Blood Child og Linn er et smukt musikalsk ægteskab, der virkelig formår at fremhæve hinandens bedste sider i deres fælles koncertrække Shower Me in Happy Metal. Lydforholdende på Stundenterhus Århus var dog en udfordring for det ellers velspillende par.
For How to Feel Huges Gustav Brønnum fungerer musikken som et redskab til bearbejdelse og undersøgelse af de følelser, som vi normalt forsøger at skubbe så langt væk som muligt. Undertoner har taget en snak med Brønnum og guitarist Mikki Christiansen oven på udgivelsen af bandets debut-EP og deres første koncert siden 2019.
How to Feel Huge blander det smukke og melodiske med det grimme og støjende på deres sorg-udforskende debut-EP. Med elementer fra et bredt spektrum af rock- og punk-undergenrer markerer bandet sig som et eklektisk friskt pust på den danske musikscene.
Efter to udskydelser fik The Entrepreneurs endelig lov til at vise publikum på Pumpehuset, at de stadig er et af landets mest vitale livebands. De nye sange bestod prøven, men bedst var det dog, når alt blev skruet op til 11 og tempoet holdt tårnhøjt.
De danske indie-rockere fra The Entrepreneurs lever ikke helt op til niveauet fra deres formidable debut på spraglet toer.
På Vand, død & ensomhed leger Himmelrum med grænser på så ekspansiv og ambitiøs vis, at det kan være svært for lytteren at rumme.
Med The Soft Walls’ Not As Bad As It Seems har Dan Reeves udgivet sit stærkeste, mest rå og punkinspireret projekt til dato.
Følsom, brutal og øresyngende koncert med japansk kultband, der bevægede sig rundt i psykkens ydrepunkter.
Redaktionen gør status over 2010’ernes bedste danske udgivelser: Denne gang når vi blandt andet ned i den mørke undergrund i både København og Aarhus, stifter bekendtskab med en tidligere rockfrontmands første soloudspil samt en prisvindende popduo med international appel.
Galskaben fik frit spil på Loppen i løbet af det, der gik hen og blev en monumental, sveddryppende aften i selskab med Daughters.
Rablende vanvidskaskader fra britiske Black Midi. Totalt kompromisløs rock af meget fin karat et sted i grænselandet mellem mathrock, progrock og noise med postpunkede islæt.
Kogekunst er en spøjs, men særdeles hyggelig sammenkomst af folkelige sange, der er lettilgængelige for lytteren - musikken er skæv, komisk og lige til at synge med på. Der var delt sanghæfter ud til publikum, så man kunne være ekstra indraget til koncerten og rigtig føle kunsten i at koge i kor.
Frontpersonen Bradford Cox lader til at have det godt, og bandet søgte tilbage mod rødderne. Men det var en rutinepræget koncert, der ikke tilføjede meget nyt til historien om Deerhunter.
Københavnske Loiter er klar med deres andet singleudspil, som tackler en stræben efter autenticitet og frigørelse på trioens helt egen særprægede, støjende DIY-manér.
Danske Collider giver på sin debutplade et både eklatant og formfuldendt bud på euforisk støj-rock, og bør falde på et lunt sted hos de støj-elskere, der værdsætter uovertruffen pop-sensibilitet
Daughters har lagt spastisk guitar og teenageangst bag sig, men åbner nye depressive horisonter, der på én gang er mere uhyggelige og betagende end nogensinde.
Producertroldmanden bag Stor langsom stjerne og Beyondless udgiver sin solodebut. Det er der kommet en stor og krævende plade ud af.
Med grimme og insisterende penselstrøg maler Speaker Bite Me på albummet Future Plans et smukt lydbillede fuld af nærvær. Det er vredt, det er vigtigt, og det er ikke for sjov.
Nørrebro-festivalen rundede lørdag nat af med shoegazerock fra Philadelphia-bandet Nothing. De lukkede ballet på stenbroen med nærvær og velplacerede støjpassager.
På The Love Coffins fuldlængde debut mangler der unægteligt noget af råheden fra bandets to foregående EP'er. Heldigvis er Cloudlands en særdeles moden og velafrundet plade, som både favner popmelodier og støjende rock.
