Tag - postrock

Drømmende musik på fristadens førende spillested. På Loppens lille scene kommer man i øjenhøjde med kunstnerne, og det er altid en oplevelse at se og høre bands i deres mest jordnære og nærværende version. Som denne fredag med Navneløs og Temple.

Postrock-gruppen This Will Destroy You er efter flere års krise klar med deres fjerde album Another Language, og hvilket andet sprog er det ikke. Another Language er et fornemt udtryk for et kollektivt skaberværk.

Plader

Silo: Work

Danske Silo udgiver efter 13 år deres tredje album, og det har i den grad været værd at vente på. Silomaskinen kværner stadig og efterlader lytteren forvildet og hypnotiseret af fuzzet kraut og uendelige, digitaliserede guitarfigurer.

Selv ikke en trommeslager på krykker kan åbenbart ruske skotterne ud af den vante rutine. Tirsdag aften leverede de atter en gang en solid præstation. Overraskelserne var det dog så som så med.

Plader

Mogwai: Rave Tapes

Postrock-giganten Mogwai buldrer djævelsk godt igennem på deres ottende studiealbum og formår igen at gøre det, de er bedst til. Rave Tapes er blød, hård, simpel og kompleks elektronisk rock i mestendels høj klasse.

Plader

Navneløs: Værk

Hvor tv og film har Nordic Noir, har musikken fra Navneløs Nordic Naive. De melankolske, postrockede kompositioner på de fem unge aarhusianeres debutalbum rammer en vinterkølig kritiker lige i hjertekulen.

Når genrerne bliver betydningsløse, sejrer kreativiteten. Det demonstrerer Lars Bech Pilgaard og Slowburn på det nye album Freihet, hvor krautrock, no wave, postrock, og fri improvisatorisk jazz trives sammen i bedste velgående.

Plader

San Fermin: s.t.

San Fermin melder sig i perlerækken af musikere, der kombinerer klassisk musik med udtryk hentet fra indierocken. Har vi her at gøre med den næste Sufjan eller Olafur Arnalds? Nej, men San Fermin kan også selv på en debut med lidt mange gentagelser, men også flere spændende øjeblikke.

Plader

Ef: Ceremonies

Ceremonies er for lang og forudsigelig. Men heldigvis optræder der også momentvise lyspunkter, hvilket redder svenske Efs fjerde studieudgivelse fra at falde helt igennem - og samtidig viser bandet som i grunden udmærkede ambassadører for postrocken.

Live Footage fra Brooklyn har skabt en plade, der må siges at være helt sin egen. Hvad Doyers helt præcist er for en størrelse, er svært at sige, men den er ikke desto mindre en oplevelse værd.