Tag - retrorock

Plader

Spektr: B/W vs. Technicolor

Med Raveonettes-guitarist Manoj Ramdas i front har Spektr begået et debutalbum med gennemført videofilmsæstetik. Coveret ligner et VHS-bånd og indeni findes surf, old school-rock, sjove blip-lyde og kvindekor. Sæt gang i din indre biograf med underlægningsmusik til film, der ikke eksisterer.

Plader

Howlin’ Rain: Magnificent Fiend

Den tidligere Comets on Fire-frontmand Ethan Miller har med Howlin' Rains andet album gjort sit retrorockende sideprojekt til sin førsteprioritet. Det er så afgjort ikke nogen dårlig ide, for Magnificent Fiend er ganske glimrende.

Plader

BigBang: Too Much Yang

Den norske trio veksler mellem hårdtslående rock, fængslende mid-tempo og bølgende westcoast-ballader. Pladen har helt klart et potentiale, men den mangler også i den grad at fasttømre sin identitet. Idéerne står knivskarpt, men der mangler lidt navigation og en klar rockkurs.

Plader

The Blue Van: Dear Independence

Andet album fra de fire nordjydere er både mindre overrumplende og mindre charmerende end The Art of Rolling fra 2005. Men lydproduktionen er til gengæld i top, og når bandet indimellem giver den gas med syret stemning og tørre tæsk i trommerne, er det skønt at få en tur i den blå vogn.

Plader

Beck: Guero

Sprælsk, funky, svævende og direkte. Med Guero har den postmoderne pop-konge lagt temaerne til side, for i stedet at skabe en fuldkommen og alsidig plade, der med sikre og velovervejede virkemidler tvinger os ud i alverdens hjørner.

Plader

British Sea Power: Open Season

På mange måder en forbløffende god udgivelse. Opfølgeren til deres to år gamle debut er både melodisk og radiovenlig, uden at det bliver kedeligt eller intetsigende. British Sea Power beviser, at man ikke behøver at bo i hverken Manchester eller Bristol for at skrive gode sange.

Plader

The Dammitheads: Freeze Motherstickers…

Tilsyneladende behageligt ukompliceret retrorock fra ostestaten Wisconsin. Freeze Motherstickers afslører sig dog hurtigt som et lidt mere komplekst foretagende, for de enkle kompositioner gemmer på mere under overfladen. Det er interessant ... et stykke hen ad vejen, i hvert fald.

Plader

Baby Strange: Put Out

Glem alt om den gamle svada. Glem alt om budskab og genuinitet. I dag handler amerikansk rock om at definere coolness igen og igen. Baby Strange tror, de har det, der skal til.

Plader

Kings of Leon: Aha Shake Heartbreak

Med debutpladen var de selvbestaltede kongetitler fuldt ud berettigede, men opfølgeren er gået hen og blevet noget af en royal bommert. Trods enkelte lys er nerven forsvundet i en tåge af halve numre og letkøbte virkemidler. Særdeles skuffende genhør med et band, der alt for hurtigt vil være modne.

Plader

Magtværk: Maximal komfort

Det københavnske undergrundsband Magtværk har med en god bunke ambitioner hevet dansk 70’er syrerock ind i 2004 på deres debutalbum Maximal komfort. Men selv om det ene ben står i fortiden, så lyder det, som om det andet stadig står i nutidens øvelokale

Plader

Kings of Leon: Youth & Young Manhood

Der er ikke meget ved debutpladens 11 numre (eller bandfotos for den sags skyld), der indikerer, at amerikanske Kings of Leon slår deres folder i nutiden. Det oser af slut-60'er- og start-70'er-rock og countryblues referencer. Det er virkelig old school, det her!

Plader

Vue: Down for Whatever

Kendetegnet ved Vues Down for Whatever er, at det er klassisk rock uden kvaliteter. Det er med andre ord en ligegyldig udgivelse, som man musikalsk set har hørt langt bedre fra rockens ægte originaler for 30-35 år siden.

Plader

The Coral: Magic and Medicine

Præcis et år efter debuten er The Coral klar med en opfølger, der fortsætter skattejagten i tredsernes psykedeliske musik. Tempoet er denne gang sat ned, hvilket har ført til en anderledes, men ikke mindre god plade.