Tag - sfærisk

Plader

Randall Dunn: Beloved

Producertroldmanden bag Stor langsom stjerne og Beyondless udgiver sin solodebut. Det er der kommet en stor og krævende plade ud af.

Plader

Mew: +-

Mew præsenterer med +- et poppet udspil, der med sine bløde passager umiddelbart godt kan fremstå for banalt, men som samtidig er så velstruktureret, at man undervejs bliver samlet op af de mange musikalske højdepunkter.

Plader

The Attic Sleepers: Lanquin

Matias Knigge og Mathias Barfod, der tilsammen udgør The Attic Sleepers, står klar med deres første studieindspillede ep, Lanquin. Trods det banale udtryk skaber den københavnske duo rammerne om en rørende, reflekterende lytteoplevelse, der netop rummer flere dybder i sin enkelthed.

Plader

Postiljonen: Skyer

Dreampop er det nye sort, og alt er glat og lækkert i Postiljonens lyserøde drømmeland. Nyd det for feel good-faktoren og de solide guilty pleasure-kvaliteter, men forvent ikke de store kunstneriske udskejelser. Et glimrende popalbum, selvom holdbarheden er tvivlsom.

Plader

Taragana Pyjarama: Nothing Hype

Med rekordfart er Taragana Pyjarama blevet et af de mest lovende elektroniske navne herhjemme. Minialbummet Nothing Hype udmærker sig med sin legesyge tilgang, der i de bedste øjeblikke udfordrer lytterens forventninger, men som mest af alt er et hæderligt mellemspil inden næste fuldlængdealbum.

Plader

Lower Dens: Nootropics

Hvis man synes, at "I Get Nervous" var den bedste sang på Twin-Hand Movement, så synes man med al synlighed, at Nootropics lige i skabet. Hitsinglen hedder nu "Brains" og er et dumpt krautet godstog med polyfonisk sirene-mumleduet. Enjoy.

Plader

Graf: Orbit #1

Den danske duos sfæriske og lettere urovækkende electronica revolutionerer ikke genren, men Orbit #1 er ikke desto mindre en fin debutplade.

Plader

Sara Savery: The Diver

Når drømmepoppens uendeligheder af lagdelt synth fungerer som bund til rumklangssvøbt vokal, så bliver Sara Saverys soloprojekt en anelse langtrukkent. Men det sker heldigvis sjældent på den glimrende plade The Diver.

Plader

V/A: SMM Context

Det toneangivende electronicaselskab Ghostly International har samlet 11 af de mest interessante navne på ambient- og dronescenen – med stor succes. SMM Context er noget så sjældent som en vellykket compilation uden egentlige svipsere.

Plader

Klima: Serenades & Serinettes

Angèle David-Guillou fra musikkollektivet Piano Magic udgiver andet soloalbum. Lyt til luftige serenader, hvor harmonisk dovne vokaler breder sig i et i forvejen fyldigt lydbillede.

Plader

CocoRosie: Grey Oceans

CocoRosie imponerer med udspillet Grey Oceans. Blandingen af beats, freakfolk, electronica og skønsang er en intens og dragende lytteoplevelse. Advarsel! Slutningen på Dexter, sæson 4, afsløres (red.).

Plader

Jónsi: Go

Er det Sigur Rós light, eller skal man forvente noget banjoinspireret pløjemarkscountry som udtryk for et alternativt sideprojekt? Næ, Jónsi spiller pop - men han gør det på sin helt egen måde.

Plader

Under Byen: Alt er tabt

Alt er tabt er helt klart Under Byens mest legesyge og eksperimenterende album. Det er ikke bandets stærkeste, men man får en lytteoplevelse af de sjældne, og det er imponerende, så skævt en melodi kan vrides, uden at det kammer helt over.

Plader

Death by Kite: Wave I

Death by Kite fornyer sig på Wave I – den første ep i en trilogi – men ikke helt så meget, som man kunne ønske sig. Selv om pladen aldrig skuffer, så imponerer den heller ikke. Bevares, det er bestemt fire gode sange, men de hverken genopfinder eller redefinerer hjulet.

Plader

Piano Magic: Part-Monster

Kollektivet fra London er tilbage med syvende album, og kontrasten mellem det vemodige og det voldsomme er større end nogensinde før, og det klæder dem at lægge kniven for struben. Også selvom hånden ryster visse steder på pladen.

Plader

Boris w/ Michio Kurihara: Rainbow

Den japanske trio Boris er igen aktuelle med en samarbejdsplade – denne gang med den japanske koryfæ, Michio Kurihara. Men i modsætning til det tidligere så potente samspil med Sunn O))) er der andre stemninger på spil, og det er desværre ikke kun guld, der venter for enden af denne regnbue.

Plader

Blonde Redhead: 23

Blonde Redhead er tilbage med deres anden plade i 4AD-regi, men til trods for flere smukke sangperler og en imponerende produktion lader det til, at støvet er drysset en smule af sommerfuglens vinge.

Plader

Attrap: House of Dreams

Den århusianske kvartet Attrap debuterer med en ep på det nystartede Århus-selskab Warfare Records. Sangskrivningen fejler intet, men gruppen har tydelige problemer med at cutte navlestrengen til inspirationskilderne. Attrap mangler simpelthen endnu at vise afgørende selvstændighed.

Plader

Under Byen: Samme stof som stof

Tungere, mere komplekse og mere udfordrende end nogen sinde. Under Byen fortsætter med at vise nye facetter og overskud i sin sangskrivning, og selv om det tager lidt tid at blive lukket ind i Samme stof som stof, er det forunderlige univers uden tvivl anstrengelserne værd.