Tag - støjrock

Koncerter

Mogwai, 16.09.06, Pumpehuset, København

Hvad skal publikum have? Det de forventer. Skal de have andet og mere? Niks. Det var parolen, da Mogwai indtog Pumpehuset og leverede en koncert på rutinen. At den rutine så er ganske imponerende, var i den grad en formildende omstændighed.

Plader

Sonic Youth: Rather Ripped

En sært planløs plade fra New York-legenderne. De øvrige plader fra dette årtusinde har måske nok sladret lidt om bandets alder, men der har alligevel været masser at komme efter. Det kniber det desværre med denne gang, og Rather Ripped føles alt for ofte kedelig.

Plader

Parts & Labor: Stay Afraid

Tag 10 popsange. Flå dem fra hinanden, men dræb dem ikke helt. Tæsk dernæst løs på, hvad der er tilbage af dem, og pak det hele ind i hærgende støj. Ud fra nogenlunde denne opskrift har New York-trioen Parts & Labor begået et særdeles medrivende, konsekvent og eksperimenterende noiserock-album.

Plader

Lampshade: Let’s Away

Lampshades album nummer to er et pænt fremskridt i forhold til debuten, og deres støjrock har fået et noget mere udadvendt og nærværende præg. Rebekkamarias vokal er stadig excentrisk, sine steder grænsende til det irriterende, men bandet spiller så godt, at man mestendels bærer over.

Plader

Hell Demonio: Greatest Hits

Dette er Rock'n'roll med stort R, og det behøver ikke være så kompliceret. Eller gør det? Svaret er: Selvfølgelig ikke, men i italienske Hell Demonios tilfælde kunne det nu være rart med lidt mere kompleksitet. Deres plade er sprængfyldt med energi, men den får desværre ikke rigtig hårene til at rejse sig.

Plader

The Voices: s.t.

"Hvad hvis jeg siger, at jeres album lyder som en My Bloody Valentine-kopi?" - imaginært interview med Voice A, B og C fra The Voices, der spiller shoegazer-rock med sparsom vokal.

Plader

Part Chimp: I Am Come

Træk vejret dybt ned i lungerne, og dyk ned under overfladen af støjende guitarer. Sig goddag til en verden af kaosrock og små rockvidundere. Part Chimp leverer her en mere dynamisk gang rock end på debuten.

Plader

Mob: We All Repeat the Past

For utrænede ører kan danske Mobs tredje plade føles som at få en veritabel støjhammer i hovedet. We All Repeat the Past er en ganske overvældende og anstrengende, men samtidig imponerende intens og energisk lytteoplevelse, der bider sig grundigt fast.

Plader

My Beloved: On Happiness Hill

Københavnske MyBeloved benævner sig selv post-goth, og selv om man skal tage det med et gran salt, er det en sammenblanding, der fungerer fortrinligt, hvis man tager den for, hvad den er: hypnotisk instrumental triprock spillet med religiøs ihærdighed.

Plader

Lo:muêso: next:matêria

Hedebølgen har lagt sig i Spanien, men ikke i spaniernes blod. Lo:muêso tordner af sted med en ambitiøs langfart udi progressiv og pågående rock. En dynamisk, stærk og eksotisk rejse under støjens varme himmelstrøg.

Plader

Blob Back Fahrenheit: Feel in the Blanks

Den københavnske kvintet Blob Back Fahrenheit har tydeligvis masser af mere eller mindre avantgardistisk støjrock med sig i rygsækken. Men faktisk er de først gode, når de skruer ned for støj-udflugterne og op for det strukturerede. Og det sker lidt for sjældent.

Plader

RTX: Transmaniacon

Royal Trux uden en håndfuld vokaler og Neil Hagerty – eller et nyt og særegent projekt? Jennifer Herrema, den ene halvdel af hedengangne Royal Trux, har åbenlyst besvær med at bestemme en retning for sit nye projekt.