Kristian Saarups soloprojekt debuterer med et syretrip af en EP på Vellness Plader, der blander soul, psych og lydkunst på en måde, der bare ikke ligner noget andet.
Tag - soul
Blood Oranges nye album er et spraglet musikalsk klippe-klistre-værk med sans for den gode popmelodi. Samtidig er det et politisk og socialt statement, født ud af en dybfølt frustration over altid at opleve, at man står udenfor.
Man må give Liss, at deres sange kan smelte ethvert bankende pophjerte. Desværre kørte popmobilen for lang tid i første gear.
Liss svæver ud i verden med deres drømmende og originale lyd, som de har forfinet og foret med fløjl på deres debut-EP, First.
Tirsdag aften prædikede bandet Algiers fra Atlanta dystopisk postgospel for det sparsomme publikum på Christiania. Det var en energisk og intens koncert, som viste, at det debuterende band har formatet til at tiltrække et langt større publikum.
Vanguards program består ikke udelukkende af hiphop, og fredag aften kunne publikum byde den klejne soul man og crooner, 64-årige Lee Fields og hans band, velkommen i Søndermarken.
Alabama Shakes ryster den musikalske pose og tilføjer deres sydstats-retrorock en nyfunden legelyst. Resultatet er det ujævne, men dog ganske charmerende album Sound & Color med en samling stærke singler.
Toro y Mois seneste plade, What For?, er som et tableau over et døsigt, sorgløst ungdomsliv. Det er groovy, stemningsfuldt og effektivt, men risikerer måske også at slå over i lækkerhedens ligegyldighed.
Adam Bainbridge videreudvikler sin hang til sjælfulde og bastunge r'n'b-ballader. Utallige gæsteoptrædener og kun få mindeværdige produktioner fører dog til, at Otherness gør et noget rodet og uinspireret indtryk.
Mødet med Rhye på P6 Beat-scenen søndag på årets NorthSide Festival var mindst lige så succesfuldt, som mødet med debutpladen: Smukt, smooth og stemningsfyldt.
Skandinavisk soulmusik er i øjeblikket på vej frem og danske kunstnere er blandt de største talenter. Vi tegner et portræt af scenen og møder blandt andet med den snart albumaktuelle Philip Owusu
Mørket piblede frem alle steder, da canadiske Timber Timbre søndag aften gæstede Lille Vega. Og dog. Der var først og fremmest plads til løssluppen og charmerende opvarming fra Sean Nicholas Savage, mens Timber Timbre-frontmanden Taylor Kirk måtte grine med under ekstranumrene.
Timber Timbre fortsætter med at undersøge menneskets vrangsider, og det er til stadighed en om ikke udsøgt fornøjelse, så dog en sært dragende oplevelse.
Det blev en gensidigt kælen affære mellem newzealandske Connan Mockasin og publikum lørdag aften på Bremen Teater under Frost Festival.
Det er nærliggende ved første gennemlytning at tolke Blood Oranges kompromisløse hengivenhed over for 80'er-funken som sarkastisk afstandtagen til dagens musikscene. Den tolkning er dog slemt forfejlet, for Blood Orange demonstrerer tværtimod, hvordan man kan opdatere en lyd, som har ligget død i flere årtier, og gøre den fuldt ud tidssvarende.
Med et fast greb i sort musikhistorie skabte Lauryn Hill i 1998 hiphop-hovedværket The Miseducation of Lauryn Hill. Hills stjerne er falmet markant siden, men albummets kompromisløse, hybride skæringer står stadig stærkt. Fabian Hansen analyserer albummets fortræffeligheder.
Med en stemme, der rummer lige så meget livserfaring som Tom Waits', og efter adskillige års verseren på alverdens musikblogs udgiver King Krule sit debutalbum i en alder af bare 19 år. En debut, der trods enkelte produktionsmæssige fejlprioriteringer går balancegangen mellem relevans og avantgarde som kun sjældent set før.
Badet i vedholdende søndagssolskin fik James Blake det indre øre til at ryste i vibrerende bas, mens englænderens voldsomt store vokal gjorde det ud for en hel uges følelser.
Matthew E. White leverede en kort, selvsikker og hyggelig koncert på Roskilde Festival, hvor de soulede og jazzede skæringer kom til sin fulde ret i sommervarmen.
Der var trut og blæs nok til at fodre de mange sultne funk-ører foran Cosmopol fredag eftermiddag, da The Soul Rebels for første gang pustede og pustede til Roskilde og gav en af de mest sitrende brass-oplevelser, man kunne håbe på.