Tag - rap

Nyheder

Drake aflyser Roskilde-koncert

Den canadiske rapper, Drake, har i den sidste tid været offer fra massiv hype fra en lang række musikpublikationer verden over. Pitchfork gav hans debutalbum, Thank Me Later, en yderst favorabel ameldelse og sammenlignede ham med Kanye West. Af den grund har Drakes koncert på dette års Roskilde Festival været uhyre imødeset, men i går måtte festivalen desværre meddele, at den canadiske hiphop-darling har aflyst sin koncert. Om aflysningen skriver Roskilde Festival: »Vi har desværre en kedelig nyhed. Drake kommer alligevel ikke til at give koncert på Roskilde Festival. Den canadiske popstjerne har været nødsaget til at udsætte sin Europa-turne, så det går ud over de første planlagte koncerter. Vi arbejder hårdt på at finde et nyt navn«. Drakes afbud er foreløbig det første af slagsen, så man kan kun krydse fingre for, at der ikke er andre artister, der følger trop.

Nyheder

Madlib giver koncert i Danmark

Så er der godt nyt til alle hiphopelskere. Den 3. juni lægger amerikanske Otis Jackson, Jr., aka Madlib, vejen forbi København, når han sammen med J-Rocc, dupstepguruen Kode 9 og Kalaf fra Bureka Som Sistema giver koncert i Korsgadehallen på Nørrebro. Madlib er oprindelig fra den californiske by Oxnard, der ligger cirka 60 kilometer nord for Los Angeles. Her dannede han i 1990 rapgruppen Lootpack sammen med to af sine venner. De udgav i 1999 albummet Soundpieces: Da Antidote, der var produceret af Madlib, og som hurtigt etablerede ham som en af den alternative hiphops mest spændende og originale talenter, hvis særkende er en abstrakt, til tider sumpet lyd indeholdende diverse obskure soul- og jazzsamples. Siden har Madlib udgivet og produceret en lind strøm af musik. Han har bl.a. udgivet et par fabelagtige soloalbums under dæknavnet Quasimoto samt produceret for så prominente navne son DOOM, Mos Def og Erykah Badu. Senest har Madlib produceret Guilty Simpsons stærke OJ Simpson. Så hvis man er hiphopnørd, eller bare sporadisk hiphoplytter, er koncerten i Korsgadehallen simpelthen et must-see.

Artikler

Keith Elam aka Guru 1962-2010

Med Gurus død har hiphoppen mistet en af sine mest distinkte stemmer. Med sit tilbagelænede flow tegnede han genren gennem et årti og stod sammen med DJ Premier bag nogle af hiphoppens største musikalske øjeblikke.

Plader

BrickNote: Kogebogen

Kogebogen, debut-ep'en fra hiphopduoen BrickNote, er et mærkværdigt bekendtskab - produktionerne er gode, men et ligegyldigt koncept og næsten konsekvent dårlig rap skæmmer albummet voldsomt.

Plader

Nocando: Jimmy the Lock

Alkohol, sex, følelser og samfundskritik er nogle af emnerne på Jimmy the Lock. De mange ingredienser skaber et interessant og omskifteligt album, men ender også med at spænde ben for helhedsoplevelsen.

Plader

M-Cnatet: Om nogen

M-Cnatets debutalbum er, hvis ikke en milepæl, så i hvert fald et intelligent og veludført værk i den dansksprogede raphistorie. Kværn og Trzepacz leverer skarpe rim en masse i 'stilen fra way back.'

Nyheder

Hiphop til Roskilde Festival

Så vågner man (altså jeg) op dagen efter en langt ude koncert med Anti-Pop Consortium på Loppen, hvor Beans’ ustoppelige flow gav seriøse pandeskaller og ærgrer sig lidt over, at koncerten lå oveni Brother Alis koncert på Rust, og hvem redder så dagen? Det gør såmænd Roskilde Festival, der har hyret Brother Ali til at spille til sommer. Brother Ali er et af de stærkeste kort fra Rhymesayers-familien og leverede sidste år en fængende plade, der dog var lidt for lang. Live kan han være en fyrig satan, hvilket han beviste sidst Atmosphere var i byen ved at fyre en a capella politisk freestyle af, der fik hele Vega op under loftet. Udover Brother Ali har Roskilde Festival også hyret den flamboyante rapper Tech N9ne, der spillede på festivalen i 2006, og danske Kasper Spez, der i lidt mere roligt tempo leverer personlige og poetiske tekster, bl.a. på hans album Fantasten fra sidste år, der var et af dem, vi overså. Desuden har Soundvenue snuset sig frem til, at de sejlivede grunge-veteraner i Alice in Chains har afsat en dag i deres kalender til at komme til Roskilde.

Plader

ALX: Ambition

Dansk-amerikaneren ALX leverer en gedigen omgang hardcore-inspireret hiphop, der både er fremragende produktionsmæssigt og til tider lyrisk. Dog skæmmes albummet af et par ganske unødvendige numre.

Plader

Blakroc: s.t.

»Rock’n’roll, I loose control / fuck the white ones but Black Keys got so much soul.« Det har de bestemt, og The Black Keys' soulsjæle og en samling passionerede rappere er ingredienserne i en lytteværdig fusion mellem bluesrock og hiphop.