjæles postpunk og shoegaze en masse på denne lille ep, der demonstrerer indsigt i musikhistorien, men så sandelig også mangel på originalitet.
Affordable Hybrid leverer med deres andet album tempofyldte numre, der bevæger sig i grænselandet mellem punkrock, lo-fi rock og postpunk. Entusiasmen er glimrende, men det er også det mest bemærkelsesværdige ved pladen.
PÃ¥ trods af enkelte fine indslag fremstÃ¥r Screaming Lights’ debutalbum som en for fersk og velproduceret udgave af den postpunkede indierock, som sÃ¥ mange andre bands har produceret med større held.
Støjende og eksperimenterende noiserock, der er uendeligt fascinerende. Men det er ikke for sarte sjæle.
The Strokes-stjernen Julian Casablancas leger med både pop, rock, synth, punk og blues, men det føles på én gang både overpakket og luftigt og flyder sammen til en uinteressant samling sange.
På Relive har Paul Haig fundet ny inspiration i den funkede postpunk, han brillerede med for næsten 30 år siden som frontmand for det indflydelsesrige skotske band Josef K. Resultatet er en samling effektivt pulserende sange.
Nu indrømmer de det selv. Our Love to Admire var et svagt album. Det siger trommeslager Sam Fogarino fra Interpol i hvert fald i et interview med Paste Magazine. Mere …
Københavnske Iceage har udgivet lige omkring otte minutters musik. Men hvilke otte minutter!
“Our songs aren’t really brain surgery. You’ve got one riff, maybe two, and everything’s pretty much written in half an hour.” Ja, for helvede! Der er langt fra Brooklyns blog-balustrader til outbacken i Australien pÃ¥ Primary Colours. Forfriskende langt.
For nylig varmede de op for Muse i Parken. Og mandag aften besøgte The Horrors København på egen hånd, da de spillede i et halvfyldt Lille Vega. Trods få publikummer og lydkiks fejlede koncertpræstationen ikke noget.
Jeg føntørrede håret, tog ghettoblasteren på skulderen og rejste tilbage til 80’erne; her stødte jeg på et af de bedste argumenter mod synspunktet om, at dette var lortemusikkens årti.
Døren ind til Liars' mystiske nye album.
Liars er nogle nørder. SÃ¥ er det sagt. For nogle dage siden lancerede de hjemmesiden Sisterworld, hvor der er tre naturvideoer, der ikke rigtig …
Megalangt og megaambitiøst. Normalt to positive beskrivelser, men på A Final Delirium, danske The Silent Sections første udspil, kammer det over. Det er dygtigt og velspillet, men lyden bliver for kompliceret, og albummet er for svært at komme igennem.
Ja, hvis der er ikke er andre, der gider, sÃ¥ mÃ¥ man jo selv tage handling. Derfor har Gina Birch, der var bassist i The Raincoats, lavet en dokumentar …
Den svenske gruppe er tilbage med sit tredje album, hvis grundtone er præget af kærestesorger. Kombineret med efterårets regn og rusk er der udsigt til en lettere deprimerende omgang. Heldigvis skinner solen for enden af tunnelen.
Århusianske Cola Freaks kommer og provokerer København. Foto: Mort Harder.
Ugen er lige begyndt, og du er allerede begyndt at tænke pÃ¥ weekend? Det kan jeg godt forstÃ¥, for næste weekend …
Det er respektindgydende, nÃ¥r et band gør comeback uden at have mistet forrige tiders magi. Det er decideret overjordisk, at Mission of Burma brød op pga. guitarist Roger Millers tiltagende …
Ebony Bones’ debutalbum er dekonstrueret, smittende og legende, og det er en flot start, der dog nok deler vandene rent publikumsmæssigt.
Death to Frank Ziyanaks nyeste udspil indeholder én fin dynamisk og lyrisk ide. Desværre gentages den på samtlige af pladens skæringer, og pladen skændes også af en uheldig coverversion af en udødelig klassiker.
