Det var den danske rapduo med navnet Benal, der havde fået tjansen at vække det halvsløve Roskilde publikum med årets første koncert på Apollo scenen på denne lummervarme søndag eftermiddag. Scenen har fuldendt sin transformation og ligner ikke længere en malplaceret orange kållarve, men er i stedet blevet til en futuristisk rubiks-kube af halvgennemsigtig plast. Det er vidst ikke kun selve scenen, der har haft vokseværk. For det var en tonstung og nærmest håndgribelig bas, der pumpede ud af det massive anlæg klokken tre sharp. Benal er en sammentrækning af navnene Benjamin og Albert, der tilsammen udgør gruppen. Mens Benjamin står i front som rapper, og produceren Albert står bag gruppens mastodont-tunge og dystre lydunivers. Med til lejligheden var også en live-perkussionist, der styrede de elektriske trommer med hård hånd. Lydmæssigt var der således ikke noget at sætte fingre på. Vokalen gik knivskarpt igennem, hvilket ikke altid er tilfældet til Roskildes opvarmningskoncerter. Og det hele startede egentlig meget godt ud. Et hiphop-hungrende publikum var mødt relativt talstærkt op og var klar til at kaste håndtegn og nikke til beatet. Men hyggesludder og sniksnak dræbte hurtigt enhver form for flow i koncerten, da Benjamin imellem hvert nummer insisterede på adressere publikum: »Tina Dickow sidder herude bagved. Der sidder alle mulige herude bagved. Men det er ikke det, som det skal handle om, det skal handle om jer… Hvordan har I det, Roskilde?!« Men problemet var, at det kun delvist endte med at handle om publikum. Hyggesnakken spredte sig hurtigt ned fra scenekanten og ud blandt publikum, der virkede uinteresserede i de snøvlede monologer om kærlighed, optur og backstage-kendisser. Koncerten blev omtrent halvvejs afbrudt, da en mand i jakkesæt blev hevet frem fra baglokalet, og friede til sin kæreste midt i showet. Det udløste forvirrede klapsalver og pift blandt publikum. Vi kom bredt omkring de to ep’er, som Benal hidtil har udgivet, og selve udførelsen af sangene var sådan set fin, om end lettere monoton i længden. Benjamin opererer konstant i ét af to stemmelejer, fladt insisterende eller aggressivt battle-rappende. ”Benalgorytmen” blev serveret i en fin live-version, hvor Benjamin viftede livligt med mikrofonstangen og indbød til fællessamling. Koncertens højdepunkt var dog nummeret ”Hiphop”, der med sit Den Gale Pose-sample var en sand crowdpleaser blandt publikum. Jokeren kom da også på scenen for at fyre et enkelt vers og lidt lir af, inden han dansede tilbage i backstage lokalet. En tidsforvirret Benjamin proklamerede en fire-fem gange, at de nu ville spille det sidste nummer, inden han og de to andre musikere også forlod scenen og gik backstage. Såfremt Benal skal gæste Roskilde igen, så håber jeg, at de er mindre optagede af at fortælle om V.I.P livet bag scenen, og i stedet fokuserer på oplevelsen for dem, der befinder sig foran scenen.
Tag - rap
Wu-Tang Clan, 12.06.15, NorthSide Festival, Aarhus
Der var både højt at flyve og dybt at falde, da Wu-Tang Clan fredag aften indtog NorthSide. Typisk for den notoriske rapgruppe var der tre medlemmer, der slet ikke var med og én, der hellere ville tjekke sin mobiltelefon, mens de resterende leverede en energisk koncert.
Tyler, the Creator, 20.05.15, Store Vega, København
Onsdag aften stod 24-årige Tyler, the Creator ikke i front for sit prominente rapkollektiv Odd Future, men på egne, selvsikre ben. Koncerten blev desværre en middelmådig musikalsk affære.
Click Festival 2015: Synd og Skam, 16.05.15, Kulturværftet, Helsingør
En imaginær stoledans med gravalvorlige miner fra Synd og Skam lørdag på Click Festival.
Per Vers: TÆT
Efter sidste års lunkne DNA er det en glædelig overraskelse allerede at høre Per Vers tilbage i ypperlig storform. TÆT er alt i alt noget af det mest eksemplariske danske rap, du kan støve op i dette første halvår.
Elliphant, 02.02.15, Lille Vega, København
Den svenske sanger og rapper Elliphant lægger ikke en voldsom original musikstil for dagen, men hendes oprigtighed trækker stikket hjem. Også en kold mandag i februar.
