Der er shoegazer for alle pengene på britiske Air Formations fjerde album. Bandet læner sig op ad genrens gudfædre, men giver alligevel deres eget bud på shoegazer anno 2010: tung, døsig og drømmefyldt.
Tag - shoegazer
Ceremony: Rocket Fire
Rocket Fires tidsmaskine sender post-sortklædte teenagere tilbage til starten af voksenlivet i start-90'erne og tager givetvis også en del med, der aldrig har været der før. Det er under alle omstændigheder en flyvetur, jeg gerne tager igen og igen.
Maribel: Aesthetics
Maribel gør det umulige. De fortsætter, hvor My Bloody Valentine aldrig slap.
Vind Dorias Baraccas debut-ep
Savner du at blive pakket ind i småstøjende shoegazer? En konkurrence kan vel rode bod på dét savn. Du skal bare svare rigtigt og være heldig nok.
Youth Pictures of Florence Henderson: s.t.
Youth Pictures of Florence Henderson er tilbage med et nyt udspil, denne gang bogstavelig talt bygget op omkring billeder i form af en poetisk visuel bog, der komplementerer bandets melankolske og fine postrock på strålende vis.
The Radio Dept.: Clinging to a Scheme
The Radio Dept. skriver stadig nydelige, små melodier med 60’er-popvokalharmonier og en skrøbelighed under støjen, men der er lidt mere synth på paletten end sædvanligvis, og det klæder produktet.
The Brian Jonestown Massacre: Who Killed Sgt. Pepper?
Who Killed Sgt. Pepper er en genremæssigt og kvalitativt svingende plade. Kun den dronerockende side af pladen svinger rent musikalsk.
The Brazierlights in the Window: Spring Release EP
Ung psychrock-duo imponerer på deres andet udspil med store klanglandskaber og en snigende melankoli.
V/A: Æsjo
Escho forsøger så vidt muligt at give et indblik i selskabets œuvre og sjæl. Det er som at få postkort fra en god ven.
Serena-Maneesh: No. 2: Abyss in B Minor
Undertoner-yndlingene i Serena-Maneesh har været en tur i en norsk grotte. Det lyder drastisk, men lyden er aldeles bekendt, og der klatblødes lyserødt ud over den nu ganske polerede garagerock som aldrig før.
Pantha du Prince: Black Noise
På Black Noise føres lytteren nænsomt ud af drømmenes Autobahn. Udflydende klokke-knitrende elektronisk shoegazer fra en anden verden blandes med technoide houserytmer i et konstant rytmisk flow.
Joanna Newsom: Have One on Me
Joanna Newsom giver dig det hele på sin regning på sit nye folk-mesterværk, Have One on Me. Men tag dig god tid: Joanna har ikke travlt, og det bør du heller ikke have, for der er masser af perler at finde. Det er bare et spørgsmål om at kunne fokusere.
Dorias Baracca: Handsome Melting Point EP
Med teknisk snilde og veldrejet shoegazer imponerer Dorias Baracca på deres lange debut-ep, der dog ikke kvalificerer sig ved sin originalitet. Alligevel er Handsome Melting Point et fint og lovende bekendtskab.
Ghost Society: The Back of His Hands, Then the Palms
The Back of His Hands, Then the Palms lever op til alle de krav, man kan have til en støjende og shoegazet omgang drømmepop. Men der mangler ligesom noget, der får det til at kradse.
Ecovillage: Phoenix Asteroid
Ecovillages perlende, psykedeliske pop med masser af nutidige hippie-vibrationer fænger ikke helt.
Jesu: Infinity
Som dråber, der triller i ensomhedens hav, er Jesus seneste plade, Infinity, en meditation over ensomheden.
Serena-Maneesh til Roskilde Festival
Efter den chokerende nyhed om Jay Reatards død, er det vist på sin plads med en god nyhed. Roskilde Festival har nemlig hyret norske Serena-Maneesh til at spille på årets festival. Som nævnt tidligere udsender bandet opfølgeren til deres meget roste debut den 22. marts, og den kommer til at hedde S-M 2: Abyss in B Minor. En titel, der referer til deres opsamling af tidligt materiale. Men pladen skulle godt nok være helt og aldeles nyt materiale, og da Serena-Maneesh er kendt som et energisk liveband, er der god grund til at glæde sig til sommerens koncert. Derudover er amerikanske Valient Thorr, der spiller klassisk heavy, og islandske Sólstafir, der svømmer i postmetal-genren, blevet offentliggjort.
Knút: The Desert Holds a Flower
Vores færøske broderfolk kaster støjende, mørke skygger over hjemlandet, og vi præsenteres for Knút, der lover psykedelisk gospelpop. Han holder sit løfte.
Pg. Lost: In Never Out
Pg. Lost har skabt et instrumentalt postrockalbum, som med en dragende blanding af det stille og det støjende skaber en stærk og engagerende lytteoplevelse.
Puumaja: Meriselityksiä
Puumaja har udgivet en velspillet, men lidt uaktuel debut-cd, der i kraft af sit finske sprog og musikkens storladne dramatik er mystisk indadvendt. Under alle omstændigheder er Meriselityksiä hurtigt glemt.