På (første halvdel af) sit 10. studiealbum ser Håkan Hellström tilbage på sin 20-årige karriere som Sveriges største popstjerne. Med både selvmedlidenhed og humor tager han bestik af et liv levet i rampelysets klare skær og kigger bagud uden at forfalde til nostalgi.
Your Love's EP lyder af USA. Den lyder af roadtrip og landevej, af støv og eftermiddagssol, vidstrakte landskaber. Den lyder af Kurt Vile, hvis ellers han havde været lidt yngre, lidt mindre fjollet, lidt mere melankolsk.
Rising serverer rock på højt niveau med den københavnske rockkvartet Alcabean
Det vidtstrakte rum over Ådalen var den perfekte setting til The War on Drugs store, atmosfæriske rock. Under den åbne himmel gjorde det mindre, at bandet til tider kørte vel rigeligt i samme lydrille.
Som et af festivalens hovednavne tog Muse opgaven på sig med stor seriøsitet og masser af guitarhvin. Som forventet var der dømt ren rockstjerne-drengedrøm, hvor alt var over the top.
B(r)andet U2 er i identitetskrise. De benytter tricks, som de allerede har gennemtestet og ikke kan få mere ud af.
Okkervil River besøger med The Silver Gymnasium frontmanden Will Sheffs barn- og ungdomsminder fra byen Meriden. Et vellydende, behageligt og rocket tilbageblik, der dog bliver noget kvalmt og uden bid eller kant.
White Lies har annonceret nyt album og koncert i København. Undertoner mødte bandet inden deres koncert i Skanderborg sidste år. Det blev til en snak om bl.a. kvalitetsbevidste skandinaviske fans og arbejdet med det kommende album.
Danske Dúné er klar med tredje studiealbum, det stadionrockede Wild Hearts. Desværre drukner den før i tiden rastløse, ungdommelige tilgang til musikken i højdramatik, overproduktion og 80’er-klichéer.
New Jersey-bandet har sænket ambitionerne på sin tredje plade. Den er indspillet live i studiet uden et væld af studiemusikere, hvilket har givet bandets punkrock et mere direkte udtryk, men desværre også flere numre, som burde være forblevet idéer. Heldigvis er der en håndfuld af den slags sange, bandet gør bedst: stort anlagte punkrock-hymner.
På Battle Born ryster The Killers posen og styrer bandet tilbage mod det spor, der gjorde dem så elskværdige på Hot Fuss og Sam’s Town.
Parken var udsolgt, og der var lagt op til en oplevelse med gedigen stadionrock. Som publikum fik man fællessang og performance på et meget højt plan. Desværre manglede der inderlighed og ro, og derfor blev koncerten aldrig rigtig mere end en fest.
The Great Escape Artist lever langtfra op til det materiale, som Janes Addiction udgav for 20 år siden. Pladen viser dog i (for) få nostalgiske glimt bandets musikalske essens.
På mandag den 24. oktober udkommer Coldplays nye album Mylo Xyloto via Capitol. Indtil videre har vi fået singlen "Paradise", der nu har fået følgeskab af en tilhørende musikvideo.
The War on Drugs havde afvejet deres sæt glimrende og spillede det bedste fra både deres mest rockede og mest atmosfæriske gemmer. Den tætpakkede koncert undgik dog ikke lidt vokalmæssige problemer.
At lytte til Slave Ambient er som at åbne en slikpose fyldt med små stykker amerikansk rockhistorie. Pladen er for dem, der kan lide smagen af blød og nostalgisk rock, men samtidig ikke er bange for et stykke med ambient eller støj.
Kings of Leon lukkede Orange Scene med både gamle garagerockede numre, lad hillbillycountry og patosfyldt U2-pastiche. Åh, hvor vi sang med.
Det er ikke uden grund, at Nashville-baserede Mona opvarmer for Kings of Leon til adskillige koncerter, for debutanterne spiller episk og længselsfuld alternativ rock, der følger en både effektiv og over-the-top skabelon.
Guillemots drømmer store drømme på deres nye udspil, Walk the River: stadionrockdrømme. De bliver desværre aldrig til virkelighed, og trods et godt potentiale gør sangene hverken fra eller til.
Parts & Labor har genoptaget den støjende tilgang til rocken. Det nye, omend ikke nyskabende, er, at trioen har skabt deres hidtil mest lettilgængelige album med stadionrockede favntag og apokalyptiske skældsord.
