Brother Ali fortæller om livet.
SĂĄ vĂĄgner man (altsĂĄ jeg) op dagen efter en langt ude koncert med Anti-Pop Consortium pĂĄ Loppen, hvor Beans’ ustoppelige flow gav seriøse pandeskaller og ærgrer …
Dansk-amerikaneren ALX leverer en gedigen omgang hardcore-inspireret hiphop, der både er fremragende produktionsmæssigt og til tider lyrisk. Dog skæmmes albummet af et par ganske unødvendige numre.
Wow. Hvis Talib Kweli sætter standarden for Pumpehuset som hiphop-koncertsted, er der lagt op til gode oplevelser i fremtiden.
Så samler vi gribbene. Der er gratis billetter til Talib Kweli-koncerten i Pumpehuset i den knastørre Nevada-ørken, vi kalder Undertoner.
Talib Kweli kommer til København, og det skal man ikke gå glip af, hvis man er til amerikansk alternativ hiphop. Her kan man få alt, hvad hiphophjertet begærer: gode beats, forrygende fortællinger og et gyldent flow.
Undertoner har været på hiphopfarten og bedt Per Vers levere lidt supplement til de mange årslister. Er du til beats og rim, kan du med sindsro kigge med her.
Lucy Love er læssevis af attitude og talent. Hun elsker at få folk til at gå amok. Og hun er kunstner med stort k. Hendes evner udi flere kunstarter gennemsyrer universet Lucy Love. Således også dette interview.
Doseone og Jel teamer igen op i Themselves og leverer en overrumplende, innovativ cocktail af indierock, electronica, tunge, fremragende beats og speed-rap.
»Rock’n’roll, I loose control / fuck the white ones but Black Keys got so much soul.« Det har de bestemt, og The Black Keys’ soulsjæle og en samling passionerede rappere er ingredienserne i en lytteværdig fusion mellem bluesrock og hiphop.
Gift of Gab rejser til Mars med sit rap-rumskib. Til trods for dystre tanker om den kære jord, er der sprogligt overskud og varme i lydbilledet og rigeligt med grunde til at hoppe med om bord.
UK-rapperen Speech Debelle tager dig ind i sine inderste hjertekamre. Der er meget at se og høre, og i længden bliver det for navlebeskuende. Et lydtapet af indiepop, indierock, soul og jazz redder dog meget.
Fremtiden åbner sig på vid gab, når man lytter til Only Built 4 Cuban Linx… pt. II. Her er alt, hvad dit hiphop-hjerte begærer.
Det tredje udspil i det, der efterhånden kan kaldes The Blueprint-serien, er en ordentlig omgang crunk, synth og Kanye West-protohiphop. I længden holder det ikke niveau.
De store forventninger til Anti-Pop Consortiums forsøg på at levere endnu et hiphopmesterværk indfries lige ved og næsten. Næsten.
Producerteamet Recordkingz leverer ikke helt, hvad det ellers fantastiske fremmøde af rappere kunne love, og tilbage sidder man med blød ‘lige ved og næsten’-mellemvarehiphop.
Så er der dømt social omvæltning, bål i gaderne og brostenskast mod kampklædt politi. Eller skal vi holde en fest? Rage Against the Machine-lyd møder håndklap og fællesskrål.
Fredag aften havde det københavnske kulturudbud iværksat musikalsk selektion. Rockfolket var til Beatday, det elektroniske publikum hyggede til Strøm, og så var der Dead Prez til hiphopperne.
Legender i Århus. Antipop Consortium beriger Danmark med et besøg, og det bør man ikke snyde sig selv for, især ikke hvis det bliver lige så vildt som albummene Tragic Epilogue og Arrhytmia.
I Heard It Today er en fremragende politisk, kritisk hiphopplade med stof til eftertanke og ekstremt gode og varierede produktioner. Hvad mere kan man forlange?
Et af Atmospheres bedste album, God Loves Ugly, er blevet genudgivet og hurra for det. Albummet er nemlig fremragende, især fordi Atmosphere på fængende vis formår at udstille livets skyggesider.
Abstract Rude leverer på Rejuvenation oplysende, skarptskåret og intellektuel ordekvilibrisme på ekstremt højt niveau, men desværre følger beatene ikke helt med. Det holder ham et skridt fra tronen.
Modulok og livet – eller registreringer af det – er stort set synonymer på Cities and Years. Det er der kommet en behagelig, sjælfuld og livsbekræftende plade ud af.
Brother Alis tidligere udgivelser har været decideret fremragende, men på det nyeste udgivelser er niveauet faldet betragteligt. Der er højdepunkter, men overall er The Truth Is Here en ufokuseret skuffelse.
En blandet landhandel af gæstende artister og remix af tidligere sange gør afsenderrollen på Strange Journey Volume One en smule uklar, men hvad gør det, når rejsen er fyldt med gode øjeblikke?
Ice Cube oversteg de fleste forventninger onsdag aften pĂĄ Train. En velturneret koncert uden alt for megen slinger i valsen fra en dybt professionel legende, der formĂĄede at smide alle de kendte kort pĂĄ den rigtige mĂĄde og pĂĄ de helt rigtige tidspunkter.
