På et spillested i Brixton skete i søndags det, som utallige musikfans verden over i mere end to årtier har hungret efter. Støjrockpionererne fra My Bloody Valentine gik på scenen og spillede nyt materiale. Gruppen lovede efterfølgende, at deres længe ventede tredje album ville se dagens lys allerede i dag. Få et indblik i farcen, myten og musikken, der tilsammen gør My Bloody Valentine til et af vor tids mest sagnomspundne bands.
Seneste udspil fra den erfarne Chris Brokaw fremstår som en blandet fornøjelse. Der bydes på varieret og inspirerende guitarspil, hvilket ødelægges af Brokaws begrænsede vokalmæssige formåen og gennemgående mangel på idé og retning.
Less Win minder mig med sit overbevisende debutalbum om, hvad det var, jeg syntes var så fedt ved skramlende støjrock, da jeg som 13-14-årig hoppede med på vognen. 11 gennemførte numre er det blevet til på Great.
Texanernes rammer noget helt rigtigt med deres ottende langspiller. Der er gode melodier, og der er gode tekster. Det er ikke fantastisk kunst, men der mangler sgu egentlig ikke noget.
Hvad britiske Toy torsdag aften manglede af publikumsnærvær blev på alle måder gjort op for med en fejlfri og usandsynlig tight fremførelse af de respektive numre, der først og fremmest vidnede om stort musikalsk fokus. Havde man håbet på mere lir, måtte man nok gå skuffet hjem.
Canadiske Metz spiller en ganske solid omgang støjrock, men giver som helhed ikke noget særligt mindeværdigt indtryk.
Kitty Wus femte album har sine smukke, melankolske øjeblikke, men er samtidig en fragmenteret størrelse, der trækker tråde til de tidlige 00'erne.
Støjrockerne rumsterer på ny. Det drypper af nostalgi, men variationer spores. Nok nærmer vi os 30-årsdagen for debuten, men J Mascis’ spade er langtfra rusten.
Undertoner har været på verdens mest taknemmelige festival. Læs her reportager fra de mange bands og stemningen på festivalen på Refshaleøen. Måske den bedste Festival of Endless Gratitude hidtil?
En gennemgående dårlig lyd skæmmede desværre Dum Dum Girls' optræden, og resultatet blev en underlig, amputeret fremførsel af de ellers glimrende støjpopperler.
Stagnant Pools har hørt masser af My Bloody Valentine og The Jesus and Mary Chain. Duoens debutalbum undslipper ikke helt forbilledernes tunge skygger, men de to brødre har ikke desto mindre en fin sans for at kombinere shoegaze med poppet sangskrivning.
Har alle godt af en tur til Thy? Hvem er Oppenheimer? Skinner solen altid til koncerter på Bornholm? Og hvem kan fylde Parken? Find (måske) svar på disse spørgsmål blandt Undertoners udvalgte koncerter i anden del af august.
Efter seks år er Landing tilbage med en gedigen omgang sløv rock baseret på en grundflade af støjende guitarer og elektroniske beats. Udtrykket er melankolsk, men værket er særdeles troværdigt.
Trods anmelderens skråsikre forestillinger var der ikke lagt op til eftertænksom, akustisk post-skilsmisse/post-Sonic Youth-rock fra den aldrende king of cool. Thurston Moore-kaoset lever fortsat og har det godt.
Selvhenter skratter, trutter, båtter og trommer sig legesygt gennem 38 minutters slagkraftig freejazz. Resultatet er ikke præget af lutter tilgængelighed – men det ville da også være kedeligt.
Det var et rent sansebombardement, da The Megaphonic Thrift indhyllede Pavilion i deres drømmende og melodiske støjrock.
Vi har nået halvvejsmærket for Undertoners Roskilde-anbefalinger, og der er stadig læssevis af musik at læse om og lytte til. Få flere højdepunkter fra programmet her.
Nedtællingen fortsætter. Læs i dag om sfæriske koncertoplevelser, amerikansk klingende bekendtskaber og boppende hiphop, som er værd at sætte kryds ved i årets Roskilde-spilleplan.
The Olivia Tremor Control genoplivede med stort held den psykedeliske pop, der gjorde dem til alternative hotshots i 90'erne. Det var en glad, varm og bevidsthedsgribende oplevelse, der vakte en lyst til at tampe på tamburin og logre med hele kroppen.
Pop Revo er i denne weekend på vingerne i Aarhus. Læs nu om både fredag og lørdags opbud af eksperimenterende pop- og rocknavne.
