Tag - støjrock

Plader

Lee Ranaldo and the Dust: Last Night on Earth

Sonic Youths svar på George Harrison er nu sat fri til at dyrke den grandiose 70'er-inspirerede rock, han tilsyneladende længe har drømt om, kraftigt påvirket af sidste års orkan i New York. Desværre er det en lige lovlig magelig dommedagsoplevelse, Lee Ranaldo and the Dust disker op med.

Plader

Body/Head: Coming Apart

»It's not happy music,« siger Kim Gordon om sin nye duo Body/Head, og det er ret spot on. "Coming Apart" er et kompromisløst, udfordrende og dybt personligt værk fra der, hvor det gør allermest ondt, og heldigvis er Gordon – som 60-årig, fraskilt og røvrendt – sejere end nogensinde før.

Plader

Disappears: Era

Disappears' seneste plade er en kombination af postpunk, krautrock og støjrock, der består af mange gode elementer, men ikke imponerer voldsomt.

Plader

Telstar Sound Drone: Comedown

Telstar Sound Drones første album udgøres af en kontant omgang støjende og indadvendte sange. Magen til veludført og originalt debut skal man lede længe efter, for det er, som om alt falder i hak for de tre musikere her i første forsøg.

Plader

Akron/Family: Sub Verses

Med Sub Verses redefinerer Akron/Family ikke den karakteristiske lyd af Brooklyn og 00'ernes eksperimenterende indie-pop/rock. Men spørgsmålet er dog også, om det overhovedet er nødvendigt, når bare man er i stand til at levere et mildest talt brandgodt album

Plader

Black Pus: All My Relations

Brian Chippendales solo-alias, Black Pus, leverer på sit syvende udspil et solidt støjrockalbum, der næppe skaffer genren nye fans, men stadig giver fine eksempler på Chippendales evner inden for både 'sang'skrivning og trommespil.

Plader

Popstrangers: Antipodes

Antipodes er et velmenende, men broget debutalbum fra de newzealandske dissonans-rockere Popstrangers. Der er flotte og fængende momenter, men desværre også lidt for mange svage numre til det for alvor bliver interessant.

Plader

My Bloody Valentine: MBV

Det er ikke let at skulle leve op til et album som Loveless, der for længst er gået over i historiebøgerne som en af støjrockens absolutte milepæle. At forberedelserne har taget hele 22 år, gør ikke forventningerne mindre. Ikke desto mindre gør My Bloody Valentine et yderst hæderligt forsøg.