Tag - soul

Blood Oranges nye album er et spraglet musikalsk klippe-klistre-værk med sans for den gode popmelodi. Samtidig er det et politisk og socialt statement, født ud af en dybfølt frustration over altid at opleve, at man står udenfor.

Plader

Liss: First EP

Liss svæver ud i verden med deres drømmende og originale lyd, som de har forfinet og foret med fløjl på deres debut-EP, First.

Tirsdag aften prædikede bandet Algiers fra Atlanta dystopisk postgospel for det sparsomme publikum på Christiania. Det var en energisk og intens koncert, som viste, at det debuterende band har formatet til at tiltrække et langt større publikum.

Alabama Shakes ryster den musikalske pose og tilføjer deres sydstats-retrorock en nyfunden legelyst. Resultatet er det ujævne, men dog ganske charmerende album Sound & Color med en samling stærke singler.

Toro y Mois seneste plade, What For?, er som et tableau over et døsigt, sorgløst ungdomsliv. Det er groovy, stemningsfuldt og effektivt, men risikerer måske også at slå over i lækkerhedens ligegyldighed.

Plader

Kindness: Otherness

Adam Bainbridge videreudvikler sin hang til sjælfulde og bastunge r'n'b-ballader. Utallige gæsteoptrædener og kun få mindeværdige produktioner fører dog til, at Otherness gør et noget rodet og uinspireret indtryk.

Skandinavisk soulmusik er i øjeblikket på vej frem og danske kunstnere er blandt de største talenter. Vi tegner et portræt af scenen og møder blandt andet med den snart albumaktuelle Philip Owusu

Mørket piblede frem alle steder, da canadiske Timber Timbre søndag aften gæstede Lille Vega. Og dog. Der var først og fremmest plads til løssluppen og charmerende opvarming fra Sean Nicholas Savage, mens Timber Timbre-frontmanden Taylor Kirk måtte grine med under ekstranumrene.

Timber Timbre fortsætter med at undersøge menneskets vrangsider, og det er til stadighed en om ikke udsøgt fornøjelse, så dog en sært dragende oplevelse.

Det er nærliggende ved første gennemlytning at tolke Blood Oranges kompromisløse hengivenhed over for 80'er-funken som sarkastisk afstandtagen til dagens musikscene. Den tolkning er dog slemt forfejlet, for Blood Orange demonstrerer tværtimod, hvordan man kan opdatere en lyd, som har ligget død i flere årtier, og gøre den fuldt ud tidssvarende.

Med en stemme, der rummer lige så meget livserfaring som Tom Waits', og efter adskillige års verseren på alverdens musikblogs udgiver King Krule sit debutalbum i en alder af bare 19 år. En debut, der trods enkelte produktionsmæssige fejlprioriteringer går balancegangen mellem relevans og avantgarde som kun sjældent set før.