Tag - rock’n’roll

Plader

The Hives: Lex Hives

Der er gået fem år siden sidst, men på gruppens femte studiealbum, Lex Hives, lyder The Hives heldigvis stadig som The Hives. Lidt fornyelse eller et overraskelsesmoment hist og her ville dog ikke skade.

Plader

Wrong Side of Vegas: WSOV

Selvom der på Wrong Side of Vegas' debutalbum er en række fængende rock'n'roll-skæringer, er pladen i længden for forudsigelig til at skille sig ud som noget særligt.

Nyheder

Fredagsvideo: Male Bonding: “Year’s Not Long”

Vi skal sgu da have noget god gammeldags rock og rul, skal vi. Male Bonding kommer fra England, men har lige udgivet deres debutalbum på grungerockens oprindelige flagskib, Sub Pop. Og det giver god mening, for deres ligefremme punkrock har helt sikkert noget til fælles med Mudhoney, selvom deres lyd er lidt mere skramlet og vokalen lidt mere fimset. Men “Year’s Not Long” fra deres roste debutplade er et godt nummer, og videoen tager deres bandnavn ret bogstaveligt med bandet og deres venner i en god omgang fysisk udfoldelse, som klart styrker de mandlige bånd. Men deres male bonding bliver måske lidt mere intim end de homofobiske ville bryde sig om. Det er jo deres problem. God weekend!

Nyheder

Them Crooked Vultures til Roskilde Festival

Tidlig lørdag aften foran Orange Scene. Ved siden af dig står to fyre med langt fedtet garn, loppebefængt skæg og poserer med slunken ryg og hængebug (jeg skrev ikke noget om, at de var svenskere). Deres øjenlåg hænger et godt stykke nede på deres ufokuserede øjne, men højre hånd holder krampagtigt fast i en ramme med fem øl, og der bliver drukket flittigt af den sjette i venstre hånd. Lyder scenariet bekendt? Hvis du tager til Roskilde Festival i år, vil du nok få et gensyn med fedtegreverne, for Them Crooked Vultures er blevet offentliggjort til festivalen. Den såkaldte supergruppe bestående af Josh Homme, der er kendt fra efterhånden adskillige bands, men nok bedst Queens of the Stone Age, Dave Grohl fra Foo Fighters og i sin tid Nirvana og John Paul Jones fra Led Zeppelin sikrer festivalen noget solid bøllerock, pøbelen kan skråle med på. Måske ikke den mest spændende booking festivalen har lavet, deres album fra sidste år var en smule forudsigeligt, men klart en af dem, der sikrer et stort publikum. Og hvis stemningen er til det, så er det jo altid sjovt at kværne bajere til rykkende guitarriffs. Festivalen lover mere guitarrock i morgen, så vi kan håbe, at det bliver lidt mere spændende.