De engelske shoegaze-pionerer Ride går tilbage til gamle dyder på deres andet album efter gendannelsen.
Tag - shoegaze
Deerhunter, 03.06.19, Pumpehuset, København
Frontpersonen Bradford Cox lader til at have det godt, og bandet søgte tilbage mod rødderne. Men det var en rutinepræget koncert, der ikke tilføjede meget nyt til historien om Deerhunter.
Collider: -><-
Danske Collider giver på sin debutplade et både eklatant og formfuldendt bud på euforisk støj-rock, og bør falde på et lunt sted hos de støj-elskere, der værdsætter uovertruffen pop-sensibilitet
Nothing, 10.11.18, Sorte Firkant Musikfestival, København
Nørrebro-festivalen rundede lørdag nat af med shoegazerock fra Philadelphia-bandet Nothing. De lukkede ballet på stenbroen med nærvær og velplacerede støjpassager.
Deafheaven, 20.09.18, Lille Vega, København
Deafheaven bød efteråret velkommen med bulder, brag og en krydsning mellem postrock, shoegaze og black metal og bekræftede deres position på kanten af genrerne.
Yo La Tengo, 25.08.18, Badesøen Festival, Albertslund
Der var dømt indiemusikalsk legetime, da onkel Ira og resten af Yo La Tengo lagde vejen forbi drivvåde Badesøen Festival. Koncerten med indieveteranerne var en ujævn, men sjov og nærværende oplevelse.
Tilebreaker: In the Undergrowth
Efter tre års ventetid er aarhusianske Tilebreaker klar med deres debutalbum. De positive takter, som de viste på deres selvbetitlede EP fra 2015, fremstår ikke som en hedengangen fortid. De er derimod blevet væsentligt mere raffinerede i deres indspilninger.
Japanese Breakfast: Soft Sounds from Another Planet
Japanese Breakfast er generelt ganske interessant på den nye plade Soft Sounds from Another Planet, men når kun momentant op over alle dreampopkollegaerne.
Roskilde Festival 2017: Fugleflugten
Dårlig lyd gjorde, at Fugleflugtens aftenkoncert ikke fik publikum til at svæve hele vejen hjem til teltet – kun lidt af vejen.
The Jesus and Mary Chain: Jeg har accepteret, at jeg ikke er Iggy Pop
I forbindelse med deres kommende Roskilde-koncert har vi taget en snak med The Jesus and Mary Chains forsanger, Jim Reid, om at have accepteret at være genert på scenen, og hvad shoegaze er for en størrelse.
Ride, 10.06.17, NorthSide Festival, Aarhus
Det aldrende shoegaze-orkester leverede en decideret uengageret koncert på NorthSide, som bestemt ikke fik de nostalgiske følelser til at blomstre.
Slowdive: s.t.
Det engelske shoegaze-orkester er tilbage med første album i 22 år; et højst vellykket og underligt ubesværet comeback.
Blonde Redhead, 14.03.17, Koncerthuset, København
På trods af et bagkatalog spækket med gode sange balancerede den eksperimenterende indierocktrio Blonde Redhead på et mellemstadie af mild kedsomhed og fortryllelse.
Japanese Breakfast: Psychopomp
Som soloartist går amerikanske Michelle Zauner fra bandet Little Big League under navnet Japanese Breakfast. Hendes fuldlængdedebut under det alias indeholder lo-fi indiepop, som både skildrer kærlighedsaffærer og sorgbearbejdelse.
Roskilde Festival 2016: Hockeysmith, 28.06.16, Rising
Hockeysmith har lavet en smågenial fusion af nattens bastunge trance og drømmende poptoner. Desværre skyggede et svagt publikumsfremmøde og spilletidspunktet for den totale forførelse.
Tårn: Ud ad mit vindue
En himmelstræbende og lovende debut fra et fandenivoldsk og ungdommeligt band, der stadig har noget at arbejde med.
Pinkshinyultrablast: Grandfeathered
Den russiske kvintet Pinkshinyultrablast foretrækker selv at kalde deres musik for "thunder pop" eller "kung-fu-gaze". Genrebetegnelser, der er meget sigende for den særegne blanding af shoegaze, mathmetal og electronica, der rumsterer på Grandfeathered. Gu' er det overproduceret, men numrene er også melodiske, energiske og mest af alt utroligt velkonstruerede.
DIIV: Is the Is Are
Frontmand Zachary Cole Smith havde forinden udgivelsen meldt ud, at Is the Is Are skulle blive gruppens kreative højdepunkt. Dertil er albummet desværre for langt og homogent. Dog understreger albummet, at DIIV leverer nogle af tidens mest ambitiøse og melodiske dreampop-numre, når produktionen engang imellem rammer plet.
Beach House: Thank Your Lucky Stars
Beach Houses andet album på et år kommer irriterende tæt på den foregående Depression Cherry, og det er svært ikke at falde over lighederne i den musikalske opbygning. Men det er nu stadig en fornøjelse at lytte til Thank Your Lucky Stars, der samlet set er mere mørk og samfundskritisk end tidligere set hos Baltimore-duoen.
Beach House: Depression Cherry
Der er ikke sket den store ommøblering af Beach Houses magiske drømmeunivers. Men hvad gør det, når den velkendte lyd aldrig før har været så raffineret og delikat som på Depression Cherry? At lytte til dette album er som at se et fyrværkeri i slowmotion. En oplevelse der aldrig bliver anstrengende eller søvnig, men som tager dig med til en hypnotisk drøm af vellyd.