Trentemøllers koncert på Store Vega denne lørdag aften var forventeligt nok dedikeret til det seneste og mere indadvendte albumskud på stammen. Desværre formåede Anders Trentemøller og band ikke at kommunikere de mørke følelser fra Memoria ud til publikum på en særligt medrivende måde.
Københavnske Collider er klar med deres seneste single, som både byder på tværfløjte og shoegazeguitar.
Seks guitarister med hver deres baggrund, hver deres ekspertise sad fredag aften på ALTER og udviste præcist hvad man lydligt kan få ud af en seksstrenget guitar. Det var ret skønt at være vidne til.
Casper Munns soloprojekts blanding af shoegaze, glitch-pop og slacker-rock pustede både nyt liv i genrene og publikum på en dvask eftermiddag.
Slowdive startede en anelse sløvt, men endte i væld af æterisk skønhed og tristesse. Det var absolut lørdagens højdepunkt på Syd for Solen.
Shoegaze-pionererne i Ride spillede under deres første af to koncerter i Barcelona hele Going Blank Again, men måtte kæmpe med svingende lydforhold i en koncert, der aldrig rigtig leverede egentlige lav- eller højdepunkter.
Det kræver en tålmodig lytter at finde sig til rette i Beach Houses alenlange Once Twice Melody. Ikke fordi Baltimore-duoen eksperimenterer med musikalske kludetæpper eller skrigende dissonanser, men fordi det sfæriske udtryk ofte bare flyder sammen i én stor Beach House-pøl.
Med Once Twice Melody giver Beach House en stadigt drømmende og meditativ forsmag på næste års fuldlængeudgivelse af samme navn.
Linn Koch-Emmery formåede ikke at løfte musikken fra sine studieindspilninger ved at fremføre den live. Tværtimod var det som om, at der blot blev skrællet lag af detaljer væk i koncertudgaverne.
Aalborgensiske Rýk debuterer med en stemningsfuld, men ikke ubetinget vellykket EP, der tager lytteren på en tur rundt i shoegazens mange smukke afkroge, men som heller ikke tilføjer noget nyt til genren.
Den danske duo kombinerer shoegaze-guitarer og plastiklydende trommer på deres debutsingle.
På Vand, død & ensomhed leger Himmelrum med grænser på så ekspansiv og ambitiøs vis, at det kan være svært for lytteren at rumme.
Redaktionen gør status over 2010’ernes bedste udenlandske udgivelser: Tredjesidste omgang bruges i selskab med dobbelt op på Sufjan, samplekongernes genkomst og yngste Knowles' indtræden på den internationale scene.
Følsom, brutal og øresyngende koncert med japansk kultband, der bevægede sig rundt i psykkens ydrepunkter.
Melankoli og stemningsmættet shoegaze er, hvad københavnske Pinemoon leverer på deres debutudspil, Miracle. Ni skæringer, der bringer fordums storhedstider for denne type musik i behagelig erindring. Du kommer ikke til at høre jomfruelig og nyskabende musik, men du kommer til at høre nærvær og intensitet.
De engelske shoegaze-pionerer Ride går tilbage til gamle dyder på deres andet album efter gendannelsen.
Frontpersonen Bradford Cox lader til at have det godt, og bandet søgte tilbage mod rødderne. Men det var en rutinepræget koncert, der ikke tilføjede meget nyt til historien om Deerhunter.
Danske Collider giver på sin debutplade et både eklatant og formfuldendt bud på euforisk støj-rock, og bør falde på et lunt sted hos de støj-elskere, der værdsætter uovertruffen pop-sensibilitet
Nørrebro-festivalen rundede lørdag nat af med shoegazerock fra Philadelphia-bandet Nothing. De lukkede ballet på stenbroen med nærvær og velplacerede støjpassager.
Deafheaven bød efteråret velkommen med bulder, brag og en krydsning mellem postrock, shoegaze og black metal og bekræftede deres position på kanten af genrerne.