A$AP Mob rykker dansk koncert
Den eneste skandinaviske koncert fra det succesfulde hiphopcrew er rykket til et mindre spillested. Se også ny video fra frontfiguren A$AP Rocky.
Lauryn Hill, 17.09.14, Store Vega, København
Ikonet Lauryn Hill spildte onsdag aften et velbetalende publikums tid med hæsblæsende, udbasunerede versioner af hendes nyklassikere.
Roskilde Festival 2014: World’s Fair, 05.07.14, Pavilion
Det seks mand store hold af rappere fra Queens skulle lørdag eftermiddag forsøge at hæve niveauet for et svagt hiphop-år. Det gik dog både op og ned for den uerfarne festmaskine.
Roskilde Festival 2014: Pusha T, 04.07.14, Avalon
Avalon var pakket til bristepunktet, og massen var klar på hård hiphop fra den ene halvdel af Clipse. Pusha T's præstation var dog ikke så overbevisende som det begejstrede fremmøde.
Roskilde Festival 2014: Dilated Peoples, 04.07.14, Arena
Dilated Peoples gav en koncert fuld af hiphopånd efter alle de gamle dyder. Publikumskontakt var nøgleordet, og de hårdtslående beats og de enkle, effektive 'hænderne op'-omkvæd fik et godt greb i tilhørerne.
Roskilde Festival 2014: Outkast, 03.07.14, Orange
Outkasts åbning af Orange Scene var en feelgood-oplevelse for crowden og en sikker, opløftende og velleveret rapkoncert.
Roskilde Festival 2014: Earl Sweatshirt, 03.07.14, Avalon
Earl Sweatshirt var på en umulig mission. Men den unge talentfulde rapper leverede en koncert med en konstant højt niveau.
Jurassic 5, 14.06.14, NorthSide Festival, Aarhus
Et fænomenalt flow, sublim publikumskontakt og imponerende energiniveau var blot nogle af ingredienserne, da Jurassic 5 gav en lektion i ægte hiphop. Lørdagens koncert udgjorde et af dette års festivals små mirakler, hvor alt gik op i en højere enhed.
Grieves: Winter & the Wolves
Der er egentlig intet nyt under solen for Rhymesayers-rapperen Grieves: stadig et tykt lag sorte skyer. Selvom der ikke er ændret noget drastisk ved den engang så lovende opskrift på den fængende fortvivlelses-hiphop, har Grieves' musik dog aldrig lydt mere anonym og kedelig.
Run the Jewels: s.t.
På Run the Jewels formår El-P og Killer Mike at bygge bro. El-P’s produktioner rammer en lyd, der ligger i forlængelse af genrens væsentligste produktioner gennem de seneste år, og med Killer Mike med på mikrofon er det åbenlyst, at de udgør en kompromisløs duo, som i rutine såvel som teknik er blandt genrens allerbedste.
Pusha T: My Name is My Name
Siden Pusha T debuterede kommercielt som en del af Clipse i 1997, har han formået at forblive relevant som kun de færreste. Trods de 16 år siden debutalbummet er My Name is My Name ikke noget nostalgisk tilbageblik. Snarere er det en original fortolkning af tidens mainstream-tendenser, der dog lider en smule under ambitioner i lidt for mange retninger.
Vind billetter til Run the Jewels (El-P + Killer Mike) i Lille Vega
El-P og Killer Mike valgte begge at lave fantastiske comebacks i 2012, og de fortsætter successen med fællesprojektet Run the Jewels, som du kan komme til at opleve ganske gratis, hvis du bliver en af vores vindere. Klik og quiz.
Lauryn Hill: The Miseducation of Lauryn Hill – én kvinde med adskillige stemmer
Med et fast greb i sort musikhistorie skabte Lauryn Hill i 1998 hiphop-hovedværket The Miseducation of Lauryn Hill. Hills stjerne er falmet markant siden, men albummets kompromisløse, hybride skæringer står stadig stærkt. Fabian Hansen analyserer albummets fortræffeligheder.
Drake: Nothing Was the Same
På Nothing Was the Same kulminerer Drakes hidtidige karriere i et brag af et popalbum, der repræsenterer lige dele musikalsk snilde og lyrisk håndværk i verdensklasse, og vejen til den storhed, som altid har været prædestineret for ham, er hermed banet.