Tag - soundtrack

Plader

Mogwai: Atomic

Med dette soundtrack, der udgives som selvstændigt album, når det skotske postrockband længere ud og dybere ind og viser, at Rave Tapes fra 2014 ikke var en enlig svale på bandets vej mod et nyt udtryk. Superlativerne står ganske enkelt i kø!

Britiske Michael Price har umådelig svært ved at bryde med sin egen fortid som filmkomponist på sin første fuldlængde, Entanglement. Det ændrer dog ikke ved en debut af usædvanlig høj kvalitet og holdbarhed.

Mike Patton har skabt et sammenhængende og stemningsfyldt album, der på mange måder er medrivende. Alligevel mangler man som lytter hans kendetegnende vokal til at fuldende aftrykket på pladen.

Jonas Bjerre udgiver til maj soloalbummet Songs and Music from the movie Skyscraper, der som navnet afslører er et soundtrack til den nye danske spillefilm "Skyskraber".

Det er mindre end en uge siden, at vi her på Undertoner anmeldte Drowned in Light, det spritnye album fra Jonas Munk alias Manual. Men allerede nu kan vi præsentere nyt fra Munk. Eller rettere sagt er det på en måde gammelt nyt. For næsten tre år siden nævnte vi her på sitet nemlig i forbifarten, at Manual var i gang med at arbejde på et album sammen med Ulrich Schnauss. Ja, vi hævdede endda, at den var ved at være færdig. Dér tog vi den redaktionelle mund så meget for fuld, at vi har haft alvorlige kæbesmerter siden da. Fra juni 2007 og fremad har der nemlig været mere end stille om samarbejdspladen. Men nu er tavsheden brudt, og resultatet er klar til at blive præsenteret. Albummet, der vist ikke rigtig hedder noget, ud over at det bærer dets skaberes navne, udkommer via selskabet Pedigree Cuts – og nej, du kan ikke købe det. Det skulle da lige være, hvis du har en dokumentarfilm eller et andet medieprodukt, du gerne vil have noget musik til. Pedigree Cuts henvender sig nemlig udelukkende til kunder i det, selskabet kalder “the Production Music sector”. Og det er med ganske pæn sandsynlighed ikke en sektor, du eller særlig mange andre Undertoner-læsere hører til i. Helt og aldeles snydt skal vi almindelige dødelige dog ikke føle os. På Pedigree Cuts’ blog kan man nemlig høre tre numre fra albummet – og i tilgift se, at hele to af numrene hedder “In Odense You Can Walk Anywhere”.

Vi tager lige en pause fra de traditionelle musikvideoer og smider en kortfilm i stedet. Dens musiske relevans er, at Liz Harris, der er bedre kendt som Grouper, har lavet lydfladen i denne sært forskruede film instrueret af Weston Currie. Grouper brød igennem til en større overflade i 2008 med albummet Dragging a Dead Dear Up a Hill, som blev en af årets oversete plader for Undertoners vedkommende. Filmen vil jeg ikke sige mere om, da jeg selv helst vil se film på så blankt et grundlag som muligt. Så nyd den: Hvis det var for dystert, kan du her more dig over stand-up-komiker Aziz Ansaris’ møde med Kanye West:Tak til Prefix Mag, Pitchfork og Nah Right for fredagens underholdning og god weekend til jer alle.

Nick Cave og Warren Ellis præsenterer udvalgte filmkompositioner. Det er overordentligt smuk og billeddannende, men også en smule kedeligt. Heldigvis slippes Ellis fri en gang imellem.

Som tidligere nævnt her på Undertoner, så har Karen O fra Yeah Yeah Yeahs under navnet Karen O and the Kids lavet lydsporet til Spike Jonzes filmatisering af “Where the Wild Things Are”. Nu er der mulighed for at lytte til 30-sekunders lydbidder på Stereogum. Og selv om det ikke er meget, er det alligevel nok til at give en god fornemmelse af de tit ret børne-agtige sange (det er jo også en børnefilm) med sprælsk akustisk guitar og synge-med-omkvæd. Albummet udkommer i dag, og filmen har Danmarkspremiere 27. november.