Tag - powerpop

Plader

De Høje Hæle: Mund til mund

Der bliver ikke taget nogle svinkeærinder på De Høje Hæles nye album. Gashåndtaget er trykket i bund, og med ni små punksange drøner De Høje Hæle af sted på en stærkt underholdende tur på bare 30 minutter. Det er jo punk.

Plader

The Penelopes: Sweet Amazer

Med det syv numre lange minialbum Sweet Amazer fejrer den japanske gruppe The Penelopes deres 20-årsjubilæum. Inspirationerne er åbenlyst vestlige og tenderer i mange tilfælde til at være ganske klichéprægede, men frontmanden Watanabe formår med sin japanske accent og skæve røst at charmere lytteren på en sådan måde, at albummet overlever gruppens ellers temmeligt bemærkelsesværdige uopfindsomhed.

Plader

Telekinesis: Dormarion

Michael Benjamin Lerner alias Telekinesis er blevet voksen – eller er i al fald i gang med at blive det. Hans lyd er blevet mere avanceret, og kant og melankoli præger hans stemme og musik. Det er klædeligt.

Plader

Glow Kit: s.t.

Glow Kits debut er en skønt lydende omgang powerpoppet punk fra Århus. Men desværre leverer de lige så mange hits som forglemmelser, og en stærk start ender med en middelmådig plade.

Plader

De Høje Hæle: Kold & træt & bange EP

Danmarks gladeste misantroper er tilbage med en ep, der er ligeså god, som den burde være. De Høje Hæle dykker tekstmæssigt endnu længere ned i sølet, og det lider sangene ingen skade af. Man forstår, hvorfor gruppen er så elsket, som den er. Det handler meget om genkendelighed.

Plader

Graham Coxon: A+E

Englands ældste teenager, den forfjamskede Blur-guitarist Graham Coxon, er stadig lige utilpasset flyvsk. Ideerne har altid været mange og flagrende og er det måske nu mere end nogensinde.

Plader

Cloud Nothings: Attack on Memory

Cloud Nothings plade nummer tre i rækken, Attack on Memory, byder på stærke, melodiske sange med afsæt i posthardcore, grunge og poppunk. Halvvejs inde begynder sangene dog at virke en smule formulariske, men det er imidlertid et luksusproblem af en akilleshæl.

Plader

Of Montreal: Paralytic Stalks

Of Montreals nye og totalt over-orkestrerede album er som et mentalt lavement: Det er meget rart at blive blæst igennem og rusket ud af sin comfort zone – men man er heller ikke helt glad ved situationen.

Plader

Nada Surf: The Stars Are Indifferent to Astronomy

Nada Surf fremstår på The Stars are Indifferent to Astronomy som den tante, der i 1800-talsromaner altid sidder for sig selv til sammenkomster, ugift og uinteressant, fordi hun fik for meget uheldig opmærksom i sin hedengange ungdom og nu ikke længere har noget af interesse at tilbyde.

Plader

Freja Loeb: Odyssey

Freja Loebs debutalbum, Odyssey, lever op til sin titel ved at føre sine lyttere med på en musikalsk rejse gennem albummets 10 dynamiske numre - uden dog at føre os trygt hjem igen. Odyssey lukker sig i en perfekt, men paradoksal åbenhed.

Plader

Chuckamuck: Wild for Adventure

Ja, de synger på tysk. Nej, det er ikke Rammstein. Mød Chuckamuck, Berlins bedst bevarede live-hemmelighed. Lidt endnu. For med debutalbummet viser de fire knægte, at de har meloditæft og energi nok til at komme langt ud over Spree-flodens bredder.

Plader

The Van Jets: Cat Fit Fury!

The Van Jets kan ikke rigtig finde ud af, om de vil være The Hives eller Muse, og det sætter sine spor på en ujævn, lidt kedelig rockplade, hvor vreden og angsten kun glimtvis titter frem.