Australien har fostret alt lige fra Nick Cave til The Avalanches. PVT selv er måske endnu ikke helt på samme niveau, men på Church with No Magic tager de afgjort et skridt i den rigtige retning.
Efter et anonymt liv som musikalsk lejesvend for andre har Thomas White skabt sit første soloalbum, hvor han selv har spillet alle instrumenter, arrangeret, indspillet og produceret.
Jónsi benytter sig i Vega af opbyggelighedens forløsende kraft og leverer en særdeles helstøbt koncertoplevelse.
Kråkesølvs eneste sommerkoncert udenfor hjemlandet Norge blev alligevel en meget norsk affære, som ikke var inkluderende. Dog gav deres norsksprogede indierock lyst til mere.
Caress er et på én gang smertefuldt og ufattelig smukt støjrockende bekendtskab, der efterlader mig ‘in a Free Electric State of mind’…
Manual har i år udgivet ny plade, og hvis du kan lide den, så burde du nok læse Jonas Munks anbefalinger af musik, der har inspireret Manual gennem årene.
Grails blander hypnotiserende, psykedelisk rock med gotisk kor og fremmedgørende elektroniske lyde og skaber et på alle måder euforiserende værk.
Debut-ep’en fra københavnske The Shaking Sensations indeholder instrumental postrock, der til tider tager sig ud som knugende støjcrescendoer, andre gange som subtile, introverte reverbklange. Til trods for åbenlyse forbilleder er det særdeles lovende.
Det er lige ved og næsten på Holy Fucks nye postrock/electronica/kraut-album. Et godt album, der desværre har for lidt styrke og vildskab, og som derved – til trods for masser af Gameboy-bip – ender med at være for pænt.
Youth Pictures of Florence Henderson er tilbage med et nyt udspil, denne gang bogstavelig talt bygget op omkring billeder i form af en poetisk visuel bog, der komplementerer bandets melankolske og fine postrock på strålende vis.
»Jo tak, jeg vil da gerne have lidt mere af Crystal Antlers’ patenterede indierock.«
Ung psychrock-duo imponerer på deres andet udspil med store klanglandskaber og en snigende melankoli.
Som på sine fire foregående albums smelter Martin Dosh på Tommy et væld af genrer sammen. Med afsæt i omhyggeligt opbyggede beats blander han jazz, hiphop, postrock og americana. Han er dygtig til det. Det er desværre bare en tand for ligegyldigt.
I sidste uge offentliggjorde de canadiske postrockgiganter Godspeed You! Black Emperor en pressemeddelelse på deres hjemmeside, hvori de afslørede, at bandet for første gang i syv år vil tage på turne. …
Lis Er Stille er på den nye plade langtfra stille. De har puttet den drømmende, Sigur Rós-inspirerede postrock på hylden til fordel for en tungere lyd, der flittigt benytter sig af inspiration fra postmetallens mørke dybder.
Under Byen forsvandt ind i deres støjende og shoegazende postrock og tog punks og pensionister med sig, så kun musikkens grusomme skønhed stod tilbage.
I spændingsfeltet mellem skønhed og forfald begejstrer Thee Silver Mt. Zion Memorial Orchestra med deres uhyggelige og alligevel dynamisk dragende postrock.
Den tyske postrocktrio er taget til krautlegenderne Fausts studie i Sydtyskland, har ladet kontrolmanien ligge derhjemme og lavet sin bedste plade i næsten 10 år. Aldrig har To Rococo Rot lydt så meget som et band.
Vi udlodder tre albums til tre vidende læsere, der ikke er blege for at dykke ned i Under Byens nye udspil, Alt er tabt.
Hvor forsvandt de hen? Lis Er Stille var særdeles aktive for en tre-fire år siden, hvor de i 2006 og 2007 udgav deres to første plader, men så forsvandt det …
Endnu en måned er druknet i sne, og vi gør dig opmærksom på de ting, du ikke fik læst, så du kan få inspiration til rejsegrammofonen.
Amerikanske Spoon både forkæler og forskrækker med denne perle af en indierockplade.
Med to udgivelser fra Mit Nye Band, der minder så meget om hinanden, at de er så godt som uadskillelige, fastholder Escho sit usædvanligt høje niveau.
Foto: Nikolaj Holm Møller
Så kom den offentliggørelse af Efterklang på Roskilde Festival, som vi lidt havde ventet på. Bandet har haft travlt på det sidste, da de sidste år udgav …
