Tag - Spids Nøgenhat

Anbefalet

Spids Nøgenhat anbefaler

Spids Nøgenhat kommer med fred, men der bliver affyret tunge skyts på bandets musikalske anbefalinger. Således kommer Morten Aron og Anders Grøn her rundt om navne, der tæller Black Sabbath og Monster Magnet. Men der er også plads til lidt svensk poesi.

Plader

Spids Nøgenhat: Kommer med fred

På trods af 12 års stilhed på albumfronten er Kommer med fred egentlig ikke en nødvendighed. Spids Nøgenhats anden albumudgivelse føles primært harmløs og ufarlig, selvom der alligevel er blevet plads til enkelte syrerockperler, hvor 60'er-ånden igen får lov til at blomstre.

Nyheder

CPH PIX tager på svampetur med dansk syrerock

Den 12. april kan du blive en del af et længere svampetrip, når CPH PIX inviterer til flere generationers bevidsthedsudvidende dansk syrerock i Amager Bio. Spids Nøgenhat, Young Flowers og Elevatorfører tilvejebringer en aften på ægte psykedelika manér.

Nyheder

Mentalt syretrip på Studenterhuset fredag 3. december

Hallo, du der! Ja, dig. Stop lige med at stirre ind i den der lava-lampe. Jeg har et tip til dig. Ja, medmindre du skal til firmajulefrokost. Nej, ved du hvad, drop det. Det her er vigtigere. På fredag er der nemlig psykedelisk pow wow i Studenterhuset i København med tyske The Blue Angel Lounge og danske The Telstar Sound Drone. »Tyskland!?«, tænker du. »Hvad ved de om syretrip?« I hvert fald nok til at de imponerede Anton Newcombe fra Brian Jonestown Massacre til deres debutkoncert i Berlin i 2009. Faktisk i en sådan grad at han tilbød at hjælpe med produktionen på deres debutalbum, Narcotica, der er ude nu. Sådan blev det. Så hvis du vil høre, hvad der imponerede den kontroversielle herre, så er det bare ind i Studenterhuset nu på fredag den 3. december. Så får du også mulighed for at høre Danmarks syrekonge nr. 1, Lorenzo Woodrose, vende plader. Koncerten er arrangeret af Psychotic Reactions, der er en ny bookinggruppe i København med fokus på psykedeliske koncerter, i samarbejde med Smash! Bang! Pow!. Så kan du godt vende tilbage til lavalampen. Besked slut.«

Nyheder

Dragontears udgiver sidste syretrip

Så er det ved at være sidste destination for Dragontears. De heltemodige syretrippere har på to albums, senest på Tambourine Freak Machine, taget lyttere ud på psykedeliske trips, som ikke kan anbefales inden en jobsamtale eller en date. Nye bekendtskaber er ikke lige så large overfor, at du spiser borddekorationer, som dine venner er. Den 1. november udsender bandet deres tredje og sidste album, Turn On Tune In Fuck Off!!, hvilket er en lidt småhidsig måde at sige farvel på, men ok for mange syretrips kan selvfølgelig også gøre mennesker lettere irritable og misantropiske. Albummet udkommer både på lp, cd og som download, og med det første oplag på 500 af lp’en medfølger en gratis 7” vinyl single med de eksklusive sange ”Astral Flash” og ”Space Fuck”. Hvis du vil være sikker på at sikre dig dem, er det en god idé at dukke op til pladereceptionen 1. november på Café Svejk på Frederiksberg. Generelt er det en god idé at dukke op på Café Svejk, da de serverer den dejlige, tjekkiske øl Bohemia Regent på fad hver aften. Nå, men hvis det kribler i ørerne efter at høre det nye, kan du høre “No Salvation” og “Time Of No Time” på bandets Myspace og tracklisten ser sådan ud: Two Tongue Talk No Salvation My Friend Time Of No Time William Mennesketvilling