Joanna Newsom giver dig det hele på sin regning på sit nye folk-mesterværk, Have One on Me. Men tag dig god tid: Joanna har ikke travlt, og det bør du heller ikke have, for der er masser af perler at finde. Det er bare et spørgsmål om at kunne fokusere.
Med teknisk snilde og veldrejet shoegazer imponerer Dorias Baracca på deres lange debut-ep, der dog ikke kvalificerer sig ved sin originalitet. Alligevel er Handsome Melting Point et fint og lovende bekendtskab.
The Back of His Hands, Then the Palms lever op til alle de krav, man kan have til en støjende og shoegazet omgang drømmepop. Men der mangler ligesom noget, der får det til at kradse.
Som dråber, der triller i ensomhedens hav, er Jesus seneste plade, Infinity, en meditation over ensomheden.
To af de smukke mennesker i Serena-Maneesh. Foto: Ghostkamera.
Efter den chokerende nyhed om Jay Reatards død, er det vist pÃ¥ sin plads med en god nyhed. Roskilde Festival har nemlig …
Vores færøske broderfolk kaster støjende, mørke skygger over hjemlandet, og vi præsenteres for Knút, der lover psykedelisk gospelpop. Han holder sit løfte.
Pg. Lost har skabt et instrumentalt postrockalbum, som med en dragende blanding af det stille og det støjende skaber en stærk og engagerende lytteoplevelse.
Puumaja har udgivet en velspillet, men lidt uaktuel debut-cd, der i kraft af sit finske sprog og musikkens storladne dramatik er mystisk indadvendt. Under alle omstændigheder er Meriselityksiä hurtigt glemt.
Keith Canisius fra den danske dreampop-gruppe Rumskib er stadigvæk glad for solskin, rumklang, synths og MBV. Dette er endnu en bundsolid udgivelse, men det er ikke mange nye pastelfarver, der føjes til paletten.
Do Make Say Think blander på overbevisende maner krautrocket motorik, udsvævende shoegazer og iskold, støjende synth i deres hypnotiserende postrock.
Hvis shoegazergenren er et bagerudvalg, er Syntaks helt klart flødeskumskagen. Der er hverken sparet på luftige synth eller englestemmer. Det fungerer bedst, når et guitar eller synth-tema rejser sig over de velproducerede, men lidt kedelige lydmure.
På sit andet fuldlængdealbum under navnet Aerosol har Rasmus Elm Rasmussen skruet lidt op for det hele: melodierne, kompleksiteten og følelserne. Det er der kommet en udmærket, følsom electronicaplade ud af.
Maps’ seneste album inviterer dig med tilbage til 1999. Der er dance og drømmerier pÃ¥ dagsordenen, og det er ikke helt skidt, men er det relevant i dag?
Jeg kan rigtig godt lide Hope Sandovals vokal. Hun er en af de kunstnere, der kan tryllebinde og skabe en helt speciel stemning. Men det er, som om hun er kørt lidt fast.
Her hos Undertoner var vi ganske begejstrede for Odense-shoegazerbandet Rumskibs selvbetitlede debutalbum, og vi skruede ekstra op for hyldesten, da Rumskibs hoveddrivkraft, Keith Canisius, sidste Ã¥r udgav soloalbummet Ferris Wheel …
Garagerock, afrobeat og støjpop stod på menuen, da Undertoners anmeldere fartede Festivalpladsen rundt lørdag aften.
St. Vincent leverede utraditionel indiepop i Astorias lukkede scene, mens Mew tog den slagne, velkendte vej på Arena og gav folket, hvad de ville have.
Murmansk er ikke sene til at lade sig inspirere af deres idoler, men hvad gør det, når resultatet er en fin og endog original blanding af kendte elementer fra støjrock og shoegazer. Tag endelig med en tur nordpå.
Does You Inspire You er lidt af et genremæssigt gadekryds, der blander indiepop, dreampop, tribal, shoegazer og alskens andre genrer. Men det er umuligt ikke at lade sig rive med.
Lyden er som gjort af flere guitarers parstemninger. Små stop i tiden og så: klimaks. Endnu et klimaks. Og så tilbage til scratch. Kan næsten ikke få nok af det. Et narkotikum så vanedannede at selv William S. Burroughs kunne finde på at falde i igen.
Skaf dig hurtigst muligt en skov, du kan smække op foran dit vindue, og iagttag den, mens du nyder Spring Tides. Den fremmaner dagdrømmerier og indbyder til drømmedage på græsklædte skråninger med hvide lammeskyer og simple tankestrømme som eneste selskab.
Shoegazer i nye gevandter i morgen aften på Rust
De sidste mange Ã¥r har shoegazer fÃ¥et noget af en revival i bÃ¥de rock- og electronica-kredse. Grupper som canadiske Manitoba og norske …
Cæcilie Trier rammer hjertet stenhårdt med sit første solo-udspil i konstellationen Chimes & Bells. Det er postrocket shoegazer på den bjergtagende, lidt farlige, mørke måde og ikke til at sætte en finger på.


