Telekinesis: Dormarion
Michael Benjamin Lerner alias Telekinesis er blevet voksen – eller er i al fald i gang med at blive det. Hans lyd er blevet mere avanceret, og kant og melankoli præger hans stemme og musik. Det er klædeligt.
Glow Kit: s.t.
Glow Kits debut er en skønt lydende omgang powerpoppet punk fra Århus. Men desværre leverer de lige så mange hits som forglemmelser, og en stærk start ender med en middelmådig plade.
De Høje Hæle: Kold & træt & bange EP
Danmarks gladeste misantroper er tilbage med en ep, der er ligeså god, som den burde være. De Høje Hæle dykker tekstmæssigt endnu længere ned i sølet, og det lider sangene ingen skade af. Man forstår, hvorfor gruppen er så elsket, som den er. Det handler meget om genkendelighed.
Graham Coxon: A+E
Englands ældste teenager, den forfjamskede Blur-guitarist Graham Coxon, er stadig lige utilpasset flyvsk. Ideerne har altid været mange og flagrende og er det måske nu mere end nogensinde.
Cloud Nothings: Attack on Memory
Cloud Nothings plade nummer tre i rækken, Attack on Memory, byder på stærke, melodiske sange med afsæt i posthardcore, grunge og poppunk. Halvvejs inde begynder sangene dog at virke en smule formulariske, men det er imidlertid et luksusproblem af en akilleshæl.
Of Montreal: Paralytic Stalks
Of Montreals nye og totalt over-orkestrerede album er som et mentalt lavement: Det er meget rart at blive blæst igennem og rusket ud af sin comfort zone – men man er heller ikke helt glad ved situationen.
Nada Surf: The Stars Are Indifferent to Astronomy
Nada Surf fremstår på The Stars are Indifferent to Astronomy som den tante, der i 1800-talsromaner altid sidder for sig selv til sammenkomster, ugift og uinteressant, fordi hun fik for meget uheldig opmærksom i sin hedengange ungdom og nu ikke længere har noget af interesse at tilbyde.
Freja Loeb: Odyssey
Freja Loebs debutalbum, Odyssey, lever op til sin titel ved at føre sine lyttere med på en musikalsk rejse gennem albummets 10 dynamiske numre – uden dog at føre os trygt hjem igen. Odyssey lukker sig i en perfekt, men paradoksal åbenhed.
The Subways: Money and Celebrity
Lykkes det i tredje forsøg for The Subways at nå nye højder? Deres britiske poprock hjælpes på vej af produceren Stephen Street, og spørgsmålet er, om han kan overføre en smule af sin britpop-magi til bandets sange.
Chuckamuck: Wild for Adventure
Ja, de synger på tysk. Nej, det er ikke Rammstein. Mød Chuckamuck, Berlins bedst bevarede live-hemmelighed. Lidt endnu. For med debutalbummet viser de fire knægte, at de har meloditæft og energi nok til at komme langt ud over Spree-flodens bredder.
Datarock: Catcher in the Rye EP
Datarock er bogstaveligt talt kommet med en datarock-udgivelse. Den er lavet af vinyl, men kan ikke spilles på en vinyl-afspiller. Forvirret? Læs mere her.
Roskilde Festival ’11: Chuckamuck, 01.07.11, Pavilion
De unge berliner-drenge i Chuckamuck spillede en glimrende koncert på deres helt egne præmisser. Det var, objektivt set, ikke kønt, men det var skønt.
The Van Jets: Cat Fit Fury!
The Van Jets kan ikke rigtig finde ud af, om de vil være The Hives eller Muse, og det sætter sine spor på en ujævn, lidt kedelig rockplade, hvor vreden og angsten kun glimtvis titter frem.
Wave Your Hanky!: s.t. EP
Wave Your Hanky! debuterer med en firespors-ep, som aldrig rigtig bliver vedkommende, men hænger fast i den danske rocks dynd af velfriseret monotoni.
Årets bedste plader 2010
Så er vi kommet til afsløringen af hvilke plader, der har været mest populære på Undertoner-redaktionen i 2010. Samtidig ser Kim Elgaard Andersen tilbage på årets musikalske indtryk.
Cloud Nothings: Turning On
19-årige Dylan Baldi debuterer som Cloud Nothings med en overbevisende skive møgbeskidt pop.
De Høje Hæle: Skal vi aldrig videre?
De Høje Hæle har sluppet de skramlede kassettebånd og leverer en af årets bedste danske plader. Lyden er blevet pænere, men teksterne er stadig grimme sammen med Hælenes elskelige toner af powerpop, punk og røvballe. Rock for mennesker.
The New Pornographers + The Morning Benders, 16.09.2010, Loppen, København
Nogensinde læst “Den uendelige historie”? The New Pornographers bød på koncertudgaven. 20 numre blev det til, men serveret i et fængende setup med powerpophits skudt af til højre og venstre.
Of Montreal: False Priest
Kevin Barnes’ indiepop-hjertebarn Of Montreal fra Georgia er rykket til LA og har kastet sig ud i glam, disco, R&B og funk – i falset. Det er ganske rædsomt, men bedre numre gemmer sig undervejs. Der er dog stadig langt til bandets tidligere niveau.
The Norman Conquest: s.t. EP
Ærlig og redelig pop på denne ep med tre sange. Man får ikke meget for pengene, men er man til gedigen radiopop, kunne man måske få hang til The Norman Conquests poppede sangunivers.
Fredagsvideo: Turbo Fruits: “Mama’s Mad Cos I Fried My Brain”
Undertoner er tilbage efter tiltrængt ferie, og det er fredagsvideoen også. Men selvom ferien er slut, er sommeren det ikke, og derfor holder vi fast i den med en video, som opsummerer alt…
Roskilde ’10: Thee Attacks, 28.06.10, Pavilion Junior
Nogle gange skal man bare have et skud uforfalsket rock’n'roll. Det leverede Thee Attacks så overbevisende, at bilfri søndage pludselig hørte fremtiden til.
The New Pornographers: Together
Efter fire tidligere plader er den canadiske powerpopgruppe modnet betragteligt og lyder nu som et regulært kollektiv og ikke en flok individuelle sangskrivere, der mere eller mindre tilfældigt har slået sig sammen.
Fredagsvideo: New Pornographers: “Your Hands (Together)”
Tilbage i februar kunne vi afsløre, at The New Pornographers var på vej med et nyt album og allerede havde den første single klar. Den hedder “Your Hands (Together)”, og nu har de…
Harlem: Hippies
Indiepop pakket ind i fuzz og lo-fi-æstetik er det, de unge vil have. Og det er præcis, hvad de får på Hippies. Det virker dog ikke, som om Harlem på nogen måde fedter for lytteren. De kan bare godt lide at spille popmusik.
