Med tribale rytmer og glad indiepop fik Taken by Trees sat skub i festen ud på de sene timer.
The Coral har som altid skruet en plade sammen med flair for melodien. Alligevel havde det været rart, om bandet hele vejen kunne være lige så gode til at overraske, som de er på pladens sidste skæringer.
Med Saint Bartlett fortsætter Damien Jurado udviklingen fra det nedbarberede til det fuldskæggede, men som helhed er Jurados nyeste plade en lidt skizofren størrelse, selvom den lover godt for den fremtidige udvikling.
Udsyret, uimponeret og uhyggelig lækkert. Så simpelt kan Tame Impalas debutalbum beskrives. Fine harmonier og snørklede strukturer kombineres elegant med drømmende vokal.
»Ærede medlemmer af Komitéen – en departementschef har brug for jeres hjælp med en hektisk, psykedelisk electronicaplade. Den vedlagte rapport forklarer de nærmere detaljer.«
Gonjasufi gjorde et gedigent forsøg på at få folk til at danse til sin forvredne og opklippede electronica. Folk fandt dog aldrig det rette ben at stå på.
Wooden Shjips leverede motorisk velfungerende og vedholdende krautrock. I længden var det lige så ophidsende som en tysk motorvej.
Tirsdag havde mange forladt Roskilde Festival til fordel for Devendra Banhart i København. Her viste han, at han både formår at spille rocket, sjovt, sært, psykedelisk og rørende. I hvert fald i koncertens første to tredjedele.
Som kun det tredje band på årets Roskilde Festival gik Kandy Kolored Tangerine på scenen med mørk ørkenrock, mens solen strålede uden for teltet. Når intensiteten var der, var sekstetten meget lovende.
Fredagens guide er en dobbeltdækker. Fra reveille til kl. 20 er det Christian Klaubers fodspor, der følges. Fra kl. 20 og til benene ikke længere bærer, er det Jonathan Heldorf, der giver gode råd.
Small Black placerer sig solidt i sommerens lydlandskab af lo-fi synthpop. Det akustiske udtryk er blevet erstattet med en gennemarbejdet maskine, som spyr sløret støj ud – for derefter at samle sig i skramlende popmelodier.
Jens Blendstrup langsyner sig igennem et psykedelisk beatudspil i Steppeulvenes fodspor og må bl.a. smide tre par tennissko ud.
The Hedgehogs kommer fra Aalborg og spiller møgbelortet garagerock. Og det gør de godt. Glimrende demo fra nyt dansk band.
Grails blander hypnotiserende, psykedelisk rock med gotisk kor og fremmedgørende elektroniske lyde og skaber et på alle måder euforiserende værk.
Delayed Back er præcis den slags musik, man ville forvente at støde på i en new age-inspireret butik på Ibiza. Harmonisk, elektronisk og intetsigende instrumental musik.
Josiah Wolf træder væk fra trommesættet og sætter sig i førersædet for sit eget projekt, hvor han spiller alle instrumenter selv. Albummet er en slags musikalsk terapi, efter et parforhold der bristede.
Hver gang vi træder ind i en ny måned sætter Undertoner fokus på nogle af månedens koncertmæssige højdepunkter. We proudly present: Maj!
Dan Snaith har vendt ryggen til den 60′er-inspirerede psychpop og krautrocken. I stedet serverer han en pumpende portion psykedelisk electrohouse. Det fungerer godt, men noget højdepunkt i karrieren er det ikke.
Transient Songs spiller Pavement-inspireret, klassisk indierock med psykedeliske indslag. Der er godt skruet sammen, men dybest set lidt kedeligt.
MGMT serverer et sammensurium af nostalgisk 60’er-lyd og pastelpsykedeliske farver. Intentionerne er nok gode, og virkemidlerne mange, men alt i alt efterlader det hele kun en sjælløs fornemmelse af MGMT’s Lonely Hearts Club Ingenmandsland.
Ung psychrock-duo imponerer på deres andet udspil med store klanglandskaber og en snigende melankoli.
I spændingsfeltet mellem skønhed og forfald begejstrer Thee Silver Mt. Zion Memorial Orchestra med deres uhyggelige og alligevel dynamisk dragende postrock.
Garagerock-duoer matcher ikke med eksperimenterende, psykedelisk støjpunk fra Brooklyn. Og støjpunkere kan også blive trætte. Rapport fra en mærkelig aften på Lades.
Sun Shape Mirror er med sine støjende elektroniske droner meditativ og opfordrer til kontakt med sjælen. Jeg ved ikke, om det er, fordi jeg ikke kan mærke min, eller om den bare er faldet i søvn, men dette album preller af på mig som vand på en gås.
