Tag - støjrock

Nyheder

Serena-Maneesh klar med plade i b-mol

Da norske Serena-Maneesh for et lille år siden udsendte singlen Montrose Cadaveric, lød Undertoners dom, at der var tale om et “godt, men ikke særligt mindeværdigt” værk. Da Emil Nikolaisen & co. i 2006 udgav det selvbetitlede debutalbum, var vi helt anderledes begejstrede – ja, faktisk så overvældede, at vi ikke kan sige os fri for at være rimelig meget oppe at køre, hver gang vi bladrer i redaktionens fælles kalender. På det kalenderblad, hvor d. 22. marts befinder sig, står der nemlig, at Serena-Maneeshs andet album udkommer. Det har fået titlen S-M 2: Abyss in B Minor og er resultatet af en ganske lang arbejdsproces. Først indspillede bandet ifølge pladeselskabet 4AD’s pressemateriale de otte numre i en stor fjeldgrotte (sic!) uden for Oslo, hvorefter der blev brugt mere end 60 arbejdsdage på at mixe de lidt mindre 40 minutters musik, der er endt på albummet. 4AD har lagt en version af åbningsnummeret “Ayisha Abyss” ud til download, og det lyder bestemt også, som om der er en del spor i brug. Lyt selv, når du har kastet et blik på tracklisten: 1. Ayisha Abyss 2. I Just Want to See Your Face 3. Reprobate! 4. Melody For Jaana 5. Blow Yr Brains In The Mourning Rain 6. Honeyjinx 7. D.I.W.S.W.T.T.D. 8. Magdalena (Symphony #8) Lyt til “Ayisha Abyss (Edit)”: [audio:]

Plader

Io Monade Stanca: The Impossible Story of Bubu

The Impossible Story of Bubu er proppet til randen med idéer på denne kortfattede og alligevel så facetterede opfølger til sidste års debut In the Thermi Table, hvor kvartetten orienterede sig i et omfattende grænseland mellem prog-, math- og støjrock.

Nyheder

Mogwai dj’er til CPH:DOX

Hvis man er Mogwai-fan, er det værd at bemærke, at der er verdenspremiere på koncertfilmen “Burning” på CPH:DOX. Filmen er en sort/hvid optagelse af en Mogwai-koncert i Brooklyn og skulle ifølge pressemeddelelsen være en »innovativ film med langt flere lag, end hvad øjet umiddelbart ser«. Den vises første gang på Byens Lys lørdag den 7. november, hvor instruktøren Vincent Moon vil stå klar til at besvare spørgsmål. Men hvis man virkelig vil have den fulde pakke, skal man vente til fredag den 13. november, hvor filmen bliver vist i DOX:CLUB. Dér spiller Stuart Braithwaite & Martin Bulloch fra Mogwai nemlig et eksklusivt DJ-set, og det koster kun 70 kr. at overvære. Filmen udkommer i øvrigt samtidig med udgivelsen af Mogwais første live-album med titlen Special Moves. Materialet er fra samme koncert som filmens fokus.

Plader

The Silent Section: A Final Delirium

Megalangt og megaambitiøst. Normalt to positive beskrivelser, men på A Final Delirium, danske The Silent Sections første udspil, kammer det over. Det er dygtigt og velspillet, men lyden bliver for kompliceret, og albummet er for svært at komme igennem.

Plader

Crippled Black Phoenix : 200 Tons of Bad Luck

Crippled Black Phoenix kan lide at spille højt, når de af konerne får lov at jamme i garagen blandt urtepotter og muldjord. På deres andet album er det dog, som om deres bedre halvdele har fået nok. De må dæmpe sig, og det kommer bestemt ikke lytteren til gode.

Plader

Murmansk: Eleven Eyes to Shade

Murmansk er ikke sene til at lade sig inspirere af deres idoler, men hvad gør det, når resultatet er en fin og endog original blanding af kendte elementer fra støjrock og shoegazer. Tag endelig med en tur nordpå.

Plader

St. Vincent: Actor

På St. Vincents andet album blandes inspirationer fra klassisk musik i et unikt og indviklet univers, hvor det sødmefyldte og fine kombineres med det rå og orkestrale, og St. Vincent viser, at der gemmer sig en frustration bag det sarte ydre.

Plader

Dinosaur Jr.: Farm

Farm lyder som et kært sommerminde, om dengang man som teenager drak øl nede ved søen, og pigernes kjoler blæste op. Rebet på gyngen knækkede, så Kristian faldt i vandet og måske netop derfor scorede hende, man selv var forelsket i.