Alle verdens festivaler kunne slås sammen til én nation, mener Tame Impala. Hør mere om de australske syrerockeres opfattelse af Roskilde Festival 2011, inden du måske selv tager af sted på årets udgave.
Tag - Roskilde Festival 2011
For snart hundrede år siden var Undertoner på festival og få sig en forfjamsket snak med Hamilton Leithauser fra The Walkmen. I anledning af Heaven tager vi på tidsrejse tilbage til Roskilde 2011.
Undertoner har sundet sig oven på årets Roskilde Festival og er nu klar med et tilbageblik – der i høj grad også er et blik ud i en fremtid, hvor festivalens visioner angiveligt kommer til at ændre gennemgående på dens profil.
Kings of Leon lukkede Orange Scene med både gamle garagerockede numre, lad hillbillycountry og patosfyldt U2-pastiche. Åh, hvor vi sang med.
Sveddråber og pindeis blandedes i et herligt virvar, mens Gold Panda spillede blød, nostalgisk og medrivende electronica på Gloria.
Thulebasen er absolut unikke. Desværre formåede de ikke at få det musikalske grundstof til antage nye og gnistrende forbindelser, som de ellers har for vane.
Selvom Johan Sara Jr.'s samiske yoik både på papiret og Myspace lød interessant, blev hans Roskilde-koncert præget af spændende sang over en alt for anonym lydside.
Den amerikanske sangerindes manende lag-på-lag-kompositioner er ikke just gængs festivalmusik, men hendes solokorværker fungerede overraskende godt. Dårlig lyd og en lige vel lang spilletid trak dog ned.
På samme måde som alt, Clipse laver, handler om coke, handler Curren$y om hash. Skæv, jokende og med lige lovlig mange a capella-numre leverede Curren$y en hiphop-koncert over gennemsnittet.
Tu Fawning kæmpede indædt for at få deres nuancerede lydbillede til at hænge sammen i Glorias bageovn. Det lykkedes glimrende for det sympatiske band, der dog godt kunne bruge lidt flere ørehængere i bagkataloget.
Desolate bød på behagelig chillout-electronica med house-elementer, men gode klangfigurer eller samples var der ikke rigtig nok af.
New Jersey-trioen har trods navnet kun én sangerinde, men hun er til gengæld også lille, bidsk og elsker guitarsoloer. Den punkede garagerock gik lidt i tomgang, og Screaming Females imponerede ikke.
Surfer Blood laver slackerpop, der er 90'erne værdig. At sceneshowet også bar præg af en slacker-attitude, reducerede koncerten til magelig high school-rock.
Popmusikkens verdensstjerner kan byde en ny superheltinde velkommen i klubben: Neosoul-energibundtet Janelle Monáe fik bogstaveligt talt Roskilde-publikummet til at bøje sig i støvet med et fabelagtigt show.
Der var lige vel langt mellem band og publikum, da Battles vendte tilbage til Roskilde uden Tyondai Braxton. Trioen spillede upåklageligt, men indelukketheden var lidt for udtalt.
Sidste dag på en lang Roskilde-uge startede med det My Bloody Valentine-inspirerede norske band I Was a King. Godmorgen, trætte Roskilde-gængere. Her kan I lige vågne med lidt velgørende støjpop.
Afrocubisms eftermiddagskoncert var en sveddryppende og medrivende opvisning i, hvordan cubanske og afrikanske toner skal leveres.
The Walkmen spillede med vanlig velklædt finesse røven ud af alt, så kun Hamilton Leithausers svedige jakkesæt stod tilbage i søndagsheden.
Abefest foran Orange Scene med fællessang, traditionel Roskilde-stammedans og piger på piedestaler. Tom Jones åbnede ballet.
Shutka Roma Rap var ikke just den bedste koncert i mands minde, men at den fandt sted, og at der var så meget glæde, gjorde den til en helt enormt rørende, supervellykket og uforglemmelig anti-rascistisk manifestation.