Tag - spoken word

Som et svulstigt, new-age jazz, feel-good monster starter The Long Sleep lidt skræmmende ud. Hurtigt skifter EP'en dog til den poppede Jenny Hval, som man kender fra tidligere, men den ækle 80'er-stemning ligger desværre og lurer under overfladen.

Altid anderledes, altid de samme - Det ustoppelige band The Fall fortsætter ufortrødent med at prøve grænser af på deres 32. album. Som altid er det skævt, larmende og anarkistisk.

»Sold out, but never sell outs.« De nottinghamske samfundskritikere i Sleaford Mods fyldte og begejstrede Den Grå Hal. Havde man forventet mere end en stort set 1:1-leverance af englændernes bagkatalog, måtte man dog nok gå skuffet hjem.

Sleaford Mods er blevet mere polerede og professionelle på English Tapas, men produktionen mangler for det meste den nerve og ægthed, der skinnede igennem på duoens tidligere udgivelser.

Jeg var kun bevidst om navnet Janina Katz, men efter at have haft hendes stemme i kroppen via Efterladt, så vil jeg have svært ved at finde på undskyldninger for ikke at dykke ned i forfatterskabet – også.

»Urimelig plaster. Serverer blyant under symaske.« Det er ikke ordenes mening, man skal lede efter i samarbejdet mellem digteren Jesper Elving og musiker Anders Mathiasen, for så skal man i hvert fald lede længe. Spørgsmålet er, om man kan lave en vellykket spoken word-plade med lyddigte og syntaksløse ordsammensætninger?

Peter H. Olesen sidder heldigvis stadig fast i det sorte hul, hvorfra Olesen-Olesen og nu De Efterladtes melankolske hverdagshymner bliver udklækket. Det er som altid smukt, underholdende, vedkommende og velskrevet som intet andet, så det er både forståeligt og helt igennem okay, at duoen holder sig til den vante formel.

Claus Høxbroe er så meget beatpoet, at han har det tatoveret på sine hænder. Samfundskritikken kommer dog lidt for sløvt til udtryk på dette album, der kunne have nydt godt af et mere varieret lydbillede, et strammere format og lidt mere galskab.

Plader

V/A: Ti

Ti dygtige danske forfattere. Ti kompetente konservatoriebands. Ti numre, der kombinerer tekst og musik. En spoken word/jazz’n’poetry-plade med det indlysende navn Ti har set dagens lys. Ingredienserne er i orden hele vejen igennem, men kvaliteten i mødet mellem digt og lyd er svingende.

Dans & Lær samler op, hvor debutalbummet slap, og udgiver en samling numre med afsæt i samplede fuglestemmer. Et mere fyldigt lydbillede kommer dog i karambolage med charmen ved det oprindelige koncept.

Seneste udspil fra ambientlegenden Brian Eno er en noget rodet affære. Spoken word-teksterne fungerer sjældent i samspil med musikken, og resultatet er hverken videre sammenhængende eller lytteværdigt.