Iceage har for alvor udviklet sig fra at være unge rebeller i undergrunden til at blive voksne mænd, der har et ærinde om at levere varen helt til døren. Det markerede de i Store Vega med et spændende lineup, der også talte Material Girls, CTM og Viagra Boys.
Gøggs er en trio bestående af Charles Moothart, Chris Shaw og Ty Segall. Deres første plade udkom i 2016, og nu er de så tilbage med ”Pre Strike Sweep”. Der er fart over feltet, så vi har med en hidsig og febrilsk Ty Segall at gøre. Måske lidt for febrilsk.
Det svenske postpunkband Viagra Boys imponerer med et afvekslende debutalbum, hvor samfundets normalitet holdes i ironisk armslængde.
Tidligere støjdronning i Sonic Youth, Kim Gordon, har sammen med Bill Nace udgivet Body/Head´s bedste plade til dato. Pladen hedder The Switch, men burde hedde ”Støj på 100 måder”.
Bevæbnet med saxofon og violin gik Iceage i kødet på den nye plade Beyondless, der blev vist frem på fineste vis til Musik i Lejet.
Wide Awake er den plade, som Parquet Courts ikke nødvendigvis havde behøvet at lave. Newyorkernes sjette studiealbum er stort set en skuffende oplevelse fra start til slut, hvilket bestemt ikke pynter på kvartettens ellers flotte bagkatalog.
Efter fire års ventetid er Danmarks største eksportvare ud i punkrock tilbage med en stærk opfølger til overgangsalbummet Plowing Through the Fields of Love fra 2014. Lyden er større, men den kunstneriske integritet og særegenhed er intakt.
Go'e gamle læderhud gæstede landet for tredje gang på lidt over et år. Sædvanen tro skabte hovedpersonen sig tosset til tonerne af sin egen hitparade. Noget mindeværdigt besøg blev det dog aldrig rigtig.
Undertoners udsendte festivalhold er klar med en opsummering af, hvad der også blev lyttet til på årets Roskilde Festival.
Efter lidt indledende tøven leverede Marching Church en indlevende og intens koncert. Det var en smule indforstået, men det lykkedes delvist at få Pavilion med.
Tvivler blæste Rising-scenen omkuld, da den københavnske kvartet med tre kvarters hæsblæsende posthardcore serverede både blod, sved og smæk til trommehinderne.
Trancepunk-bandet Lød er klar med deres allerførste track, "Folder". Debut-EP udkommer til marts.
I februar 1979 blev Minutes to Go udgivet, og dansk musik var ikke længere det samme. Med denne plade gav Sods den danske musikscene, som var præget af arven fra hippietiden, en syngende lussing.
I slipstrømmen af Mayhem-scenens fremkomst, debuterer sekstetten Pardans med en fandenivoldsk postpunket udgivelse med udgangspunkt i The Pop Group og The Birthday Partys genreeksperimenter. Det er en energiladet, velspillet og lovende hyldest.
Den lyslevende rock'n'roll-superhelt ligner en, der kunne modstå en atombombe. Og på NorthSide gav han alt, hvad han havde i sig, med en helt vanvittig række af introhits og talrige Stooges-klassikere.
Til familiefest med Fat White Family var vi allesammen »den hvideste dreng på stranden«. En times stærkt underholdende og vanedannede indspark fra Englands måske mest interessante og velspillende rockorkester lige nu.
The Entrepreneurs har fået et gennembrud denne sommer. De har haft en tætpakket koncertkalender med Roskilde Festival som højdepunktet. Nu slutter de året af i Vega. Undertoner møder de to frontfigurer Mathias Bertelsen og Anders Hvass på Vesterbro, hvor vi snakker om afslutningskoncerten på det fantastiske år, om bandets opståen og indspilningen af den kommende EP.
Oh Boy er uden Peter Laugesen. Denne gang er Singvogel på egne stænger - resultatet er herligt ihærdigt og insisterende, men alligevel en kende uforløst.
På deres tredje lp-udspil gør Iceage et radikalt stilskifte og omfavner en mere traditionel tilgang til sangskrivning. Resultatet er en blandet pose, der peger på et band i en overgangsfase.
White Lungs tredje album er hårdtslående punk for alle pengene. Intet nyskabende er under solen – men det ændrer ikke på, at White Lung rykker, og at forsanger Mish Way har en virkelig lækker attitude.
