Tag - støjrock

Koncerter

Baby In Vain + Yung, 23.03.22, Lille Vega, København

To Undertoner-darlings fyldte onsdag aften Lille Vega med melodisk rock og forførende støj. Både Baby In Vain og Yung leverede op til flere nye numre med en betændt energi, der viser, at ingen af de to bands er gået all-in på velsmurt indierock endnu. Det burde tænde en ild i de fleste, men publikum virkede en anelse tilbageholdende.

Plader

Shiny Darkly: HEAVYY

Efter mere end tre års stilhed er Shiny Darkly trådt ud af skyggerne med en mere rå og umiddelbar lyd. HEAVYY trækker både på americana og teatralske takter, men dysterhed og underliggende støj er stadig varemærket.

Interview

How to Feel Huge: »Man behøver ikke hele tiden være i bedring«

For How to Feel Huges Gustav Brønnum fungerer musikken som et redskab til bearbejdelse og undersøgelse af de følelser, som vi normalt forsøger at skubbe så langt væk som muligt. Undertoner har taget en snak med Brønnum og guitarist Mikki Christiansen oven på udgivelsen af bandets debut-EP og deres første koncert siden 2019.

Plader

How to Feel Huge: Ep

How to Feel Huge blander det smukke og melodiske med det grimme og støjende på deres sorg-udforskende debut-EP. Med elementer fra et bredt spektrum af rock- og punk-undergenrer markerer bandet sig som et eklektisk friskt pust på den danske musikscene.

Årets bedste plader

2010’ernes bedste danske plader: 25-21

Redaktionen gør status over 2010’ernes bedste danske udgivelser: Denne gang når vi blandt andet ned i den mørke undergrund i både København og Aarhus, stifter bekendtskab med en tidligere rockfrontmands første soloudspil samt en prisvindende popduo med international appel.

Koncerter

Roskilde Festival 2019: Kogekunst, Rising.

Kogekunst er en spøjs, men særdeles hyggelig sammenkomst af folkelige sange, der er lettilgængelige for lytteren - musikken er skæv, komisk og lige til at synge med på. Der var delt sanghæfter ud til publikum, så man kunne være ekstra indraget til koncerten og rigtig føle kunsten i at koge i kor.

Plader

Collider: -><-

Danske Collider giver på sin debutplade et både eklatant og formfuldendt bud på euforisk støj-rock, og bør falde på et lunt sted hos de støj-elskere, der værdsætter uovertruffen pop-sensibilitet

Plader

Randall Dunn: Beloved

Producertroldmanden bag Stor langsom stjerne og Beyondless udgiver sin solodebut. Det er der kommet en stor og krævende plade ud af.

Plader

The Love Coffin: Cloudlands

På The Love Coffins fuldlængde debut mangler der unægteligt noget af råheden fra bandets to foregående EP'er. Heldigvis er Cloudlands en særdeles moden og velafrundet plade, som både favner popmelodier og støjende rock.

Plader

Body/Head: The Switch

Tidligere støjdronning i Sonic Youth, Kim Gordon, har sammen med Bill Nace udgivet Body/Head´s bedste plade til dato. Pladen hedder The Switch, men burde hedde ”Støj på 100 måder”.

Plader

Ovlov: TRU

Det amerikanske indie-rockband Ovlov nærmer sig total kontrol over egne virkemidler på deres andet album, der er funderet i alt det bedste fra 90'ernes undergrundsrock.

Plader

Beach House: 7

Beach House ryddede sidste år op i deres bagkatalog med B-sides and Rarities, men er allerede i år vendt tilbage med en af deres bedste plader til dato.

Plader

Mogwai: Every Country’s Sun

Efter flere soundtracks er Glasgow-bandet tilbage med ny postrock i egen ret. Når bølgerne går højt, er niveauet som altid imponerende. Men Every Country's Sun stikker også i lidt for mange retninger.

Plader

Baby in Vain: For the Kids EP

Det danske grungeband Baby in Vain nærmer sig endelig et decideret debutalbum med den fem numre lange EP For the Kids, der er væsentligt længere end deres vante to numres-udgivelser. På den nye EP er alt som det plejer, når man lytter til Baby in Vain, man hvad vil bandet egentlig vil med deres musik?

Plader

Deerhunter: Fading Frontier

Deerhunter gør det, de er bedst til, på deres ekstremt ærlige album Fading Frontier. Med en prisværdig ærlighed synger frontmanden Bradford Cox om sine egne problemer, der er så tunge, at man næsten ringer til selvmordslinjen på hans vegne – men også kun næsten.

Plader

Thurston Moore: The Best Day

Hvis man blot lader sig forføre af dette album, får man mange gaver. Alligevel skuffer det også flere gange. Jeg bryder mig desværre ikke om alle de steder, jeg bliver taget hen, men jeg nyder vitterligt også de bedste steder.

Plader

Ensemble Economique: Melt Into Nothing

Ensemble Economique styrer den eksperimenterende støj i retning af mere konventionelle melodistrukturer, men bibeholder sit udtryk i processen. Pladen er en psykedelisk narrativ, der gennem musikken beretter om eufori og opløsning. Hvad vigtigst er: Det er godt!

Plader

Cymbals Eat Guitars: Lose

Det er svært ikke at lade sig charmere af Cymbals Eat Guitars' højtråbende patos, der naturligvis betyder, at man skriger »I LOVE YOU« efter hende den søde pige og ikke langsomt prøver at smigre hende med et forsigtigt »hey.«