Tag - Run the Jewels

Årets NorthSide Festival er klar til start i Ådalen i Aarhus, hvor det hele går løs den 9.-11. juni. Inden vi når så langt, tager Undertoner en rutsjetur gennem musikprogrammet.

Killer Mike og El-P er tilbage for tredje gang som Run the Jewels. På Run the Jewels 3 blander de to rappere håb ind i deres miks af opfindsomt blær og politisk viljestyrke over hårde, elektroniske beats.

Til alt held for Run The Jewels, var det fredag aften, de skulle indtage Arena. Med et show, der havde en hårdtpumpende bas som altoverskyggende omdrejningspunkt, forsvandt mange nuancer i lyden, og særligt El-P's speedrap druknede. Publikum virkede dog tilfredse, og når koncerten alligevel blev en succes, kan æren nok i højere grad tilskrives arrangørerne end de to rappere selv.

Så mange beats, så mange ord! Fredag den 3. juli på Roskilde byder på høj kvalitet inden for hiphop og pop krydret med psykedelisk rock og afrikanske rytmer. Undertoner hjælper dig med at sætte krydser i dit nyerhvervede musikprogram.

Traditionen tro bliver der op til offentliggørelsen af Roskilde Festivals spilleplan gættet grundigt og søgt ihærdigt på bandhjemmesider for afsløring af hvilke bands, der spiller hvornår. Nu er gætteriet slut, og spilleplanen til Roskilde Festival er på plads og delt med offentligheden. Bliv klogere på spilleplanen her.

Vi sætter fokus på de numre fra 2014, der har været de bedste, mest karakteristiske eller har gjort størst indtryk på Undertoners skribenter. Bliv også opdateret på, hvornår du kan høre numrene live i 2015.

Et stykke inde i 2015 bringer vi her et flygtigt tilbageblik på 2014 - et år, der bød på masser af interessant musik fra både ind- og udland. Undertoner-redaktionen har voteret og fundet frem til årets bedste plader i 2014.

2013 bød blandt andet på en befriende mangel på genresnobberi og en livskraftig livescene herhjemme. Få et tilbageblik på det netop gravlagte musikår – og en liste over Undertoners yndlingsplader i 2013, naturligvis.

Plader

Run the Jewels: s.t.

Run the Jewels formår El-P og Killer Mike at bygge bro. El-P’s produktioner rammer en lyd, der ligger i forlængelse af genrens væsentligste produktioner gennem de seneste år, og med Killer Mike med på mikrofon er det åbenlyst, at de udgør en kompromisløs duo, som i rutine såvel som teknik er blandt genrens allerbedste.