Tag - skramlet

Plader

Singvogel: Disneyexorcist

Disneyexorcist er helt uden Peter Laugesens medvirken. Desværre. Singvogel er kun blændende i selskab med digterens bidende poesi og mørke stemme. Alene har Århus-bandet for lidt at byde på.

Plader

Jookabox: Dead Zone Boys

Tjuhej, hvor der smides krydderier i gryden, og jeg skal love for, at Jookabox laver noget af en spicy cocktail. Men det er ikke nok at være crazy og eksperimenterende, og et formål med skævheden er lidt en mangelvare på Dead Zone Boys.

Plader

Tutankamon: s.t.

Sverige barsler for gud ved hvilken gang med et stærkt hold, og det er er svært at modstå Tutankamons impulsive indierock, der sætter en tyk streg under landets evner inden for det musikalske.

Plader

Eels: Hombre Lobo

Her har vi virkelig at gøre med et enten-eller-album. Skal der dømmes mål, eller sender man bolden til hjørne? Tja, det er jo en smagssag, men denne gang er Eels' garagerock efter min mening en anelse for gumpetung og tenderer det kedelige.

Plader

Handsome Furs: Face Control

Der har været store forventninger til Handsome Furs’ nye album på alverdens blogs. Hype er én ting. En ting, som alle canadiske bands efterhånden har prøvet på egen krop, efter Arcade Fire udgav Funeral. Spørgsmålet er, om man kan leve op til den.

Plader

Sunset Rubdown: Random Spirit Lover

Lad endelig Sunset Rubdown være indledningen til det mørke efterår. De gode, men skæve melodier er så tilpas tempofyldte, at man ikke mister modet lige med det samme, men stadig så fortvivlende, at man ikke glemmer, hvad der venter de næste fem måneder. Det er fornemt canadisk efterårsløvfald

Plader

Rumspringa: III

Lofi-rocken er i høj kurs hos danske Rumspringa. Forbillederne skinner dog rigeligt tydeligt igennem, og man savner et egentligt musikalsk argument for at høre en plade, der kommer over 10 år for sent.

Plader

Jerry Fels: Live in Your Bedroom

Med en gasovn trukket ned over hovedet og melodierne strittende ud som toiletpapir under hælen forsøger Jerry Fels at vælte ind i dit soveværelse. Find hængelås, brædder og jernkæder frem.

Plader

Fallen Men: Fuck Off

For en gangs skyld et band, der ikke selv fremstår arrogante, når de beskylder andre bands for at være det. Fallen Mens attitude er oprigtigt ligeglad. De vil bare spille en beskidt blanding af gammeldags punk og gammeldags rock uden at tænke for meget over det. Og det er både deres styrke og svaghed.

Plader

Dräp En Hund: Be Yourself

Svensk punkrocks svar på Olsen-tvillingerne. Men hvor Mary-Kate og Ashley er Hollywoods version af sød og nuttet, er Dräp En Hund de to teenagepiger med mest attitude på rockscenen. Selv om ikke alle numre virker lige godt, er det svært at undgå at blive tiltrukket af de to tøsers skramlede punkrock.

Plader

Big Bombastic Collective: Diamonds

Hvad vil du gøre, hvis der står et interskandinavisk skrammelpop-orkester fra København og trutter jazzet postrock uden for dit vindue? Det mest nærliggende ville være at invitere dem og deres tromboner, råbekor og lofi-jazzrock ind. Så det gjorde jeg.

Plader

Faux Pas: Interested/Interesting

Ep-debuterende Faux Pas har rock-ambitioner og spiller rock. Rock, rock, rock. "Ordinært," tænker du måske. Men tænk lidt videre. For med musikalske krumspring og sært funky kraftudladninger forandrer Faux Pas banalitet til noget, der måske en dag kunne gå hen og skabe fremtidsminder.

Plader

Magtværk: Maximal komfort

Det københavnske undergrundsband Magtværk har med en god bunke ambitioner hevet dansk 70’er syrerock ind i 2004 på deres debutalbum Maximal komfort. Men selv om det ene ben står i fortiden, så lyder det, som om det andet stadig står i nutidens øvelokale

Plader

Tom Waits: Real Gone

Bare en tur op til toppen af bakken. Så tilsyneladende uskyldigt begynder Tom Waits’ nye album Real Gone. Men før du ved af det, er du hevet med ind i en sælsomme verden, som ud over at være dybt fascinerende er helt og aldeles tidløs. Det er skramlet, det er forvrænget, og det er fremragende.