Manual har i år udgivet ny plade, og hvis du kan lide den, så burde du nok læse Jonas Munks anbefalinger af musik, der har inspireret Manual gennem årene.

At vide er ikke det samme som at kunne. Der stjæles postpunk og shoegaze en masse på denne lille ep, der demonstrerer indsigt i musikhistorien, men så sandelig også mangel på originalitet.

SÃ¥ er sidste omgang plader, vi oversÃ¥ i 2009, klar, og vi er dermed meget tæt pÃ¥ at offentliggøre vores Ã¥rsliste for 2009. I mellemtiden kan du opdage disse plader…

SÃ¥ er vi klar med anden del af plader, vi oversÃ¥ i 2009, som fungerer som nedtælling til Undertoners Ã¥rsliste 2009…

Umiddelbart leverer The Longcut en spændende udgivelse, der byder pÃ¥ hybrider af rockens rødder og snerter af indie og drum’n'bass. I længden bliver deres lyd dog en anelse monoton, idet deres lange instrumentale passager bliver for indadvendte.

Darker My Love leverer rock, der kræver dig i nuet, og som på paradoksal vis forsøger at fastholde den virkelighed, de flygter fra. En skæv faktor præger deres rockede toner, så de ender med at tilbyde en genrehybrid og flere lag, end man lige umiddelbart gennemskuer.

The Raveonettes er ofte blevet kritiseret for at kopiere The Jesus & Mary Chain. Med søster Linda i front slår brødrene Reid igen med en slags meta-kopi under navnet Sister Vanilla. Kopieringen af andre lykkes i nogen grad. Der er sange til en god ep, men desværre er Little Pop Rock en hel lp.

Mixtapes & Cellmates’ letbenede støj udgør en mættet længsel, som udfylder stilheden. Den rammende støjrockmetafor, som ligger i ep’ens titel, udgør en hel poetik for bandets fremragende shoegaze, der bÃ¥de appellerer til lytterens intellekt og sind.