Tyler, the Creator gav en koncert, der var mere rodet, end hvad godt var. Forestillingen druknede i sporadisk sløseri, som selv ikke en gæsteoptræden fra A$AP Rocky kunne redde.
Tag - r&b
Blood Oranges nye album er et spraglet musikalsk klippe-klistre-værk med sans for den gode popmelodi. Samtidig er det et politisk og socialt statement, født ud af en dybfølt frustration over altid at opleve, at man står udenfor.
Man må give Liss, at deres sange kan smelte ethvert bankende pophjerte. Desværre kørte popmobilen for lang tid i første gear.
FKA twigs overvandt opstartsproblemer og spillede til sidst NorthSide op med dans fra P6 Beat-scenen til sin allerførste danske festivalkoncert.
Fremadstormende FKA Twigs kom til København for at bygge videre på den massive hype. På trods af sangerindens overlegne scenetække måtte vores anmelder dog forlade koncerten lidt skuffet.
Ikonet Lauryn Hill spildte onsdag aften et velbetalende publikums tid med hæsblæsende, udbasunerede versioner af hendes nyklassikere.
FKA Twigs kan med hudløs ærlighed og visionære r&b- og electronica-produktioner blive en generations stemme, en verdensomspændende superstjerne, eller hun kan fortsætte som online-magasinernes darling. Det hele ligger i hendes hænder. Hun har verden for sine fødder.
Tom Krell er for tredje gang tilbage som How To Dress Well på det nye album What Is This Heart? Udtalte ambitioner om et større gennembrud og om at lave pop på egne vilkår blandes med udkrængende tekster.
Den danske undergrund er spillevende. To af de nyeste skud på stammen knopskyder fra pladeselskaberne Hukaos og Psykofarmakarisma og byder på hhv. skarptskårne popballader og leftfield-influeret hiphop.
Den klejne sangerinde Kelelas bastunge r&b-pop med 90'er-fraseringer lagde ikke Pavilion ned. Men et godt grundlag er skabt for videre bekendtskab mellem Kelela og Roskilde-publikummet.
Så er det muligt at fange det kommende album What Is This Heart? fra den amerikanske R&B-kunstner How to Dress Well, selvom der endnu er nogle dage til udgivelse. Albummet er lagt ud til streaming.
Med dagens offentliggørelser er der taget fat i alle hjørner af vækstlaget. Der vil således både være musik for de sortklædte gæster, for dem i skovmandsskjorte, dem med kasketten og håndtegnene og for de danseglade
Days Are Gone er på sin vis en helt klassisk popplade med poleret produktion og snorlige singler. Men den er også meget mere end det. Respekt til amerikanske Haim for en interessant debut med popsnedkeri, som kun få kan gøre dem efter.
Bloghype uddeles dagligt til tusinder af nye og "spændende" kunstnere. Ofte er det mest et forsøg på at komme de andre blogs i forkøbet, at morgendagens nye stjerne udråbes, men det sker, at der dukker et vaskeægte unikum op. "Water Me" blev et kæmpe internethit for FKA twigs, og resten af hendes anden ep er også mere end lovende.
Anmelderdarlingen Janelle Monáe bevæger sig på sit andet album tilbage til fortiden for at sætte nutiden i det rette relief. Hun får besøg af Prince, Erykah Badu og Miguel og lyder som både Bo Diddley og Stevie Wonder. Opskriften er færre sci-fi-fortællinger og mere nærhed, mindre dystopi og mere retrofiksering. Men er det godt?
Soulenigmaet The Child of Lov annoncerer album-trackliste og releasedato. Det selvbetitlede album gæstes af Thundercat, DOOM og Damon Albarn og udkommer 6. maj på Double Six Records.
How to Dress Well har udgivet en opfølger til den velanmeldte debutplade, Love Remains. Den "svære toer" er lige dele mekanisk trommemaskine og inderlig skønsang. Formår projektet at leve op til den stærke debut, eller skal albummets titel forstås mere bogstaveligt, end kunstneren selv mener?
The Glorious Dead har kurs direkte mod Den Store Bog for Temasange til amerikanske tv-serier. Men det bliver albummet hverken mere spændende eller bedre af.
68-årige Bobby Womack er en stjerne for sig. Et klart spejl, der reflekterer følelser fra det indre rum i hjertet. I foråret lå han på hospitalet med både tarmkræft og lungebetændelse, men alligevel har han formået at udgive en plade, der emmer af liv.
Of Montreals nye og totalt over-orkestrerede album er som et mentalt lavement: Det er meget rart at blive blæst igennem og rusket ud af sin comfort zone – men man er heller ikke helt glad ved situationen.