Tag - Radiohead

18 musikere var skåret ned til ni, og den begrænsede spilletid hjalp ikke Junun, det transkontinentale samarbejde mellem Shye Ben Tzur og Rajasthan Express. Hvis man dog så bort fra det, var Junun unægteligt en af de mest overbevisende koncerter på Primavera i år.

Årets NorthSide Festival er klar til start i Ådalen i Aarhus, hvor det hele går løs den 9.-11. juni. Inden vi når så langt, tager Undertoner en rutsjetur gennem musikprogrammet.

Som det ubestridte hovednavn på Primavera 2016 diskede Thom Yorke og resten af Radiohead op med en decideret hitparade, der dog blev skæmmet af dårlige lydforhold og en mangel fra bandets side til at komme ud over scenekanten.

Thom Yorkes andet soloalbum fletter på forrygende vis stemningsmættet ambient sammen med eksperimenterende electronica. Nogle steder bliver udtrykket for stillestående, men omvendt er denne passivitet klædelig i en tid, hvor verden bevæger sig så hurtigt.

Thom Yorke har høstet bandmedlemmer fra Red Hot Chili Peppers, Becks band og Forro in the Dark med det formål at høre Fela Kuti og drikke sig i hegnet. Ud af det er kommet Amok, der nærmere fungerer som en symbolsk arvtager til Yorkes solodebut fra 2006.

Med albummet The King of Limbs har Radiohead i år markeret sig som et aldeles aktuelt og aktivt band. Det har de for så vidt været i hele 25 år - og nu er der dukket demoer op fra Yorke & co.'s helt unge dage. Rejs tilbage til 1986 her.

Forleden fandt Radiohead-frontmanden plads i kalenderen til at lave en to timer lang radioudsendelse for BBC, hvor han spiller egne favoritsange og smagsprøver fra Radioheads nyligt udsendte remixalbum. Hør hele herligheden her.

Larsen & Furious Jane har netop sluppet albummet Dolly til gratis download, og som før er anmelderne faldet i svime på stribe. Derfor er det oplagt at spørge: Hvad synes sangskriver Torsten Larsen selv er verdens bedste plader?

Mandag den 28. marts udgiver Radiohead nemlig deres egen gratisavis, The Universal Sigh, i forbindelse med, at det fra samme dato også er muligt at erhverve sig den ny plade som cd eller vinyl.

Endnu en gang udøver Radiohead blitzkrieg mod deres fans, men i forhold til 2007-udgivelsen er The King of Limbs både kortere, køligere og mere usammenhængende. Resultatet er såmænd en ganske kedelig parentes af en Radiohead-plade.

Der findes nyskabende og skelsættende udgivelser, og der findes også anonyme og middelmådige. Philip Selway kan nu bryste sig af at være en del af begge lejre.

Radiohead-bassist Colin Greenwood har i et nyt essay bekræftet, at gruppen netop har færdigsindspillet en række nye sange. Det er endnu uklart hvornår og hvordan de nye sange bliver udgivet, men Greenwood understreger dog, at bandet lige i øjeblikket overvejer forskellige muligheder. Essayet blev bragt i det engelske magasin Index on Censorship den 13. september og er skrevet af Greenwood selv. I det udførlige essay funderer den 41-årige bassist bl.a. over internettets stadig større rolle i musikdistribution, og herunder hvorfor Radiohead valgte at bruge netop internettet til at udgive In Rainbows for tre år siden. Colin Greenwoods essay kan læses i dets fulde længde ved at følge dette link.

Radiohead behøver vist ingen nærmere introduktion. Oxford-bandet har siden The Bends fra 1995 udgivet det ene mesterværk efter det andet, og i 2007 formåede gruppen sågar at ændre måden, hvormed musik bliver distribueret, da de udgav deres In Rainbows som pick-a-price-download. Siden da har gruppens medlemmer helliget sig deres egne sideprojekter samt udgivet to singler i form af “Harry Patch (In Memory Of) og “These Are My Twisted My Words.” Men nu har guitarist Ed O’Brien i et interview med BBC6 afsløret, at Radiohead lige pt. lægger sidste hånd på et kommende album. Om indspilningsprocessen siger O’Brien: »Ideelt set ville det være glimrende, hvis den udkom senere i år. Det håber jeg. Vi er ved målstregen lige nu. Når man laver en plade over rigtig lang tid, føles det for det meste, som om målstregen er kilometer væk, men lige nu kan vi nærmest røre ved den. Forhåbentlig er vi færdige med indspilningerne om et par uger.« Det kommende album bliver Radioheads ottende af slagsen, og det skal blive spændende at se, om gruppen er i stand til at opretholde deres altid høje niveau.