Tag - psykedelisk

Koncerter

Oh No Ono, 14.05.09, Pumpehuset, København

Det var en blandet fornøjelse at overvære Oh No Onos første koncert på deres nystartede tour. Selvom bandet fik masser af gode vibrationer fra publikum, fremstod koncerten som en fragmenteret oplevelse, der sjældent lod musikken leve sit eget liv.

Plader

Gala Drop: s.t.

Portugiske Gala Drop bringer Afrika nærmere musikpolitisk hegemoni, når de blænder op for deres tribale blandingsprodukt af krautrock og psykedelisk rock. Det er indsmigrende, tempofyldt og noget af en lydmæssig opdagelsesrejse.

Plader

Chasing Eudaimonia: s.t. EP

Chasing Eudaimonias deput-ep byder på forførende psykedelisk drone med sfærisk kvindevokal, der udfolder sig for mine ører og resulterer i et dystert, dæmonisk og dragende drømmesyn. Dacapo.

Nyheder

Josephine Foster spiller i Danmark

Både Århus og København får glæde af folk-musikeren Nu skal det koncertår i gang. Og det både i Århus og København. Derfor varmer det, at Josephine Foster har tænkt sig at spille begge steder i næste uge. Mandag den 9. februar spiller hun i Cafe Lobby i Århus for 60 kr. sammen med Sir Richard Bishop, tidligere medlem af Sun City Girls og opvarmning for Bonnie ‘Prince’ Billy, da han spillede i Store Vega i 2007. Dagen efter spiller hun i den smukke Art & Colour på Vesterbro i København, hvor hendes sidemand Victor Herrero varmer op med et lille sæt. Koncerten koster 70 kr. og hele entreen går til frøkenen selv. Josephine Foster er med i duoen Born Heller og kunne måske lyde lidt henad Samara Lubelski eller en fjolletobakståget Marissa Nadler. Hvis man er til halveksperimenterende, psykedelisk folk, som de dyrker den i øde afkroge af USA, så er det nok ikke en helt dårlig ide at møde op i cafeerne mandag eller tirsdag.

Plader

Of Montreal: Skeletal Lamping

Kevin Barnes og hans farverige kollegers nye album er et genremiks med pop-fragmenter og en tekstside, der fremtryller en ren buffet af seksuelle identiteter. Spændende, spændende. Men lyder det godt? Egentlig ikke. Albummet lever desværre ikke op til de høje forventninger efter sidste års Hissing Fauna, Are You the Destroyer?

Plader

Dragontears: Tambourine Freak Machine

Dragontears’ andet udspil er et sprudlende album, der træder direkte ind i den psykedeliske tradition og byder på masser af droneinspireret spacerock og sære instrumenter, f.eks. tablabox og kinesisk fløjte. Men det er ikke kun fri hash og fri leg, det er også seriøst, og særligt et Bob Dylan-cover gør indtryk.

Plader

Diefenbach: Dark Spinner

Der er ikke meget nyt på færde på det tredje udspil fra et af Danmarks mest undervurderede bands, men det gør faktisk ikke noget. Med et cool og elegant album, der byder på luksuriøs, psykedelisk pop, understreger bandet endnu en gang sit talent.

Plader

Hors d’Oeuvres: Yeast

En plade med vokseværk. Det er ikke banebrydende nyt og anderledes, men efter et par lyt er der ingen tvivl om, at Hors d’Oeuvres debutudspil rummer åbenbare kvaliteter.

Plader

Wooden Shjips: Vol. 1

Wooden Shjips’ Vol. 1 er det fysiske resultat af at bevæge sig fra perifer kult- og undergrundsstatus til Rolling Stone-darling. Og selv om det i sig selv ikke gør en plade god, så har det psykedeliske, krautrockede drone-univers sin charme.

Plader

The Brian Jonestown Massacre: My Bloody Underground

Newcombe og co. skjuler ikke de små fejl. De lader hele bandets kaotiske leben ligge til åbent skue på deres nye album, og dét er ikke uinteressant. Ud over stærke melodier byder The Brian Jonestown Massacre også på de mest makabre sangtitler i mange år. Hurra for kaos!

Plader

Speck Mountain: Summer Above

Amerikanske Speck Mountain luller lytteren ind i et meget afslappet og tåget univers, der i hænderne på trioen er kommet til at lyde ganske godt. Folk med hang til Mazzy Star bør helt klart komme nærmere, men andre kan også hoppe med på vognen – specielt dem, der trænger til en rolig stund.

Plader

Citay: Little Kingdom

Little Kingdom fra Citay er en fremragende plade. Citay spiller en guitarvægtig, imødekommende psykedelisk rock med folkemusikrødder. Associationerne til andre bands og kunstnere er mange og gode, men de er vist kun inspiration, ikke forbilleder. Citay er virkelig et særegent, godt bekendtskab.

Plader

Baby Woodrose: Chasing Rainbows

Efter et salgsmæssigt fejlslagent forsøg på at give den som major label-band er Baby Woodrose nu tilbage på Bad Afro med deres hidtil mest psykedeliske album. Chasing Rainbows er en introspektiv og drømmende plade spækket med stærke numre. Det er virkelig stærk musik. Årets plade?

Plader

Happy Mondays: Uncle Dysfunktional

De syrede danserockere i Happy Mondays vender tilbage efter et årti med et album, der ikke byder på det store nyt, men som – uden dog at være fremragende – bestemt godt kan være bekendt. Men noget must er comebackpladen ikke.

Plader

Rock Plaza Central: Are We Not Horses

I kraft af velfortalte historier og overbevisende skæve kompositioner holder dette konceptalbum et meget højt niveau – og er man tilhænger af det sære og fabulerende, tilsat et skvæt primalskrig fra forsangeren, går man på ingen måde forgæves.

Plader

My Midnight Creeps: Histamin

Hvis der findes en norsk supergruppe, er det My Midnight Creeps, hvis rødder rækker tilbage til bands som Ricochets og Madrugada. Dette er deres andet udspil, og de viser atter, at det ikke bare er på papiret, de er en supergruppe. På plade leverer de nemlig varen, måske bedre end noget andet skandinavisk rockband.